En af de centrale personer i den store operation greed-sag om formodet svindel med moms og skat for 258 millioner kroner er allerede tidligere blevet idømt tre års fængsel og udvisning for lignende type svindel.

Men den dag, han blev dømt, blev han løsladt af bagmandspolitiets anklager, ind til hans ankesag i Landsretten skulle behandles. Selvom han på dette tidspunkt kun havde siddet fem måneder i varetægtsfængsel.

Og derefter gik han, ifølge anklageskriftet, på ny ud og medvirkede til omfattende svindel i endnu større skala.

Det dokumenterer en række dokumenter fra Københavns Byret, DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Forløbet kommer bag på forsker og tidligere politi-anklager Lene Wacher Lentz.

- At holde hånd i hanke med en person, som har fået sådan en straf, er helt afgørende. Derfor er det usædvanligt, at man fra anklagerens side vælger at løslade ham, siger Lene Wacher Lentz, der er phd-stipendiat ved Aalborg Universitet.

- Så kan man jo se, i lyset af den straffesag der kommer til at versere, at der givetvis er foregået nyt kriminalitet, og det er jo yderst uheldigt, vurderer forskeren.

I billedserien herunder kan du se billeder fra politiets beslaglæggelser.

Forsvarer for den dømte vikar-chef, Ulrik Sjølin Pedersen, vi ikke udtale i sagen. Men forsvareren har tidligere udtalt, at hans klient nægter sig skyldig i den ny sag.

100 kroner i timen sort

Der er navneforbud i den ny sag. Men vi kan fortælle, at den dømte er irakisk statsborger, der var leder af et vikarbureau i København. Firmaet leverede arbejdskraft til blandt andet rengøring på hoteller uden at betale a-skat og moms, viser byrettens dom.

Chefen tilstod i retten at have betalt 20-30 ansatte 100 kroner sort i timen for deres arbejde og at have kanaliseret pengene gennem firmaer med falske direktører.

Han blev fældet af blandt andet optagelser fra overvågningskameraer, hvor han var i færd med at udbetale månedslønninger i hånden.

I alt tilstod han at have unddraget staten for skat og moms for 5,5 millioner kroner.

Da han blev dømt i sagen, den 25. oktober 2016, havde han siddet varetægtsfængslet i fem måneder. Alligevel valgte bagmandspolitiets anklager at undlade at forsøge at få ham varetægtsfængslet, mens anken om straffens længde stod på:

”Anklageren løslod kl. 11.23 domfældte til adressen (bopæl, red.)…” står der i retsbogen.

- Jeg synes faktisk, man må undre sig, for det er stik i mod sædvanlig praksis, når man får fængselsstraf på tre års fængsel, siger Lene Wacher Lentz.

- Skal ikke ske igen

Chefen for bagmandspolitiet erkender, at de burde have forsøgt at holde den dømte i fængsel.

- I lyset af det forløb, der har været efterfølgende, hvor den pågældende muligvis pågår ny kriminalitet, så er der ingen tvivl om, at det havde været det rigtige at nedlægge påstand om varetægtsfængsling i byretten, siger Morten Niels Jakobsen, statsanklager og leder af bagmandspolitiet (SØIK).

Sagen kommer i kølvandet på afsløringer i 21 Søndag, hvor DR Nyheder påviste, at Københavns Politi droppede en efterforskning mod en af de mistænkte hovedbagmænd i den såkaldte operation greed-sag.

Var det en fejl ikke at gå efter en varetægtsfængsling i byretten?

- I lyset af den måde, som sagen udviklede sig på, så burde vi have gjort det, siger Morten Niels Jakobsen.

Som chef for bagmandspolitiet, ærgrer du dig så, når du ser, at en sådan mand kan gå på gaden og kan lave det, der ligner ny økonomisk kriminalitet?

- Ja, det er rigtig ærgerligt. Det er rigtig stødende. Og det skal vi gøre alt for at undgå en anden gang.

Ikke varetægtsfængslet i landsretten

Morten Niels Jakobsen henviser dog til, at bagmandspolitiet i ankesagen i landsretten krævede den svindeldømte varetægtsfængslet.

Da landsretten senere afviste at varetægtsfængsle den svindeldømte, mener chefen for bagmandspolitiet, at vurderingen i byretten var rigtig: at den svindeldømte ikke ville kunne varetægtsfængsles.

- Vi burde have nedlagt en påstand om varetægtsfængsling i byretten. Derfor nedlægger vi også en påstand i landsretten, der siger landsretten så samlet set, at de ikke finder grundlag for en varetægtsfængsling, siger han.

Landsretten har siden stadfæstet dommen på tre års fængsel og udvisning. Den dømte sidder i dag varetægtsfængslet for siden rolle i den ny og større sag.