Mænd vil gå ned i løn for kvinderne

Næsten halvdelen af alle mænd er villige til at gå ned i løn for at sikre kvinderne ligeløn viser ny meningsmåling.

Næsten halvdelen af alle mænd er villige til at gå ned i løn for at sikre kvinderne ligeløn viser ny meningsmåling. (© Stockexchange)

46 procent af alle mænd er villige til at stige mindre i løn for at lavtlønnede kvinder kan få mere i lønningsposen.

44 procent vil ikke afgive noget til kvinderne og 10 procent ved ikke, om de vil give afkald på lønstigninger for at mindske løngabet mellem mænd og kvinder.

Det viser en undersøgelse, som Capacent Research har lavet blandt 1121 danskere over 18 år.

Det er fagforbundet FOA, som har bestilt undersøgelsen, og offentliggørelsen falder sammen med lønkommissionens midtvejsmøde senere i dag, skriver Avisen.dk

Facebook
Twitter