Lykkemedicin sælger godt

Det danske medicinalfirma Lundbech overrasker positivt i regnskab for 1. kvartal. Specielt salget af lykkemedin i Nordamerika boomer.

Lundbech triller piller i den helt store stil og tjener masser af penge på det. (© Lundbeck)

Lundbeck klarede sig bedre end ventet i første kvartal målt på stort set samtlige poster i regnskabet.

Driftsresultatet landede på 1.305 mia. kr. Analytikerne havde i gennemsnit ventet ca. 1,1mio. kr. Nettoresultatet blev 930 mio. kr. mod ventet 819 mio. kr., og omsætningen landede på 4103 mio. kr

Der er fremgang over hele linien fremhæves det.

- Vores salgsfremgang er bredt funderet. Eksempelvis brager Cipralex frem i Canada, og det har været med til at trække Cipralex-omsætningen i vores internationale markeder op med 22 pct. Ebixa fortsætter sin hastige vækst i Italien og har nu en markedsandel på 29,4 pct., mens Azilect her kun godt et år efter lanceringen har en andel på 14,3 pct. af det franske marked. Det er meget tilfredsstillende, siger koncernøkonomidirektør Anders Götzsche fra Lundbeck.

Lundbeck fastholder forventningerne for driftregnskabet i 2011 på 4,3-4,6 mia. kr. Virksomheden venter at betale 26-28 procent i skat.

Facebook
Twitter