Mange skoleklasser er blevet afhængige af Google: 'Man kan godt sige, det er dybt naivt'

Google har udviklet software til de danske folkeskoler, men i virkeligheden handler det om at gøre eleverne afhængige af tech-giganten, vurderer flere eksperter.

Folkeskolerne har skullet digitalisere meget hurtigt, og der har Google været en attraktiv udbyder, fordi de tilbyder stort set alt, hvad skolerne har brug for, forklarer forsker Lucas Cone. (Foto: Fotocollage: Sandra Bertelsen med original foto fra Scanpix)

Byrådet i Aarhus Kommune har indkøbt Chromebooks for 56 millioner kroner og uddelt til 23.000 folkeskoleelever.

I Randers er over 7.000 lærere og elever blevet udstyret med en Google-computer, og faktisk vil Chromebooks være at finde i tusindvis af klasselokaler landet over.

En Chromebook er en billig computer, der koster omkring 2.000 kroner, og som kommer med Googles softwarepakke - Google Workspace for Education - som er udviklet specielt til at understøtte undervisningen i folkeskolen.

Men ligesom der i forretningsverdenen ain’t no such thing as a free lunch, så stiller Google heller ikke de billige computere til rådighed uden bagtanke.

Det minder ph.d.-stipendiat på Aarhus Universitet Lucas Cone om.

- Man kan godt sige, det er dybt naivt, for en vigtig del af Googles forretningsmodel er at behandle og videresælge data, siger han og tilføjer:

- Som forælder ville jeg være bekymret for, at mine børns digitale adfærd bliver uløseligt forbundet med Google, som vi historisk set ikke har ret god grund til at stole på.

Google kritiseres for at skabe polarisering

Det er offentligt kendt, at Google over en årrække har udleveret brugeroplysninger til amerikanske myndigheder - alene i første halvår af 2016 anmodede myndighederne om udlevering af 50.000 amerikanere og europæeres profiloplysninger. En afgørelse fra EU-Domstolen i juli 2020 satte imidlertid en juridisk stopper for udlevering af europæeres profiloplysninger.

Derudover er Google blevet kritiseret for i vid udstrækning at overvåge brugernes adfærd og benytte data til at målrette reklamer og forudsige brugeradfærd. En af de største kritikere er den amerikanske Harvard-professor Shoshana Zuboff.

I sin bog 'Overvågningskapitalismens tidsalder' - der udkom på dansk i 2019 - beskyldte hun Google for at skabe polarisering mellem befolkningsgrupper og for at påvirke demokratiske valg.

Hendes bog skabte grundlag for Netflix-serien 'The Social Dilemma', hvor flere tidligere Google-ansatte stod frem og bakkede op om kritikken.

Google Workspace for Education er underlagt særlige restriktioner, så Google må ikke videresælge data herfra til eksempelvis reklamebrug.

Men ifølge både Lucas Cone og formanden for interesseorganisationen IT-politisk forening, Jesper Lund, benytter Google deres undervisningstilbud til at få børn i en meget ung alder til at oprette brugerprofiler hos Google.

- Google kan senere bruge profilerne til andre formål, når barnet bliver ældre. Enten til at forudsige den enkeltes adfærd eller til at skabe profileringer på, hvad eksempelvis børn i Nordsjælland interesserer sig for, siger Jesper Lund og tilføjer

- Google gør jo ikke det her for skolebørnenes blå øjnes skyld, de gør det for at gøre Google stærkere.

DR Nyheder har forgæves forsøgt at få et interview med Google.

Skolerne har haft brug for en god og billig løsning

Skolerne i Aarhus Kommune er langt fra de eneste, der benytter Googles software. Ifølge Lucas Cones forskning er Chromebooks og Google Workspace på ganske få år blevet udbredt til folkeskolerne i omkring 40 af landets kommuner.

- Kommunerne har de seneste år oplevet et stort pres for at digitalisere undervisningen meget hurtigt og meget billigt, og der har Google kunnet tilbyde en rigtig god pakkeløsning, siger Lucas Cone og tilføjer:

- Google er en attraktiv udbyder, for man behøver ikke have én udbyder til timeregistrering og en anden til elevfeedback - Google har det hele. Faktisk er mange kommuner nu blevet så afhængige af Google, at de ikke kan gennemføre undervisningen uden.

Særligt de små kommuner er udfordret

Det er de enkelte kommuner, der har ansvaret for, at elevernes personoplysninger ikke misbruges, når de benytter Google Workspace, og flere sager tyder på, at kommunerne ikke har været kritiske nok i deres skolesamarbejder med techgiganten.

Aktuelt behandler Datatilsynet 19 sager om mulige brud på elevernes persondatabeskyttelse i forbindelse med brug af Google Workspace i undervisningen, og senest er Helsingør Kommune blevet alvorligt kritiseret for flere brud på persondatareglerne.

Ifølge Lucas Cone er det typisk de mindre kommuner, som ukritisk har taget Google Workspace til sig.

- De store kommuner har flere ressourcer til at have konsulenter ansat til at sørge for databeskyttelse og risikovurderinger, mens de mindre kommuner ofte ender med at bruge de her tjenester mere umiddelbart og ukritisk, siger han og tilføjer samtidigt, at løsningen ikke er at skubbe de digitale teknologier helt ud af skolen.

- Men der er brug for at udvikle en kritisk bevidsthed overfor teknologier og teknologiaktører blandt eleverne - og for så vidt også blandt lærere, skoleledere og skoleforvaltninger.