Når jobbet er slut flytter de ældre sydpå

Flere og flere vælger at tilbringe deres tredje alder sydpå. Og det er ikke den billige skat, der lokker - det er vejret

Flere og flere vælger at flytte sydpå, når de har sagt farvel til arbejdsmarkedet.

På ti år er antallet af pensionister, der bor uden for Danmarks grænser, tredoblet.

- Men det er en myte, at det er den billige skat sydpå, der lokker, siger seniorforsker på Gerontologisk Institut under Københavns Universitet, Anna Leonora Blaakilde.

Humøret stiger

- De primære årsager er helbred og klima. Over halvdelen af dem, der flytter væk fra det kolde nord, har problemer med deres helbred, og selvom det varmere vejr ikke helbreder - ja, så hjælper det på humøret, siger Anna Leonora Blaakilde.

Pension til udlandet

I 1995 fik lidt over 7000 danskere sendt deres pension til en udenlandsk adresse - i 2004 var tallet steget til næsten 27.000, viser tal fra Den sociale Sikringsstyrelse.

Facebook
Twitter