Milliardbøder, fængsel og kontrol: Her er de nye våben mod kriminalitet i finanssektoren

Et bredt flertal i Folketinget blev i dag enige om 16 tiltag, der skal forhindre finansiel kriminalitet.

For eksempel skal ledelsen i de største banker nu kunne få op til tre års fængsel, hvis de overtræder hvidvaskloven eller lyver over for Finanstilsynet. (Foto: Simone Cecilie Møller)

Der er lagt op til øget overvågning, strammere krav og hårdere straffe i den brede aftale om finanssektoren, som blev indgået af et bredt flertal i Folketinget i dag.

Aftalen består af en lang række initiativer. Her får du en oversigt over de vigtigste:

Hurtigere kæmpebøder til banker

(Foto: Simone Cecilie Møller)

Med aftalen vil Finanstilsynet fremover kunne give kæmpebøder til banker, som for eksempel har overtrådt hvidvasklovgivningen. Det har hidtil kun været Søik, også kendt som Bagmandspolitiet, der har kunnet tage initiativ til bøder.

Det kan potentielt være bøder i milliardstørrelsen, lød det i dag fra erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), da han præsenterede aftalen.

Det skyldes, at bødernes størrelse udregnes efter, hvor stor bankens omsætning er, og hvor stor gevinsten ved lovovertrædelsen har været.

Med de nye beføjelser vil bødesager kunne rejses og afgøres langt hurtigere, fordi der ikke skal foretages en politiefterforskning. Men kun hvis banken vælger at acceptere bøden. Ellers bliver bøden til en sag, som skal afgøres ved domstolene.

Samtidig strammes reglerne også sådan, at finansielle virksomheder kan få bøder, hvis de ikke straks fortæller om det, når de opdager, at de tidligere har givet forkerte oplysninger til Finanstilsynet.

Hårdere straf til bankfolk og ledelse

(Foto: Simone Cecilie Møller)

Det bliver mere risikabelt at være medvirkende til eller vidende om finansiel kriminalitet. Straffen for at overtræde hvidvasklovgivningen eller give forkerte eller vildledende oplysninger hæves til to års fængsel. I dag kan det kun give fire til seks måneder. For ledelsen i de allerstørste banker og realkreditinstitutter bliver fængselsstraffen helt op til tre år.

Samtidig forlænges forældelsesfristen til 10 år. Det kommer blandt andet, efter at man i skandalen om hvidvask i Danske Bank kunne konstatere, at dele af den potentielle hvidvask ikke kunne indgå i sagen på grund af forældelsesfrister.

Og så er der direktørernes personlige ansvar for, hvad der foregår.

I kølvandet på finanskrise og hvidvasksager har det bestemt ikke vrimlet med ledende bankfolk, der er blevet straffet personligt for de lovbrud, de har haft det ledelsesmæssige ansvar for i virksomhederne. Men der er nu bred politisk enighed om, at reglerne skal strammes, så bankledelser i højere grad skal kunne straffes med bøder eller fængsel.

En arbejdsgruppe skal nu se på, hvordan lovgivningen skal skrues sammen.

3. Flere muskler til Finanstilsynet

(Foto: Simone Cecilie Møller)

Der kommer markant flere penge til Finanstilsynet, der holder øje med den finansielle sektor. Tilsynet får 48 millioner kroner mere om året, og pengene er øremærket til indsatsen mod finansiel kriminalitet. Der er også flere penge på vej til Justitsministeriet, hvor Søik skal have muskler til at efterforske flere sager. 28 millioner om året ekstra bliver det fra 2020.

Tilsynet får også en ordentlig hammer, det kan bruge, hvis der er konstateret hvidvask i en finansiel virksomhed. Det bliver simpelthen muligt at udstede et påbud om, at for eksempel en bank ikke må tage nye kunder ind i butikken, før det er dokumenteret, at den har fået rettet op og overholder hvidvaskreglerne.

Samtidig skal Finanstilsynet generelt prioritere kampen mod finansiel kriminalitet højere. Derfor bliver tilsynet ændret, så en særlig del af organisationen får ansvaret for det.

Det skal også være lettere for Finanstilsynet at få informationer fra andre myndigheder. Derfor oprettes der faste grupper i det såkaldte Hvidvaskforum, hvor myndighederne kan dele oplysninger og koordinere indsatsen.

4 Tilsyn helt ind i bankerne

(Foto: Simone Cecilie Møller)

Overvågningen af de finansielle virksomheder kan fremover komme til helt fysisk at ske på chefgangen og i bestyrelseslokalerne.

Hvis der er mistanke om økonomisk kriminalitet eller banken ikke har gode nok foranstaltninger mod kriminalitet, kan Finanstilsynet fremover udpege en person, som simpelthen flytter ind i virksomheden og overvåger den daglige drift i en periode. Den sagkyndige får også mulighed for at sidde med ved bestyrelsesmøderne.

Bankerne selv er bekymrede over, hvordan det skal foregå. Deres brancheorganisation, Finans Danmark, er bekymret for, at rollerne bliver blandet sammen, når tilsynet kommer helt ind og sidder med i mødelokalet.

5. Slut med friske bankfolk i bestyrelsen

Et af tiltagene er rettet mod Finanstilsynets ledelse, der fremover skal have mere armslængde til den branche, det kontrollerer.

Der indføres simpelthen en regel om, at man ikke kan sidde i bestyrelsen, hvis man inden for de seneste fem år har været i ledelsen eller bestyrelsen hos en finansiel virksomhed.

Tiltaget kommer, efter der blandt andet har været kritik af, at Henrik Ramlau-Hansen fik rollen som Finanstilsynets bestyrelsesformand i 2016. Han kom direkte fra et direktørjob i Danske Bank, hvor han havde det øverste ansvar for, at banken overholdt gældende lovgivning.

For den daglige ledelse i Finanstilsynet bliver der indført en regel om, at de ikke må arbejde i den finansielle sektor de første seks måneder, efter de er stoppet i tilsynet.

Facebook
Twitter