Lomborg: Elbiler giver hul i statskassen

Politikerne skaber et meget stort hul i statskassen, når de favoriserer el-bilerne med afgiftsfritagelse, mener Bjørn Lomborg.

Politikerne skaber et meget stort hul i statskassen, når de favoriserer el-bilerne med afgiftsfritagelse, mener Bjørn Lomborg. (Foto: Thorleif Ravnbak © DR)

Politikerne skaber et meget stort hul i statskassen, når de favoriserer el-bilerne med afgiftsfritagelse, mener Bjørn Lomborg, der er adjungeret professor ved Copenhagen Business School og direktør for Copenhagen Consensus Center.

Foreløbig kan man købe en el-bil helt uden afgifter frem til 2012, og allerede nu garanterer klima- og energiminister Connie Hedegaard, at el-bilerne får en meget stor fordel i forhold til andre biler frem til 2015.

Dong Energis administrerende direktør, Anders Eldrup, der står bag en stor satsning på elbiler i Danmark, opfordrer politikerne til at nå frem til en varig løsning for elbilerne, skriver Berlingske Tidende.

Han vurderer, at omkring hver fjerde bil - fra elbilen kommer på markedet i 2011 og frem til 2020 - vil være en elbil. Det vil betyde op mod 50.000 nye elbiler om året.

Dyr ordning

Men ordningen kan koste staten i omegnen af 25 milliarder kroner i form af mistede indtægter fra registreringsafgiften og mistede indtægter fra afgifter på benzin og diesel - og det er alt for dyrt, mener Bjørn Lomborg.

- Hvis det her handler om at skære C02, så kunne vi få mellem 50 og 100 gange mere reduktion for de samme penge. Connie Hedegaard kunne gå på nettet og købe de samme C02-reduktioner, som vi får fra el-bilerne frem til 2020 for en halv milliard. Så ville vi stadig have 24,5 milliard tilbage til at gøre andet godt, siger han til DR Nyheder.

Der er dog mange, der er stærkt kritiske over for Lomborgs regnestykke. Læs kritikken her

Facebook
Twitter