Nationalbankdirektør: Uden hjælpepakker havde vi set en eksplosion af arbejdsløse

Antallet af arbejdsløse kunne have nået helt op på niveau med Norge, hvor 300.000 har mistet jobbet, vurderer Lars Rohde.

Nationalbankdirektør Lars Rohde fortæller, at hjælpepakker til det private erhvervsliv har hjulpet.

Der er kommet 58.000 ledige, siden coronakrisen for alvor bed sig fast i Danmark 9. marts.

Men det antal kunne have været markant højere, hvis ikke et flertal i Folketinget havde vedtaget hjælpepakker for mange milliarder kroner til erhvervslivet.

Det fortæller nationalbankdirektør Lars Rohde, efter at den danske nationalbank i dag er kommet med en dyster analyse for dansk økonomi i indeværende år. Her vurderer de, at

væksten
vil falde mellem 3 og 10 procent afhængigt af, hvordan og hvor hurtigt Danmark kommer ud på den anden side af coronakrisen.

I analysen fra Nationalbanken lyder det også, at ledigheden stiger yderligere. Men den vil langtfra stige i samme takt, som hvis Folketinget ikke havde tilbudt blandt andet lønkompensation til hjemsendte medarbejdere for at undgå fyringer, fortæller Lars Rohde.

- I Norge har man undladt den type af foranstaltninger, men til gengæld har man set 300.000 blive

arbejdsløse
i løbet af ingen tid. Hvis vi ikke havde haft de foranstaltninger, så havde vi set en
eksplosion
i antallet af
arbejdsløse
, som havde været uden sidestykke i dansk historie, siger nationalbankdirektøren.

Hvis vi ikke havde de her tiltag herhjemme, så kunne vi også have udsigt til 300.000 arbejdsløse i Danmark?

- Jeg skal ikke gætte på et præcist tal, men det havde formentlig været noget i den retning, fordi en masse

arbejdspladser
havde været lukket ned, siger Lars Rohde, der ikke vil sætte tal på, hvor mange danskere som mister deres job på grund af krisen.

Økonom: 200.000 kan miste jobbet

Ifølge Troels Kromand Danielsen, der er cheføkonom i Nykredit, så er det ekstremt svært at give et præcist bud på, hvor mange som mister deres job. Men ud fra at flere end 50.000 allerede har meldt sig ledige, så tør han godt give et bud.

- Hvis vi ser tilbage på de seneste erfaringer fra finanskrisen, var der 200.000, som mistede deres job. Og det overrasker mig ikke, hvis vi når op i den størrelsesorden, siger cheføkonomen.

I analysen fra Nationalbanken fremgår det også, at det kan blive nødvendigt med nye og større hjælpepakker. Ligeledes kan der blive behov for andre finanspolitiske initiaver, lyder det.

- Det er et alvorligt tilbageslag i økonomien. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke er økonomien, der styrer økonomien for øjeblikket. Det er virusudbruddet, foranstaltninger omkring det og også de nationale og

globale
konsekvenser omkring, siger Lars Rohde.

Minister vil komme med økonomiske initiativer

Folketinget har under coronakrisen lavet hjælpepakker for et trecifret beløb i milliarder kroner.

Finansminister Nicolai Wammen (S) fortæller, at øjnene er stift rettet mod fremtidens økonomi i Danmark, selv om det sundhedsmæssige perspektiv lige nu er det vigtigste.

- Det er derfor, at vi laver hjælpepakker for at holde hånden under danske

arbejdspladser
og danske virksomheder. Budskabet er også for Nationalbanken, at det er rigtigt og vigtigt, at vi har gjort det, siger han.

Hvad vil du gøre for at få kickstartet økonomien, når vi kommer så langt?

- Det første, vi har gjort, er at lave nogle ret omfattende hjælpepakker på næsten 300 milliarder kroner. Når vi begynder at kunne åbne samfundet igen, så skal vi selvfølgelig hjælpe til, at økonomien kommer op i gear, og det vil vi komme med vores

initiativer
til i samarbejde med Folketingets partier, siger finansministeren.

Hvilke initiativer kunne det være?

- Man kan bruge mange forskellige værktøjer. Man kan fremrykke offentlige investeringer, man kan renovere almene boliger og sætte gang i byggefagene. Vi vil se, hvad der er klogest og giver mest mening, når vi ved, hvordan og hvornår vi kan åbne det danske samfund igen, siger finansminister Nicolai Wammen.