Lønstigninger, arbejdsmiljø og seniorordninger: Sådan ser de offentlige overenskomster ud

Med en overenskomstaftale for de ansatte i regionerne er der nu blevet forhandlet nye overenskomster på plads for 800.000 offentligt ansatte.

Anders Kühnau (S) og formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen præsenterer aftale om overenskomst for ansatte i regionerne. (Foto: Martin Sylvest © Scanpix)

Som rosinen i pølseenden kunne forhandlerne på det regionale område i dag præsentere deres bud på en kommende overenskomst, der skal gælde for de 142.000 ansatte i regionerne.

Har du over de seneste uger fulgt med i de offentlige overenskomster, vil du måske lægge mærke til, at dagens aftale læner sig op ad det, som er blevet aftalt på både det statslige og regionale område.

Det skyldes ikke mindst, at det er de statsansatte, der fastlægger den økonomiske ramme.

Men selvom overenskomsterne ligner hinanden, er der også ting, der skiller sig ud i de enkelte aftaler.

Her giver vi dig det samlede overblik over de tre overenskomstaftaler.

Det magiske tal: 6,75 procent

Den økonomiske ramme lyder på 6,75 procent. (© Grafik: Sofie Jackson Bangsgaard)

Da de statslige ansatte for knap to uger siden kunne præsentere deres aftale, var det med en økonomisk ramme på 6,75 procent.

- På trods af de svære omstændigheder, som coronakrisen har bragt med sig, er vi lykkedes med at levere et godt resultat inden for rammerne af den danske model, lød det fra skatteminister Morten Bødskov, der var topforhandler for arbejdsgiver-siden.

Det er samme økonomiske ramme, som ligger til grund for aftaler på både kommunerne og regionernes område.

Men hvordan pengene er fordelt inden for rammen er dog forskelligt.

Den difference, der er mellem lønstigningerne og den økonomiske ramme, bruges på andre formål.

Blandt andet går der i regionerne og kommuner cirka en halv procent til organisationsmidler. Det er penge, som organisationerne hver især kan forhandle om i den kommende tid.

For sygeplejerskerne, der er den største faggruppe på det regionale område, svarer det samlet set til 33 millioner kroner, som skal fordeles.

Derudover bliver der givet penge til særlige puljer, der bruges til rekruttering og til lavt- og ligelønspuljer.

Ingen lønfest

Reallønnen er sikret. Men der var ikke til meget mere end det. (© Grafik: Sofie Jackson Bangsgaard)

Et centralt krav fra lønmodtagerorganisationerne på alle tre områder var, at reallønnen skulle sikres.

Det vil sige, at lønstigningerne skal være store nok til at modsvare de generelle prisstigninger i samfundet. Hvis en liter mælk stiger er tre kroner dyrere om tre år, så skal man bruge den samme andel af ens løn til at købe mælken som nu, så at sige.

Den mission lykkedes, lyder det fra alle forhandlerne.

Men udover det er der altså ikke tale om den store lønfest på det offentlige område.

- Reallønen sikres, og der er nogle enkelte mindre puljer, som sætter fokus på nogle af de ansattes temaer om, at de lavest lønnede skal have mere. Men alt i alt er det her ikke en overenskomst, som skaber store forandringer i det offentlige, siger DR's økonomikorrespondent, Casper Schrøder.

Det skyldes blandt andet coronakrisen, der har kastet mørke skygger over den danske økonomi.

I det offentlige aftalesystem findes der en såkaldt reguleringsordning, der sikrer, at lønstigningerne på det offentlige område følger de private.

Det vil sige, at hvis lønnen i det offentlige stiger hurtigere end på det private arbejdsmarked, så skal de offentlige lønstigninger tilbagereguleres med 80 procent. Ordningen gælder også omvendt.

Coronakrisen har gjort det svært at forudse lønudviklingen på det private arbejdsmarked, og derfor har det også været svært at bede om store lønstigninger, forklarer Casper Schrøder.

- Det er forhandlinger som i den grad stod i coronaens skygge, fortæller han.

Topforhandleren for lønmodtagerne på det regionale område, Grete Christensen, udlægger det sådan her:

- Det har været nogle svære forhandlinger præget af corona og den deraf følgende usikkerhed om økonomien, siger Grete Christensen.

- Under de givne forudsætninger er dette resultat det bedst opnåelige, siger hun.

Bløde pakker

Bedre forhold for seniorer har spillet en central rolle i forhandlingerne. (© Grafik: Sofie Jackson Bangsgaard)

Løn er ikke det eneste, der forhandles om i overenskomstforhandlinger. Regler, arbejdstidsbestemmelser og arbejdsmiljøforbedelser indgår altsammen også i forhandlingerne.

Og når man ikke kan skrue på lønnen, så kan man måske kigge på nogle af de mange andre ting.

Hos Regionerne lød det da også, at forhandlere i en tid som denne måtte ty til at kigge på andre ting. Topforhandler Anders Kühnau pointerede, at overenskomster er mere end blot løn.

- Noget af det, vi har sat fokus på, er et godt psykisk arbejdsmiljø. Der er en række forskellige ting, vi arbejder med, som skal gøre det attraktivt at være på de regionale arbejdspladser udover en rimelig løn, som selvfølgeligt også skal til.

Et af de områder, der har været stor fokus på i år, har været seniorordninger,

På det statslige område udmønter seniorpolitiken sig i flere penge i lønningsposen.

Her får ansatte, der er fyldt 62 år, nemlig ret til en årlig seniorbonus på 0,8 procent af den samlede løn. Seniorerne kan vælge at få konverteret bonussen til to seniordage om året eller til pension.

I kommunerne og regionerne er seniorpolitikken lidt løsere formuleret. Her kigger man på de eksisterende rammeaftaler og giver seniorer ret til at lave individuelle aftaler, der skal fastholde medarbejderne.

På kommunernes område betyder det, at seniormedarbejdere skal have tilbudt en seniorsamtale, og at alle, der er fyldt 52 år, kan få tilbudt en seniorstilling, hvis forholdene på arbejdsstedet tillader det.

Ikke helt slut endnu

Anders Kühnau (S) og formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen underskriver aftalen om overenskomst for ansatte i regionerne på et pressemøde i København lørdag den 20. februar 2021. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021) (Foto: Martin Sylvest © Scanpix)

Selvom forhandlerne på det regionale område i dag kunne sætte sidste punktum i deres overenskomstaftale, så betyder det ikke, at forhandlingerne er helt slut endnu.

Der følger nemlig en række specikke forhandlinger med de enkelte lønmodtagerorganisationer.

Der bliver ikke ændret på de store linjer, som er aftalt, men der kan stadig forhandles om nogle specifikke ting. Det kunne eksempelvis være en bedre adskillelse mellem privat- og arbejdsliv for sygeplejerskerne.

I sidste ende er det medlemmerne fra lønmodtagerorganisationerne, der skal stemme ja eller nej til de nye overenskomster.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter