Nanna betalte højere rente på grund af depression: Minister vil følge området nøje og er klar til at gribe ind

Simon Kollerup får kritik for sit svar om ligestilling for psykisk syge.

Da Nanna Inie Strømberg-Derczynski i 2017 tog et forbrugslån på 75.000 kroner, gik renten fra 8 procent til 11,25 procent, fordi hun var i behandling for en depression. (Foto: Gustav Houe Dall - DR)

Da Nanna Inie Strømberg-Derczynski i 2017 tog et forbrugslån, blev det 12.000 kroner dyrere for hende, fordi hun var i behandling for en depression.

Djurslands Bank ville have hende til at tegne en låneforsikring, der skulle være bankens sikkerhed for lånet. Men på grund af Nannas tidligere depression, kunne hun ikke få forsikringen.

Efter et spørgsmål fra Folketingets Ligestillingsudvalg går erhvervsminister Simon Kollerup (S) nu ind i sagen.

Ligestillingsudvalget har bedt ham svare på, om han mener, at Nannas sag er rimelig, og om han vil gøre noget ved det.

- Jeg har stor forståelse for, at det for den berørte borger kan virke urimeligt, at hun ikke kan tegne en låneforsikring og så skal betale en højere rente på et lån, skriver Simon Kollerup i svaret.

Hvad han selv mener om sagen, svarer han ikke på.

- Jeg vil gerne slå fast, at det er min helt klare forventning, at banker og forsikringsselskaber overholder deres del af samfundskontrakten og behandler deres kunder ordentligt. Det indebærer blandt andet, at man tager en rimelig pris for sine produkter, hvor prisen er beregnet på et sagligt grundlag, skriver Simon Kollerup.

Nanna Inie Strømberg-Derczynski fortæller om sin oplevelse med at tage forbrugslånet.

Fra begge sider af folketingssalen er der utilfredshed med svaret fra Simon Kollerup. Mai Villadsen og Karina Adsbøl, der begge er ligestillingsordførere for henholdsvis Enhedslisten og Dansk Folkeparti, vil stille flere spørgsmål til Simon Kollerup i håb om at få et mere klart svar.

- Det er et typisk embedsmandssvar. Han har ikke rigtig nogen holdning til problemstillingen. Han svarer ikke på, om det er rimeligt. Jeg vil stille opfølgende spørgsmål til ministeren og høre, om han agter at fortage sig noget, siger Karina Adsbøl.

Vicedirektør i Forsikring & Pension Thomas Brenøe afviste i september i TV Avisen, at der er tale om diskrimination.

Simon Kollerup peger på, at Finanstilsynet i 2014 og 2015 undersøgte personer med psykiske lidelsers muligheder for at tegne forsikringer.

- Finanstilsynet konkluderede i sin rapport, at der ikke var forsikringsselskaber, der ikke levede op til god skik-reglerne på området. Jeg har ikke oplysninger om, at dette billede generelt har ændret sig, men jeg vil følge området nøje, og hvis det ændrer sig, er jeg selvfølgelig klar til at gribe ind, skriver Simon Kollerup.

Men Mai Villadsen vil have Finanstilsynet til at undersøge området endnu en gang.

- Svaret er ikke godt nok. Vi er nødt til at have undersøgt på ny, om Finanstilsynet kan gøre mere i forhold til at sikre, at folk med handicap eller psykisk sygdom ikke bliver diskrimineret, når de skal tegne en forsikring, siger hun.

Mai Villadsen peger på, at der i 2018 kom ændringer i Ligebehandlingsloven, altså efter at Finanstilsynet kom med undersøgelsen.

Simon Kollerup ønsker ikke at svare på spørgsmål om sagen, fordi han er på efterårsferie.

Da DR fortalte Nannas historie i september, vurderede Maria Vestergaard, der er ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, at Nanna kan have været udsat for forskelsbehandling.

Landsforeningen for psykisk sundhed, Sind, er i øjeblikket i gang med at få vurderet, om der juridisk er grundlag for at indbringe Nannas sag for Ligebehandlingsnævnet.