Minister kritiserer tilsynet med Danske Bank: En fejl, som ikke må ske igen

Simon Kollerup langer ud efter Finanstilsynet efter sag om tusindvis af ulovlige inkasso-sager.

Ministerens kritik af sit eget banktilsyn kommer blot få timer efter, at Finanstilsynets direktør i en opsigtsvækkende kommentar beklagede tilsynets ageren i sagen. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Det er langt fra godt nok, at Finanstilsynet ikke greb ind, da tilsynet for knap et år siden opdagede massive problemer med gældssystemer i Danske Bank.

Sådan lyder kritikken fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) på et samråd med partiernes erhvervsordførere om sagen.

- Jeg anser det for utilfredsstillende og en decideret fejl, at Finanstilsynet misforstod Danske Banks oplysninger, og det vælger jeg i dag at udtale min kritik af.

Fik først sent besked

Selvom Finanstilsynet i slutningen af oktober sidste år vidste, at sagen om bankens ulovlige gældssager kunne dreje sig om flere hundrede tusinde sager, så greb tilsynet ikke ind, og Danske Bank kunne derfor holde den sprængfarlige sag hemmelig.

Det viser en række dokumenter i sagen, som DR har fået aktindsigt i hos Finanstilsynet.

Ministerens kritik af sit eget banktilsyn kommer blot få timer efter, at Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, i en opsigtsvækkende kommentar beklagede tilsynets ageren i sagen.

Ifølge Simon Kollerup blev han som minister først bekendt med sagen den 28. august i år.

Det var mere end et år efter, at Finanstilsynet første gang fik besked om sagen fra Banken.

Og det var blot få dage inden, at sagen blev kendt i offentligheden, hvilket Simon Kollerup heller ikke er tilfreds med, siger han.

- Jeg har en forventning om, at tilsynet orienterer mig som minister, hvis der er behov for det, siger Simon Kollerup.

Tip os:

  • Er du en af de berørte kunder i Danske Bank? Eller kender du til lignende sager?

  • Skriv til journalist Mikkel Jensen.

Må ikke ske i fremtiden

Allerede den 31. oktober sidste år ramte en redegørelse om sagen tilsynsdirektør Jesper Bergs bord i Finanstilsynet.

Direktøren blev informeret om, at ”banken potentielt for et større antal privatkunder har inddrevet beløb, som banken ikke havde ret til”.

Finanstilsynet vil nu have eksterne øjne til at se nærmere på sagen om Danske Bank, lyder det nu fra tilsynets top.

Men også internt i Finanstilsynet kommer sagen til at få konsekvenser, fortæller erhvervsminister Simon Kollerup.

- Jeg noterer mig, at Finanstilsynet vil evaluere på det med henblik på, at det ikke kan ske i fremtiden.

Hvordan opstod fejlene? Fire hovedårsager

  • 1) Hovedstol, renter og gebyrer slået sammen: Fejlen består i, at renter, gebyrer og omkostninger er slået sammen til ét beløb i hovedstolen. Men der er forskellige forældelsesfrister på gæld og renter, hvilket kan betyde, at banken kan have inddrevet gæld, den ikke er berettiget til.

  • 2) Forkert registrering af forfaldsdatoen: I en række tilfælde har Danske Banks inkassosystem registreret den forkerte forældelsesdato på kundernes gæld. Det betyder, at banken kan være kommet til at inddrive forældet gæld.

  • 3) Kautionister og meddebitorer behandlet ens: Banken kan have opkrævet den fulde gæld fra alle debitorer, meddebitorer og kautionister. Det betyder, at banken kan have opkrævet den samme gæld mere end en gang.

  • 4) Den fulde hovedstol blev opkrævet hos meddebitorer: Systemer har haft svært ved at skelne mellem to medskyldnere, hvorfor begge skyldnere kan have været registreret som skyldnere af det fulde beløb. Derfor kan det være sket, at en kunde kan have indfriet hele gælden, mens gælden fortsat har været registreret hos en medskyldner.

Facebook
Twitter