Myndighed overvejer flere sager mod banker efter 'urimeligt høje' gebyrer

Dine varer kan blive næsten tre procent dyrere, når nogle banker smider gebyrer på.

Gebyret opkræves, når du betaler med dit kort på udenlandske hjemmesider, restauranter, butikker, hoteller og så videre.

Selvom både Danske Bank og Nordea nu har ændret et udskældt gebyr for brug af betalingskort i udlandet, så kan andre banker risikere at komme i myndighedernes søgelys.

Det siger Michael Høg Riis, der er kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

- Styrelsen kan ikke udelukke, at det kan blive relevant at åbne yderligere sager – men for nu følger styrelsen udviklingen, siger han.

Konkurrencerådet gav tilbage i marts både Danske Bank og Nordea påbud om at sænke et gebyr for veksling af penge ved brug af kort - det såkaldte valutakurstillæg.

Fristen for at sænke gebyrerne var fire måneder, og per 1. august har begge banker valgt at følge påbuddet, selvom både Danske Bank og Nordea også har anket afgørelserne og håber på senere at kunne vinde over konkurrencemyndighederne i kommende retssager.

- Selvom vi er uenige i rådets afgørelse og har anket sagen til domstolene, så er der tale om et påbud fra en myndighed, som vi skal efterleve inden for den fastsatte frist, skriver Danske Banks pressechef, Stefan Singh Kailay, i en mail.

'Banker skal sikre sig'

Valutakurstillæg opkræves som en procentsats af det beløb, du betaler i en anden valuta.

Det sker for eksempel, når du betaler med dit kort på udenlandske hjemmesider, restauranter, butikker, hoteller og så videre.

Men når bankerne opkræver gebyret hos kunderne, så er det vigtigt, at de ikke tager mere, end det som ydelsen reelt set koster bankerne, forklarer Michael Høg Riis.

I sagerne mod Nordea og Danske Bank vurderer Konkurrencerådet, at bankerne har haft et overskud mellem 80 og 100 procent i årene 2016-2019, hvis du har betalt med Visa-Dankort i udlandet eller ved at handle på nettet i andre lande.

Det er i rådets øjne alt for højt. Derfor fulgte der med afgørelserne i marts også en løftet pegefinger rettet mod landets andre banker med om ikke at blive for grådige.

Og den opfordring gælder stadig, siger Michael Høg Riis.

- Man kan ikke slutte noget generelt om, hvornår et valutatillæg er i overensstemmelse med reglerne. Det afhænger af det enkelte pengeinstituts konkrete forhold.

- Men Konkurrencerådet har opfordret de andre banker til at sikre sig, at deres valutatillæg heller ikke er for høje, siger han.

Arbejdernes Landsbank retter ind

Det var en klage sendt af Forbrugerrådet Tænk over de fem største banker, der i sin tid fik Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at se nærmere på bankernes tillæg.

Konkurrencerådet valgte i første omgang kun at undersøge Danske Bank og Nordea, mens Jyske Bank, Sydbank og Handelsbanken endnu ikke er blevet undersøgt.

DR Nyheder har sendt en række spørgsmål til Jyske Bank og Sydbank, der har gebyrer på mellem 1,5 og 2 samt 2,9 procent.

DR har blandt andet spurgt, hvad overskudsgraden på valutakurstillæg lige nu er, og om bankerne har tænkt at sænke gebyrerne.

Hverken Sydbank og Jyske Bank har svaret på de konkrete spørgsmål, men skriver til DR, at man ser tiden an.

Både Danske Bank og Nordea har brudt loven, fordi de har haft for høje gebyrer, når kunderne har betalt med deres Visa-Dankort i udlandet, mener Konkurrencerådet. (© Dr Grafik: Nathalie Nystad)

Helt omvendt lyder det fra Arbejdernes Landsbank, som har gebyrer på et sted mellem 1,5 og 2,9 procent, at banken fra midten af august har tænkt sig at fortælle kunderne om nye fremtidige satser for valutakurstillæg.

Arbejdernes Landsbank ønsker dog ikke at svare på, hvad bankens overskudsgrad på tillægget lige nu er. Banken er heller ikke klar til at melde ud, hvor meget valutakurstillæg vil blive sat ned.

Kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Michael Høg Riis opfordrer bankerne til at kontakte konkurrencemyndighederne, hvis der er tvivl om, hvad der er rimeligt at tage i gebyrer over for kunderne.

Har bankerne grund til at være bekymrede, hvis de tjener meget på gebyrer?

- Det er bedre taget i direkte dialog mellem styrelsen og den enkelte bank. Men det er pengeinstitutternes pligt at sikre sig, at de overholder betalingsloven, siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Michael Høg Riis.