Muhammed-krisen ramte Danmark hårdt på eksporten

Dansk eksport blev hårdt ramt efter Muhammed-krisen, men en branche gik fri, nemlig medicinalindustri og eksporten af møbler og tøj, steg overraskende nok.

Det gik værst ud over Arlas eksport til de muslimske lande, da Muhammed-krisen brød ud, dog klarede medicinalindustrien skærene og fastholdt sin eksport. (Foto: HASSAN AMMAR © Scanpix)

02. mar. 2007 kl. 10.23

Bemærk: artiklen er mere end 30 dage gammel

Danmarks eksport til de muslimske lande faldt 11,2 pct. som følge af Muhammed-krisen. Værst gik det ud over mejerieksporten. Den fik et markant fald, hvorimod medicineksporten holdt sig på samme niveau, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Tallene omhandler den samlede danske eksport til de 57 lande, som er medlem af Den Islamiske Konferenceorganisation, OIC.

Overraskelse

Noget overraskende har der trods forbrugerboykot også været en fremgang på 6,6 pct. i eksporten af andre forbrugsvarer som fx tøj, møbler og audiovisuelt udstyr til disse lande. Det viser de nyeste handelstal fra Danmarks Statistik.

Når man skal gøre de samlede tab op, skal man dog være opmærksom på, at man ikke ved, hvordan udviklingen ville have været, hvis der ikke havde været nogen Muhammed-krise, lyder det fra Dansk Industri,

- Der har været en stor fremgang i befolkningens indtægt i den mellemøstlige region, så vi er måske gået glip af en omsætningsfremgang, som vi ellers kunne have fået, siger chefkonsulent i Dansk Industris kontor for afsætning, Peter Thagesen.

Tegninger udløste krise

Hele krisen startede da de satiriske tegninger af profeten Muhammed blev offentliggjort i Jyllands-Posten 30. september 2005, men den egentlige krise brød først ud i slutningen af ja-nuar og begyndelsen af februar 2006, hvor en boykot af danske produkter satte ind i mange lande, danske flag blev brændt af og danske ambassader stormet.

Muhammedkrisen

Hele den danske debat om at tegne profeten Muhammed begyndte, da forfatteren Kåre Bluitgen ønskede, at der skulle være tegninger af profeten Muhammed i hans nye børnebog.
Den kunstner, som stod for at lave tegningerne til bogen ønskede at være anonym af frygt for repressalier fra muslimer. Ifølge islam er afbildninger af profeten forbudt.
Det ønske vakte en del medieopmærksomhed, og derfor spurgte Jyllands-Posten 40 forskellige tegnere, om de ville tegne profeten Muhammed. 12 bladtegnere indleverede tegninger af profeten Muhammed til Jyllands Posten.
Den 30. september 2005 trykte Jyllands-Posten de 12 satiriske tegninger. I begyndelsen af januar 2006 udviklede sagen sig til en regulær diplomatisk krise.
Ambassadører fra 11 muslimske lande ønskede et møde med statsminister Anders Fogh Rasmussen om Jyllands Postens tegninger. Statsministeren afviste mødet med den begrundelse, at Jyllands-Posten var i sin gode ret til at bringe tegningerne.
Sagen blev også rejst på et topmøde for 57 muslimske lande samlet i Den Islamiske Verdenskongres. Derudover gik FN's højkommissær ind i sagen efter en klage fra OIC, og kritiserede Fogh for ikke at gribe ind.
Den 2. januar 2006 kom det frem, at en række imamer og andre topfolk fra islamiske menigheder i København, Odense og Århus i flere uger havde rejst rundt i Mellemøsten for at få ministre, top-politikere, organisationsledere og religiøse overhoveder i hele den islamiske verden til at protestere over for Danmark. Hovedkraften bag initiativet var Islamisk Trossamfund i København, og her betegnede talsmand Ahmed Said Kassem kampagnen som "en stor succes".
I begyndelsen af 2006 viste de første internationale reaktioner sig: Boykot af danske varer, demonstrationer samt angreb og afbrændinger af ambassader.
Flere arabiske lande trak deres ambassadører hjem fra Danmark.
I begyndelsen af 2006 kogte debatten internationalt, men hen over foråret aftog krisen langsomt, og de danske eksportmarkeder i de arabiske lande blev genopbygget gradvist.