Matas vildleder kunder systematisk

Matas vildleder systematisk kunderne og lyver om eksistensen af produkter. - Det er helt normalt, fortæller Matas-ejer.

Matas vildleder kunder systematisk, fortæller Matas-ejer. (Foto: Lisbeth Ingemann Erichsen)

De kapitalfondsejede Matas-butikker vildleder kunderne mere end hidtil antaget.

Det er en almindelig fremgangsmåde at fortælle, at produkter fra tidligere samarbejdspartnere ikke kan købes i Danmark mere, selv om andre butikker fører dem.

Det siger en ejer af flere selvstændige Matas-forretninger, efter den del af Matas, som den britiske kapitalfond CVC sidder på, i begyndelsen af ugen blev anmeldt til politiet.

Det skriver dagbladet Børsen.

Anmeldelse

Anmeldelsen kom fra leverandøren Herôme, som mener, at Matas har giver fejlagtige oplysninger om det hollandske firmas produkter. De to parter samarbejder ikke længere, og Herôme mener, at Matas har sagt til kunderne, at produkteterne fra Herôme ikke længere kan købes i Danmark, selv om andre butikker sælger dem.

Det er helt normalt

CVC overtog for tre år siden næsten 300 Matas-butikker, mens der fortsat er 39 selvstændige butikker. Af dem ejer Svend Arne Svendsens fire, og han mener, at de butikker, som CVC ejer, i flere tilfælde har givet forkerte oplysninger om tidligere samarbejdspartnerers produkter.

- Det er helt normalt for de CVC-ejede butikker, at de siger, at produkterne fra tidligere samarbejdspartnere ikke kan købes i Danmark mere, selvom de kan købes andre steder,« siger han.

Facebook
Twitter