Medarbejdere med ondt i psyken føler sig svigtet på arbejdspladsen

Chefen og arbejdsmiljørepræsentanten går ofte i en bue udenom, viser nyt forskningsprojekt.

Flere end to ud af tre medarbejdere, der har anmeldt en arbejdsrelateret psykisk lidelse, føler sig dårligt behandlet på arbejdspladsen. Det viser et nyt forskningsprojekt. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Danskere med stress eller andre psykiske lidelser føler sig i højere grad ladt i stikken på arbejdspladsen end deres kolleger med allergi eller ondt i ryggen.

Et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet viser, at kun hver fjerde med psykiske lidelser, der er anmeldt som arbejdsskader, føler sig godt behandlet af chefen eller arbejdsmiljørepræsentanten.

- Det tyder på, at der er en del arbejdspladser, hvor man ikke helt har fundet ud af, hvordan man skal håndtere psykiske sygdomme, siger cand. psych Yun Ladegaard, der står i spidsen for projektet.

Ud af de 770 tilfældigt udvalgte mænd og kvinder med en anmeldt arbejdsskade svarer 68,8 procent af dem med psykisk sygdom, at de følte sig dårligt behandlet på arbejdspladsen.

Det samme gjaldt for 46,5 procent af dem med en ryglidelse og 16,7 procent af dem med hudlidelser.

Arbejdsmiljøloven har siden 2013 omfattet både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Og derfor burde der ikke være forskel på, hvordan arbejdspladserne håndterer forskellige lidelser.

Men det afslører forskningsprojektet fra Københavns Universitet, at der er.

- Vi er kommet et stykke vej i forhold til det fysiske arbejdsmiljø. Men vi skal arbejde mere systematisk med det psykosociale arbejdsmiljø. Det handler om at få vidensniveauet op hos ledere og tillidsvalgte, siger Yun Ladegaard.

Arbejdsgivere: Det er komplekst

Sidste år blev over 23.175 danske medarbejdere så syge af deres arbejde, at de anmeldte det som en arbejdsskade.

Og ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er antallet af anmeldte psykiske erhvervssygdomme som følge af eksempelvis stress og mobning fra 2010 til 2016 steget markant med over 50 procent.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening siger viceadministrerende direktør Pernille Knudsen, at både arbejdsgivere og arbejdstagere har en fælles interesse i at sikre sig trivsel på arbejdspladsen.

Men hvor et brækket ben er meget konkret at håndtere, er det straks vanskeligere, når der er tale om psykiske lidelser.

- Folk kommer jo ind på arbejdspladsen med hele deres levede liv. Og der kan være forhold, som slet ikke har noget med arbejdet at gøre, der spiller ind. Det gør det sværere og mere komplekst end fysiske lidelser, som man lettere kan håndtere, siger hun.

Dansk Arbejdsgiverforening ser frem til, at der i midten af 2018 kommer anbefalinger fra regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø, der også tæller arbejdsmarkedets parter.

Pernille Knudsen forventer, at der her bliver fremlagt forslag til værktøjer, der skal gøre det lettere for arbejdsgiverne at identificere hvilke problemer, der relaterer sig til arbejdspladsen, og hvilke der ikke gør.

- Vi mangler stadig et datagrundlag, som skal bidrage til, at man bedre kan identificere forskellene. Men det er noget af det, vi venter på, så vi kan blive klogere, siger hun.

Ny lov skal sende chefen uden for døren

Regeringen har netop sendt et ændringsforslag til arbejdsmiljøloven i høring.

Lovændringen, der bakkes bredt op i Folketinget, skal ved kontrolbesøg på arbejdspladserne give Arbejdstilsynet ret til at tale med de ansatte om det psykiske arbejdsmiljø - uden chefens tilstedeværelse.

Forslaget er blevet fremsat af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) som følge af, at Rigrevisionen i 2015 kritiserede Arbejdstilsynets manglende mulighed for at føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø.

- Det er mit håb, at de nye redskaber, som Arbejdstilsynet får, kan være med til at forebygge nogle af de problemer med det psykiske arbejdsmiljø, som vi ser på landets arbejdspladser, siger han.

Tilsynet har blandt andet været utidssvarende, fordi arbejdsmarkedets parter, der begge sidder i det såkaldte metodeudvalg, ikke har formået at komme med fælles anbefalinger til, hvordan Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening ser man med bekymring på et lovindgreb - især i forhold til at udelukke ledende medarbejdere fra gruppesamtaler mellem Arbejdstilsynet og de ansatte på en arbejdsplads.

- Mange virksomheder har en oplevelse af, at gruppesamtaler kan få et konfliktniveau til at stige frem for at falde. Eller simpelthen skabe problemer, der ikke var der på forhånd. Og derfor skal arbejdsgiverne som hovedregel være en del af dialogen om arbejdsmiljøproblemer, siger Pernille Knudsen.

Arbejdsmiljøforsker professor Peter Hasle fra Aalborg Universitet finder det dog "underligt", at arbejdsgiverne i Danmark er afvisende over at lade myndighederne håndtere det psykiske arbejdsområde.

- I Sverige og Norge er man langt mere vidtgående. Og her ser man ikke de samme samarbejdsproblemer omkring det psykiske arbejdsmiljø. Det ville være lettere at få fremdrift på området, hvis arbejdsgiverorganisationerne gik mere positivt ind i et samarbejde, siger han.

Lønmodtagere efterlyser bedre ledelse

Hovedorganisationerne FTF og LO estimerer på baggrund af tal fra EU-Kommissionen, at dårligt arbejdsmiljø koster det danske samfund mellem 60 og 80 milliarder kroner om året.

Hos FTF, der omfatter 450.000 lønmodtagere med job som eksempelvis politibetjent, ergoterapeut, flykabinepersonale og bioanalytikere, bakker formand Bente Sorgenfrey op om, at Arbejdstilsynet skal kunne sende ledende medarbejdere uden for døren.

- Der kan opstå en situation på en arbejdsplads, hvor en leder er involveret i mobning eller chikane af en medarbejder. Og i de situationer skal Arbejdstilsynet kunne bede om, at lederen ikke er med til samtalen, siger hun

FTF tæller desuden 30.000 medlemmer, der har lederstillinger. Og her bliver der i høj grad efterspurgt redskaber til at håndtere det psykiske arbejdsmiljø. Derfor ser Bente Sorgenfrey gerne, at obligatoriske lederkurser bliver en del af reglerne.

-Mange efterlyser konkrete redskaber til at tage en svær samtale for at kunne afdække og afhjælpe problemer. Fra FTF's side foreslår vi, at man kunne lave et konkret kursusprogram for ledere. Og vi så gerne, at det blev skrevet ind i en bekendtgørelse.

Facebook
Twitter