Mange måneder med storm på aktiemarkedet: 'Der findes ikke sikre havne'

Centralbankerne skal tøjle inflationen, lyder forklaringen fra ekspert.

Det er røde tal, man for tiden ser på verdens børser. (Foto: Andrew Kelly © Ritzau Scanpix)

Der er efterhånden mange forskellige måder, man kan investere sine penge på, hvis man er ude efter at lave lidt mønt.

I gamle dage i Holland blev der for eksempel investeret i tulipaner i stor stil, men så sprang den boble.

I dag lægger nogle sine penge i aktiver, der er alt fra vin til Pokémon-kort eller krypto-valuta.

De negative renter har nemlig gjort, at flere søger alternative investeringsmuligheder, men på de traditionelle investeringsområder som aktier og obligationer er kursen over en bred kam faldet i de seneste måneder.

Men hvis ikke man er vin-kender eller Pokémon-entusiast, har den gængse investor derfor mistet sine sikre havne.

Det fortæller Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

- Investeringsmæssigt ser verden helt anderledes ud, end vi har haft set de sidste 14-15 år. Det er ikke sådan, at alle muligheder for et langsigtet afkast er helt overstået, det nye er bare, at der ikke findes de her sikre havne, hvor man kan få et sikkert, kalkuleret afkast, siger han.

Siden krigen i Ukraine startede, er priserne steget markant blandt andet på energi og fødevarer. I april lå de samlede priser - også kaldet inflation - på 6,7 procent, hvilket er den største stigning i næsten 40 år.

Aktiemarkedet har været en stor nedadgående rutsjebane de sidste måneder. C25-indekset, der er sammensat af de 25 største danske aktier, heriblandt Vestas, Novo Nordisk og Mærsk, er faldet med næsten 17 procent i år.

Venskabet er sat på pause

Siden finanskrisen i 2008 har centralbankerne og nationalbankerne været den gode ven, der har støttet investorerne.

Centralbankerne har haft meget lave renter - og ligefrem negative. Derfor har det været nemt for investorer at låne penge.

Men nu er venskabet kort blevet sat på pause.

- I en lang periode har centralbankerne forsøgt at understøtte økonomien, så inflationsniveauet lå på omkring to procent hvert år. I årene efter finanskrisen i 2008 har man set store stigninger på aktier og obligationer, men nu handler det om, at få tøjlet inflationsniveauet igen, siger Per Hansen.

Det gør centralbankerne ved at hæve renterne, så efterspørgslen dermed falder.

Den amerikanske centralbank har hævet renten flere gange i løbet af i år. Også den svenske centralbank har hævet renten. Dette er den amerikanske centralbanks bygning i Washington D.C. (Foto: JOSHUA ROBERTS © Ritzau Scanpix)

Tidligere på måneden så man for eksempel den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hæve renten, så den nu ligger mellem 0,75 procent og 1 procent. Det er den største rentestigning i 22 år.

Det er blandt andet derfor, man ser kursen på aktie- og obligationsmarkedet falde.

- Prisstigningerne tiltager, og det er derfor, centralbankerne forsøger at tæmme dine penge i lommen. De forsøger at køle den økonomiske aktivitet ned, og det er helt anderledes, end det vi har set tidligere, hvor man har forsøgt at understøtte økonomien, siger Per Hansen.

Tilbage til 80'erne

For de yngre generationer er det formentlig første gang, de for alvor oplever denne økonomiske situation.

Men helt unik er situationen ikke, for det er ikke første gang, at lignende tiltag har været nødvendige.

- Det er ikke sådan, at vi ikke har set dette før, men investorerne har en tendens til at glemme, at det kan ske igen. Men for langt de fleste investorer har man ikke oplevet, at renterne stiger, og obligationerne og aktierne falder, siger Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet og fortsætter:

- Men det er mange år siden, hvor vi har set en markant stigning i renterne. I de sidste 35 år har hele verden stort set kun oplevet rentefald.

Vi skal faktisk helt tilbage til starten af de vilde 80'ere, hvor vi havde en lignende økonomisk situation.

Revolutionen i Iran i 1979 gav et kollaps i den iranske olieproduktion, og priserne steg. Det blev så yderligere forværret af Iran-Irak-krigen, der startede i 1980.

- Inflationen var et stærkt stigende problem i kølvandet på den anden oliekrise i 1979, og der blev renten sat meget kraftigt op af den amerikanske centralbank, siger Per Hansen.

Man skal dog fatte mod og ikke blive skræmt, hvis man stadig har lyst til at investere. Og så skal man have den langsigtede investering for øje.

- Man skal gøre, som man plejer. Man skal følge brugsanvisningen og sørge for, at man har investeret i noget, der svarer til ens risikoprofil. Hvis ikke du kan tolerere, at aktierne kan falde 20-30 procent i perioder, så er det nok ikke noget for dig, siger Per Hansen.