Danskerne kommer til at få flere penge mellem hænderne denne vinter, end de måske havde regnet med for få dage siden.

Det er konklusionen, efter at et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en aftale om 'vinterhjælp' til mere end fem milliarder kroner.

- Vi ser ind i en vinter, hvor inflationen vil ramme hårdt. Derfor er det vigtigt, at vi er blevet enige om en håndsrækning, der kan give tryghed, sagde finansminister Nicolai Wammen (S) ved sin præsentation af aftalen.

Men hvad der også står klart efter præsentationen af dagens aftale er, at der er nogle, som i kroner og øre får meget mere ud af aftalen end andre.

Der er nemlig to store faktorer, der afgør hvor meget, du får ekstra i hænderne.

Nemlig hvor mange børn du har, da man 1. januar får 660 kroner ekstra per barn i børnecheck.

Og så hvor meget el, du kommer til at bruge 1. halvår næste år. Det skyldes, at man sænker elafgiften markant fra nytår.

Finansministeriet har selv regnet på, hvad det vil betyde for forskellige familietyper, og her er der mere end 3.500 kroner til forskel i besparelse, om du er en enlig pensionist i lejlighed, eller du er en funktionærfamilie med tre børn,

Louise Aggerstrøm, der er forbrugerøkonom hos Danske Bank, når frem til samme konklusion.

- Der er et virkelig stort spænd, hvordan den her vinterpakke hjælper. Der kan være tale om flere tusinde kroner afhængigt af hvor meget el, du bruger, og om der er børn i husstanden, siger hun.

Mulighed for at udskyde betaling - men pas på

Det er ikke kun lempede elafgifter og større børnecheck, der kan give danskerne flere penge mellem hænderne denne vinter.

Hundredtusindvis af danskere får mulighed for at indefryse en del af deres energiregning denne vinter.

Det betyder konkret, at hvis prisen på el, gas eller fjernvarme kommer over den pris, der var i efteråret sidste år, så kan man udskyde den resterende betaling og afdrage den over tid.

Ordningen skal gælde det næste år, og man har fire år til at betale sin gæld tilbage til staten med en rente på to procent.

Det vil altså sige, at hvis en familie denne vinter står til at bruge 2.000 kroner mere om måneden - for eksempel kan den samlede regning stige til 4.000 kroner - så kan de nøjes med at betale de 2.000 kroner denne vinter, og så står de til gengæld i gæld til staten.

Netop det faktum, at der er tale om en låneordning, gør, at man bør træde meget varsomt, fortæller Louise Aggerstrøm fra Danske Bank.

- Inden du siger ja til låneordningen, så skal du først og fremmest se på, om du kan skrue i dit el- og gasforbrug ned. Så vil der være nogen, der allerede har gjort alt, hvad de kan for at spare og stadig ikke kan betale. Der vil den ordning være en løsning, siger forbrugerøkonomen.

Det farlige ved at betale dele af sin regning på klods er, at man ikke ved, hvad energipriserne bliver denne vinter.

- Derfor kan man risikere at skulle betale ret store afdrag i flere år, hvis priserne bliver endnu højere, siger Louise Aggerstrøm.

Nedenstående grafik viser, at en gennemsnitsfamilie kan ende med at opbygge en gæld på næsten 60.000 kroner, hvis el- og gaspriserne i gennemsnit er ligeså høje det næste år, som de var 26. august.

Puster politikerne til inflationen?

Når man puster fem milliarder kroner ud i det danske samfund, mens priserne lige nu stiger og stiger, så får dagens aftale dog også en bekymringsrynke frem hos forbrugerøkonomen.

- Det kan godt betyde, at man ikke skærer helt så meget ned, som man burde. Hvis vi skal få bugt med inflationen, så handler det om at få forbruget ned - altså at mindske efterspørgslen, siger Louise Aggerstrøm.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er dog ikke bekymret for, at man puster til inflationen, da aftalen er fuldt finansieret, sagde han på dagens pressemøde.

Samme melding kom fra finansminister Nicolai Wammen.

- Det er vigtigt, at vi ikke puster til inflationen, men at vi samtidig hjælper danskerne og holder Danmark på ret kurs. Og det gør vi med den her aftale, sagde finansministeren.

Det vil dog betyde noget for inflationen, fortæller økonomiprofessor Bo Sandemann fra Aarhus Universitet.

Effekten vil dog ikke være ret stor, vurderer han.

- Når folk får mulighed for at bruge flere penge, så vil de også gøre det. Vi kan forvente, at inflationen bliver en lille smule højere, men det er ganske små stigninger, siger økonomiprofessoren.