Mistanke om svindel med coronahjælp: Politiet jagter flere mulige sager

Mulig svindel med hjælpepakker efterforskes i tre konkrete sager, og Rigspolitiet forudser "markant stigning" i anmeldelser.

I øjeblikket er der mindst tre sager om mulig svindel med den såkaldte ordning om lønkompensation, som efterforskes af politiet. (Foto: Nordisk Film TV © Type 2)

Politiet bekræfter nu for første gang, at man efterforsker flere sager om mulig svindel med hjælpepakker.

Det fremgår af et svar på en aktindsigt, som DR Nyheder har modtaget fra Rigspolitiet.

I øjeblikket er der mindst tre sager om mulig svindel med den såkaldte ordning om lønkompensation, som efterforskes af politiet.

Rigspolitiet ønsker ikke at kommentere det konkrete indhold i sagerne, men oplyser i et skriftligt svar, at politiet forventer "en markant stigning i antallet af anmeldelser".

- Rigspolitiet følger udviklingen meget tæt på anmeldelser, der kan relateres til covid-19-situationen. Blandt andet med henblik på at afdække, om der opstår incitament i kriminelle miljøer til at udnytte regeringens hjælpepakker, forøve momssvig, konkursrytteri eller anden økonomisk kriminalitet som følge af pandemien, lyder det i Rigspolitiets svar.

Milliardhjælp frister svindlere

Tusindvis af virksomheder har søgt og fået udbetalt milliarder af kroner fra de mange hjælpepakker, der skal hjælpe selskaber og deres ansatte helskindet igennem coronakrisen.

Hjælpepakken med lønkompensation betyder, at kriseramte virksomheder kan få betalt en del af lønnen til ansatte, der ellers ville være i risiko for at blive fyret. De ansatte skal sendes hjem og må ikke arbejde, mens de modtager hjælp fra staten.

Frygten fra blandt andre revisorer har dog været, at ordningen kan misbruges. Det kan eksempelvis ske, hvis selskaber alligevel sætter ansatte på lønkompensation i arbejde, selvom de ikke må.

Statsautoriseret revisor Elan Schapiro, der er ekspert i kriseramte virksomheder, forventer en stor mængde sager om svindel i den nærmest fremtid.

- Når man sender så mange penge i omløb, kan det friste nogle til at begå svindel, specielt fordi nogle af kompensationsordningerne er baseret på tro og love-erklæringer, siger han.

Penge udbetalt uden kontrol

I alt har næsten 25.000 virksomheder hidtil søgt om lønkompensation for omkring 150.000 ansatte, viser de seneste tal fra Erhvervsministeriet.

Omkring 95 procent af selskaberne har i begyndelsen af maj fået udbetalt penge fra ordningen, oplyser ministeriet.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) bad lige op til 1. maj Folketingets Finansudvalg om hjælp til at straksudbetale penge uden egentlig kontrol. Det skete, da der ellers var risiko for, at selskaberne ville mangle løn til de ansatte op mod lønningsdagen.

Det vil sige, at Erhvervsstyrelsen har fået lov til at udbetale pengene, selv om de ikke nåede at vurdere, om virksomhederne var berettiget til lønkompensation. Styrelsen vil i stedet efterfølgende kontrollere, om virksomhederne var berettiget til kompensationen.

Straksudbetalingen indebar dog en risiko for, "at der sker fejlagtigt udbetaling af beløb, der ikke efterfølgende vil kunne efterreguleres og indkræves i forbindelse med efterkontrollen", lød det i aktstykket.

Ifølge revisor Elan Schapiro kan det tage år, inden oprydningsarbejdet efter de mange udbetalinger for alvor kan gå i gang.

- Vi må imødese en bølge af svindelsager, som vi formentlig først får det fulde overblik over om et år eller to, når virksomhederne har indleveret regnskaber og selvangivelser for 2020, og myndighederne har haft mulighed for at gennemgå dem, siger han.

'Firedobbelt straf for fusk'

I alt var der 1. maj udbetalt over seks milliarder kroner på ordningen om lønkompensation.

DR Nyheder har bedt Erhvervsstyrelsen om opdaterede tal for, hvor mange der siden har fået udbetalt penge fra ordningen. De tal har det endnu ikke været muligt at få.

Erhvervsministeren sagde allerede i midten af april, at der er en overhængende risiko for, at hjælpeordningerne kunne blive udnyttet.

- Vi har allerede haft eksempler på, at der har været data, som har set specielle ud, og derfor er vi taget ud til en manuel kontrol. Det tyder på, at myndighedernes arbejde på tværs er et effektivt værn mod svig, lød det dengang fra Simon Kollerup.

Folketinget er blevet enigt om at mangedoble - og helt op til firedoble - straffen for kriminalitet relateret til coronakrisen. Det gælder også for hjælpepakkerne, og Simon Kollerup har tidligere advaret om, at det vil blive straffet hårdt, hvis man svindler med ordningerne.

- Man skal have fuskerne sparket ud ad døren. De skal vide, at vi holder øje med dem. Og så har vi jo firedoblet strafferammen, så man får en ordentlig en med hammeren, hvis man bliver taget i at fuske med de her ordninger, lød det fra erhvervsministeren.

Sammen med Skattestyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, der også kendes som Bagmandspolitiet, lancerede Simon Kollerup for en måned siden et udvidet samarbejde mellem myndigheder, som skal sætte en fod i døren, når kriminelle forsøger at snyde med de mange hjælpepakker.

- Vi har forskellige registre i forskellige myndigheder, og dem kan vi køre sammen. Det betyder, at man bliver bedre i stand til at se nogle mønstre i virksomhedernes adfærd, sagde Simon Kollerup til DR i midten af april.

Ifølge Erhvervsstyrelsen, der står for kontrol og udbetalinger af lønkompensation, er "det endnu for tidligt at komme med et overordnet tal for problematiske sager".

- Hvis der identificeres snyd med ordningerne, politianmelder Erhvervsstyrelsen dette, og herefter er det politiet, der står for efterforskningen, skriver styrelsen i et svar til DR Nyheder.

Heller ikke hos Skattestyrelsen har man lige nu en oversigt over sager om mulig svindel, som undersøges af myndighederne, skriver styrelsen i et skriftligt svar.

- I det omfang Skattestyrelsen modtager henvendelser om muligt misbrug eller selv observerer mistænkelige forhold, bliver det viderebragt i det samarbejdsforum, der er etableret med Erhvervsstyrelsen og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, lyder det i svaret fra Skattestyrelsen.

FacebookTwitter