Milepæl i din stikkontakt: Masser af watt på vej fra Danmarks største havmøllepark

Ny park med 187 meter høje havvindmøller kan dække 425.000 husstandes elforbrug. Samtidig falder prisen på grøn strøm.

  • Havmøllerne fra dansk-japanske MHI Vestas er nogle af verdens største. Det yderste af vingespidsen når 187 meter over havoverfladen.
  • Helikoptere er en vigtig brik i transporten til og fra Horns Rev-området 30 km ude i Nordsøen. De kan stadig flyve teknikere derud, når vejret er for hårdt til at sejle.
  • Mølletårne og vinger bliver sejlet ud til Horns Rev 3. Processen er optimeret, så mest muligt foregår inde på land.
  • Energinet.dk's platform samler strømmen fra møllerne og sender den mod land. Tilslutningen til forsyningsnettet koster 1,5 milliarder kroner, mens etableringen af selve havmølleparken løber op i 7,5 milliarder kroner.
1 / 4

Når du en af de kommende efterårsdage tænder lyset og sætter mobilen til opladning, kan den strøm, der kommer ud af stikkontakten, være de første af mange kommende watt fra Danmarks nyeste og hidtil suverænt største havmøllepark.

49 af verdens største havvindmøller er på vej på plads i Horns Rev 3-parken i Nordsøen 30 km fra Esbjerg.

En halv snes møller er allerede monteret, og energiselskabet Vattenfall arbejder på højtryk for at få de sidste på plads, når vejret tillader det. I praksis foregår det som en slags samlesæt i få dele.

- Vi kan ikke arbejde derude i hård vind med høje bølger, og derfor sørger vi for at lave så meget af arbejdet som muligt på land på vores samleområde i Esbjerg. Det kan koste helt op til ti gange så meget, hvis det skal gøres ude på vandet, siger Michael Thorndahl Simmelsgaard, som er direktør for havvind-området i Vattenfall og landechef i Danmark.

Havmøllestrøm som masseproduktion

En mere samlebåndsagtig tilgang til håndteringen af de kæmpestore havvindmøller gør Horns Rev 3-projektet til en milepæl for industrien. Det vurderer lektor Gorm Bruun Andresen fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet:

- Horns Rev 3 repræsenterer en helt ny slags havvindmøllepark, hvor man har industrialiseret processen omkring dét at bygge nye parker, så den kan kopieres andre steder og give fordele ved masseproduktion. Selskaber som Vattenfall og Ørsted har fundet ud af at strømline det, så de kan byde ind med hele parkkoncepter. Det har bragt prisen væsentligt ned på havvind, siger energiforskeren.

Vindmølleindustrien anslår, at omkostningerne til strøm fra den fem år gamle havvindmøllepark ved Anholt er 77 øre per kilowatt-time fordelt på hele parkens levetid. Prisen er faldet til 59 øre på Horns Rev 3. Og i den kommende park Kriegers Flak i Østersøen, som skal stå færdig i 2021, ryger prisen helt ned på 37 øre per kWh.

Industrien vil vokse

Møllerne i Horns Rev 3 bliver taget i brug, efterhånden som de bliver færdige. El-leverancerne fra de første af dem er lige om hjørnet, og alle møllerne ventes at være i drift i begyndelsen af 2019. Det vil øge den danske el-produktion fra vindmøller med 12 procent.

For Vattenfalls havvind-direktør Michael Thorndahl Simmelsgaard er den nye park både et svendestykke og et foreløbigt højdepunkt i en rivende udvikling. Standardiseringen af arbejdet med møllerne og den lavere pris på den leverede strøm baner efter hans mening vejen for yderligere vækst for havvind.

- Alle lande begynder at tale om det som et industrieventyr, de vil være en del af. Vi kigger ind i en industri, der bliver tre gange større inden for en meget overskuelig fremtid, siger Michael Thorndahl Simmelsgaard.

Endnu større parker på vej

De 49 havmøller i Horns Rev 3-parken kommer fra dansk-japanske MHI Vestas, og de er blandt verdens største kommercielt tilgængelige møller. Forskellen i forhold til møllerne i de eksisterende naboparker Horns Rev 1 og Horns Rev 2 er iøjnefaldende.

Men Horns Rev 3’s prædikat som Danmarks største havmøllepark er kun til låns. Afløseren er allerede udpeget i den kommende Kriegers Flak-vindmøllepark i Østersøen, som skal være i drift fra 2021.

Mens Horns Rev 3 kan levere el, der kan dække 425.000 husstandes gennemsnitlige forbrug, vil Kriegers Flak kunne dække 600.000 husstandes forbrug.

I takt med at der kommer endnu flere havmølleparker, som leverer enorme mængder grøn vindstrøm, opstår der en ny udfordring.

- Landene omkring os bygger jo også vindmøller, og hos dem blæser det nogenlunde samtidig som her. Så vi kan ikke blot regne med at eksportere overskydende vindenergi, sådan som vi hidtil har gjort, forklarer energiforsker Gorm Bruun Andresen fra Aarhus Universitet.

I stedet peger han på varmesektoren som oplagt modtager af energi fra de nye havmølleparker. På sigt vil en større del også kunne bruges i transportsektoren, når eldrevne køretøjer vinder indpas.

- Vi er ved at nå op på, at omkring 50 procent af vores el kommer fra vindmøller. Så i den fase, vi går ind i med Horns Rev 3 og andre parker i pipelinen, er det vigtigt, at vi kan integrere vindenergi i sektorer, hvor vi stadig bruger masser af fossil energi, siger Gorm Bruun Andresen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk