Ludomani-behandlere vil have spiludbydere til at droppe bonusser og reklamer

Politikerne skal gribe ind over for spillefirmaer, der frister sarte sjæle med gode tilbud, mener Center for Ludomani.

- Der står i spilleloven, at vi skal passe på de unge og udsatte, og det er ikke Center for Ludomanis opfattelse, at det er tilfældet, siger Henrik Brandt. (Foto: Steve Marcus © Scanpix)

Politikerne bør gribe hårdere ind over for spillebranchen.

Sådan lyder beskeden fra behandlingscenteret Center for Ludomani, der kræver nye tiltag, mens danskerne spiller rekordmange penge væk til spillefirmaer registreret i Danmark, og flere skønnes at have spilleproblemer.

For det første bør politikerne indføre et forbud mod de mailbonusser, som spillefirmaer sender til folk, der tidligere har spille, for bonusserne er med til at lokke folk med spilleproblemer ind i spilleverdenen igen, lyder det fra Center for Ludomani.

- Alt for ofte hører vi fra de mennesker, som er i behandling hos Center for Ludomani, at bonusserne har gjort, at de er startet med at spille igen. Det er simpelthen blevet for fristende, og så har de tænkt, "det er ikke mine penge, og så kan jeg godt spille", siger Henrik Brandt fra Center for Ludomani.

Han har arbejdet med ludomanibehandling i 13 år og kalder bonusserne for "det rene gift for spillerne". I Norge er sådanne bonusser allerede forbudt, lyder det fra Center for Ludomani.

- Markedsføring fylder enormt meget

Står det til Center for Ludomani, bør politikerne bør også se nærmere på markedsføringen af spil i Danmark.

- Markedsføring fylder enormt meget i det offentlige rum, og der står i spilleloven, at vi skal passe på de unge og udsatte, og det er ikke Center for Ludomanis opfattelse, at det er tilfældet, siger Henrik Brandt.

Han mener, at der er udbrudt en form for markedsføringskrig mellem spillefirmaerne i kampen om kunderne, og det bør politikerne gøre noget for at reducere.

- Vi håber rigtig meget, at der vil være politisk vilje til at få nedsat et udvalg, som generelt kan se på den her markedsføring af spil i Danmark, siger Henrik Brandt.

Det kan for eksempel være mængden af reklamer for spil, som unge under 18 år møder på fodboldstadions rundt om i landet i weekenden.

Center for Ludomani foreslår blandt andet, at markedsføring af spil droppes, hvis der er en stor procentdel af unge under 18 år til bestemte arrangementer.

Det kan også være et forbud mod at bruge kendte i reklamer for spil, fordi de unge ser op til de kendte ansigter.

- Flere skal kunne sige "nej tak til reklamer"

Et tredje forslag retter sig mod Rofus-registeret, hvor folk med spilleproblemer kan registrere sig, så de bliver udelukket fra onlinespil og fysiske kasinoer i Danmark.

I dag er det sådan, at spillere kan bruge registreret til at sige "nej tak til spillereklamer", mens spiludbydere kan tjekke, hvem der har gjort det. Det er dog op til spiludbyderne at afgøre, om de vil tjekke det.

Det bør der laves om på, lyder det fra Center for Ludomani, fordi flere firmaer ikke er med i ordningen. Forleden kom det blandt andet frem, at Danske Spil ikke kunne tjekke, hvem der sagde "nej tak til spilreklamer" på grund af tekniske problemer.

- Spillefirmaerne skal tilmelde sig Rofus' system til "nej tak til reklamer", så vi er sikre på, at de her mennesker, der har problemer med spil, ikke bliver bombarderet med reklamer fra spilindustrien, siger Henrik Brandt.

- Markedsføring er nødvendig

Står det til brancheforeningen for onlinespiludbydere i Danmark, Doga, er der dog ikke brug for politisk indgriben på området, siger direktøren Morten Rønde.

Ifølge ham vil et forbud mod bonusser formentlig ikke være med til at forebygge ludomani.

Samtidig vil et forbud mod markedsføring mere generelt kunne begrænse spillefirmaernes adgang til det danske marked, som de fik adgang til med liberaliseringen af spillemarkedet i 2012.

- Spil er et underholdningsprodukt, og hvis man ikke markedsfører det, så er der ikke nogen, der kender til det. Der kommer hele tiden nye spiludbydere på markedet, og de har behov for at markedsføre sig. Ellers kan man ikke sælge sine spil til danskerne, siger Morten Rønde.

Han nævner samtidig, at spillefirmaerne gerne vil tjekke Rofus-systemet, så de undgår at sende spillereklamer til folk, der har frabedt sig det, men at tekniske problemer med systemet blandt andet har betydet, at firmaerne alligevel har sendt reklamer til disse folk.

Så meget tjener spiludbyderne i Danmark på for eksempel væddemål, kasinoer og spilleautomater

  • 2012: 7,5 milliarder kroner

  • 2013: 7,575 milliarder kroner

  • 2014: 7,75 milliarder kroner

  • 2015: 8,338 milliarder kroner

  • 2016: 8,85 milliarder kroner