Mens gældskaos bare vokser: Skatteminister udskyder nyt inddrivelsessystem

Nyt it-system ventes først at være fuldt indfaset i 2021.

Skatteminister Morten Bødskov frygter, at gælden til det offentlige vil gå yderligere i vejret, fordi planerne for det nye automatiske inddrivelsessystem, PSRM, skrider. (Foto: Jonas Olufson © Scanpix)

Allerede ved udgangen af året skulle et spritnyt automatisk inddrivelsessystem kaldet PSRM være køreklart og begynde at inddrive den bugnende gæld til det offentlige.

Men det går sløvt med at få de næsten 800 offentlige kreditorer, som skal inddrive gæld via det nye system, ombord.

Derfor har skatteminister Morten Bødskov (S) i dag valgt at udskyde et fuldt funktionsdygtigt PSRM med i hvert fald to år - og med risiko for yderligere forsinkelser.

- Hovedudfordringen er at få alle de kreditorer koblet på, og der ligger en tidsplan, der på ingen måde holder, sagde Morten Bødskov på et pressemøde.

Skattevæsenets egne systemer

I februar kunne den tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) ellers fortælle, at PSRM var på skinner. Han forventede, at alle de offentlige kreditorer, som blandt andre tæller kommuner, Rigspolitiet og skattevæsenets egne systemer, ville være tilkoblet det nye it-system allerede ved udgangen af i år.

Men den tidsplan er urealistisk, lyder det nu fra Morten Bødskov.

Foreløbigt er det kun lykkedes 80 offentlige kreditorer at blive tilkoblet det nye system. Og der kan gå flere år endnu, før alle er med ombord.

Det er særligt skattevæsenets egne systemer, som bøvler med at blive koblet sammen med det nye it-system, som ellers er bestilt af Skatteministeriet.

- Vores eftersyn viser, at der er store uløste problemer og ubetalte regninger. Det er jeg både overrasket og ærgerlig over. Nu har vi et reelt billede af de mest akutte problemer, så vi kan tage arbejdshandskerne på og komme i gang med at løse dem, siger Morten Bødskov.

Også Rigspolitiet mangler at komme ombord i PSRM. I september kunne Rigsrevisionen fortælle, at politibøder er et stort, selvstændigt problem hos Skatteministeriet.

Konkret er tidsplanen nu rykket sådan, at hovedparten af kreditorerne ventes ombord i 2021, men med risiko for yderligere forsinkelser.

Gælden vil vokse

Mens der knokles for at igangsætte et nyt it-system, som kan sikre, at danskernes gæld til det offentlige bliver halet ind til statskassen.

Så er der også gang i et stort oprydningsarbejde, efter det kuldsejlede automatiske inddrivelsessystem, Efi, i 2015 efterlod gældssinddrivelsen i et stort kaos.

Fra 2015 til 2018 blev gælden til det offentlige fordoblet og har i dag rundet 118 milliarder kroner.

Med udskydelsen forventer Bødskov, at gælden til det offentlige får yderligere et nøk opad.

- I den periode vil vi se, at gælden stadig vil stige, siger Morten Bødskov, som heller ikke afviser, at Folketinget kommer til at vedtage yderligere en eftergivelse af danskernes gæld.

I december sidste år fik en halv million danskere slettet gæld for samlet 5,9 milliarder kroner.

Nyt forældelsestidspunkt

De skridende tidsplaner får desuden Morten Bødskov til at indkalde de politiske partier til at snakke forældelse af gæld.

I 2015 vedtog Folketinget at udskyde forældelsestidspunktet for gæld til det offentlige til 2021.

Men da oprydningsarbejdet næppe vil være afsluttet i 2021 foreslår Morten Bødskov nu at forlænge forældelsestidspunktet med yderligere tre år til 2024.

Sådan en en forlængelse skal dog vedtages ved lov.

Det viser regeringens eftersyn

  • Det nye gældsinddrivelsessystem er i store træk færdigudviklet, og effektive inddrivelsesværktøjer som modregning og lønindeholdelse er taget i brug på de gældsposter, der er inde i systemet.

  • Der udestår et omfattende arbejde med at tilslutte op mod 800 offentlige kreditorer til det nye gældsinddrivelsessystem. Foreløbigt er ca. 80 offentlige kreditorer tilsluttet. Hovedparten af kreditorerne kan tidligst forventes tilkoblet det nye system i 2021, ligesom der er risiko for, at tilkoblingen for enkelte – bl.a. tilkoblingen af skattevæsenets egne systemer – kan trække yderligere ud.

  • Samtidig er der fortsat brug for at rydde op i millioner af gældsposter. Det er nu forventningen, at oprydningsarbejdet vil fortsætte efter 2021, der ellers var den planlagte afslutning. På den baggrund vurderer regeringen, at det er nødvendigt ved lov at forlænge forældelsesudskydelsen til 2024.

  • Regeringens eftersyn viser derudover, at der er udfordringer med opkrævning af ubetalte skatter og afgifter, før disse sendes til inddrivelse. Særligt er der udfordringer med it-systemerne. Som konsekvens er der ophobet en meget stor mængde gældsposter, som foreløbigt forsøges håndteret via midlertidige systemløsninger og manuel sagsbehandling.

  • Det er dog ressourcetungt, ligesom det indebærer en øget risiko for fejl og provenutab. Der er derfor brug for nye initiativer, som på længere sigt kan understøtte en korrekt og effektiv opkrævning af ubetalte skatter og afgifter.

  • Allerede i 2020 er der behov for ekstra investeringer på ca. 400 mio. kr. Fra 2021 og frem vil der være behov for at fortsætte investeringerne, hvis opkrævnings- og gældsområderne skal genoprettes fuldt ud.

  • Kilde: Skatteministeriet.