Mere end 13 arbejdsløse per job

Der er langt færre job at søge på jobnet. I øjeblikket er der kun 7022 jobopslag på hjemmesiden, der sammenfatter alle officielle jobopslag.

Der er ikke mange job at finde på jobnet.dk (© DR)

For hver ledigt job er der omkring 13 arbejdsløse. Antallet af jobopslag er nu helt i bund, og der er nu kun 7022 job at søge på den offentlige jobportal jobnet. Det gør det svært for de over 100.000 arbejdsløse.

QuickVote: job

Det ser sort ud et godt stykke tid endnu, mener Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen.

- Vi skal nok igennem det meste af året, før vi ser flere stillinger blive slået op, siger han til avisen.dk.

Jobopslag faldet med 40 procent

De ledige går en meget svær tid i møde, siger leder af 3F's A-kasse i Roskilde, Anne Gregersen.

- Det er enormt stressende, fordi både A-kasse og jobcenter kræver, at de skal søge job hver uge, men der er ingen job søge. Det er nedværdigende og meningsløst, siger hun.

Tallene fra Jobnet skal dog ses i lyset af, at der også findes flere andre jobportaler. Og flere af dem har jobopslag, som ikke findes på Jobnet.dk.

Facebook
Twitter