Milliardbyggeri i København ramt af bestikkelsesskandale: 'Oppe i den alvorlige ende af skalaen'

Det ender med ubetinget fængsel, hvis sigtede i byggeskandale bliver dømt, vurderer professor.

Byggeriet i Nordhavn er nu i fuld gang, mens en bestikkelsessag kører. (Foto: (DR))

Det er en meget alvorlig sag, der i dag har ført til, at fire personer er blevet sigtet for at have været

involveret
i
bestikkelse
i forbindelse med milliardbyggeriet 'Redmolen' i København.

Det vurderer Søren Friis Hansen, der er professor i selskabsret ved

CBS
.

- Den er oppe i den alvorlige ende af skalaen. Hvis der sker domfældelse, så er der ikke nogen tvivl om, at det giver en ubetinget fængselsstraf. Jeg kan ikke forestille mig andet, siger professoren, der slår fast, at det i sidste ende er op til landets domstole at afgøre, om der kan fældes dom.

DR
Nyheder kunne i marts fortælle, at allerede inden prestigeprojektet til 2,6 milliarder kroner var kommet i gang, havde bygherren, landets største pensionsselskab, PFA, slået bremserne i og politianmeldt byggefirmaerne V2C og WR Entreprise.

Det fik også PFA til at smide byggefirmaerne på porten.

I dag slog politiet så til og anholdt to nuværende direktører, en tidligere direktør og en advokat. Desuden foretog de otte ransagninger - blandt andet hos flere advokatfirmaer.

Der er tale om anholdelser hos tre forskellige selskaber, ifølge

DR
Nyheders oplysninger.

Ifølge professor Søren Friis Hansen siger det en hel del, at politiet havde

koordineret
både anholdelser og ransagninger.

- Det tyder på, at politiet har taget det alvorligt, og det er de også nødt til, hvis de vil skaffe beviser. Man skal stadig have folk dømt ved en domstol, og der skal man have beviser.

Blandt de anholdte er den nuværende chef i V2C, Peer Kisbye, bekræfter hans advokat. Han nægter sig skyldig.

Politiet har ikke ønsket at bekræfte, at der er tale om anholdelser relateret til sagen om Redmolen, men

DR
Nyheder har fået dette bekræftet af flere af hinanden uafhængige kilder.

Kontrakt til seks millioner

Sagens omdrejningspunkt er en

kontrakt
, der blev udfærdiget mellem de to byggefirmaer.

DR
Nyheder kom i besiddelse af en samarbejdsaftale, efter at en
whistleblower
havde kontaktet politiet.

I aftalen kan man læse, at WR Entreprise skal betale seks millioner kroner til V2C i et "projekttilvejebringelsesfee".

Betalingen til V2C blev udløst, hvis WR Entreprise "opnår projektaftale", som det fremgår af aftalen.

Det kaldes returkommission, der i straffeloven betragtes som

bestikkelse
og er ulovligt.

Søren Friis Hansen fra

CBS
har fulgt sagen og læst aftalen. Han siger:

- Hvis det forholder sig sådan, at man har lavet en aftale, der indebærer et såkaldt projektfee på seks millioner kroner, så er der meget, der tyder på, at det er strafbar returkommission. Og så er vi oppe i den alvorlige ende af økonomisk kriminalitet.

Hvor sandsynligt er det, at der falder en dom?

- Hvis retten lægger den

kontrakt
til grund, så er det overvejende sandsynligt, at der vil falde en dom, siger han og fortsætter:

- Nogen i systemet – både hos advokaten og hos de to involverede virksomheder – burde have sagt til sig selv, at det ikke er helt godt.

DR
Nyheder ville gerne have haft et interview med PFA, som i sin tid politianmeldte de to selskaber.

Pressechef Kristian Lund Pedersen skriver i en mail.

- Vi noterer os, at politiet har foretaget en række anholdelser og har derfor også fuld tillid til deres håndtering af det videre forløb.

Facebook
Twitter