Meget få nygifte opretter ægtepagt

Kun hver ottende par får lavet en ægtepagt, når de bliver gift. Og det betyder typisk, at manden render med det meste af parrets opsparing, hvis de bliver skilt.

Der er stadig næsten ingen, der tænker på at få lavet en ægtepagt, når de bliver gift. Og det betyder typisk, at manden render med det meste af parrets opsparing, hvis de bliver skilt. (© stock.xchng)

Kun hver ottende nygift har en ægtepagt, viser en ny Gallup-undersøgelse.Samtidig er knap 43 procent af de nygifte ikke klar over, at pensionsopsparingen ved skilsmisse ikke bliver delt ligeligt, men i stedet tilfalder den, der har oprettet den. Med mindre man altså gennem en advokat har oprettet en ægtepagt.- Pensionsopsparingen er jo ofte den største formue, man har, så det vil i mange tilfælde betyde, at der ikke sker en deling af formuen, når man bliver skilt, siger privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank til DR Nyheder.Kvinderne taberOg ifølge Danmarks Statitisk er der grund til at lave en ægtepagt: I 2007 blev 73.000 danskere gift, mens 28.000 lod sig skille.Og med de skilsmisseregler, der trådte i kraft den 1. januar 2007, skal ægtefæller nemlig som udgangspunkt ikke dele deres pensioner i tilfælde af skilsmisse.- Det er jo meget ofte kvinderne, der taber ved en skilsmisse. For det første tjener mænd flere penge og sparer mere op, og for det andet er mænd meget dårligere til at holde orlov, hvor man har en pause i sine indbetalinger, siger han.Mænd sparer dobbelt så meget opVed en alder af 63 år har den gennemsnitlige mand en pensionsformue på 1,1 million kroner, mens den gennemsnitlige kvinde kun har en pensionsformue på 600.000 kroner.- Hvis kvinderne regnede med, at man skulle deles om opsparingerne, så står de efter en skilsmisse kun tilbage med deres egen del, og kan ende med at få en ret trist tilværelse som pensionister, siger Las Olsen.Da kvinder i gennemsnit lever tre år længere end mænd, kan det være af stor betydning for hvordan alderdommen bliver.

Facebook
Twitter