Nationalbanken: Dyrere boliglån får os bedre igennem en ny finanskrise

Vi er ikke sikret godt nok mod nye økonomiske kriser, mener direktøren i Nationalbanken.

Direktør i Nationalbanken Lars Rohde mener, at realkreditinstitutterne bør lægge flere penge til side. Også selvom regningen ender hos kunderne. (Foto: (C) DR Nyheder)

Hvis det står til Nationalbanken, skal boligejere have flere penge op af lommen for deres lån.

Realkreditinstitutterne har nemlig ikke penge nok til selv at kunne komme igennem en ny finanskrise uden økonomisk hjælp fra staten.

Det mener bankens direktør, Lars Rohde:

- Den danske realkreditsektor er meget, meget stor. Den står for to-tredjedele af al udlån i Danmark.

Derfor vil en ny krise ifølge Lars Rohde koste skatteborgerne et massivt beløb, hvis realkreditsektoren ikke har penge nok til selv at komme igennem den.

Han opfordrer derfor branchen til at polstre sig bedre økonomisk, også selvom det betyder, at realkreditinstitutterne hæver gebyrerne for deres kunder.

Dyrere boliglån

Nationalbanken har regnet på, hvad det vil koste kunderne, hvis realkreditinstitutterne vælger at hæve deres gebyrer, de såkaldte bidragssatser, for at polstre sig bedre.

Ekstraregningen vil ligge på imellem 200 og 1.100 kroner ekstra om året i gebyrer, for hver lånt million.

- Men jeg synes, det er en forsikringspræmie, der er værd at betale, siger Lars Rohde.

Realkreditbranchen kan dog også vælge at spare flere penge op ved at udbetale en mindre del af deres overskud til aktionærerne.

Men vælger realkreditinstitutterne at lade kunderne betale for polstringen, er det altså ifølge nationalbankdirektøren en lille pris at betale for en mere robust finanssektor, der ikke skal have statsstøtte i krisetider.

Finanskrisen

Udmeldingen fra Nationalbankens direktør kommer ti år efter den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers i september 2008 gik konkurs, og en verdensomspændende finanskrise begyndte at rulle med voldsom fart.

I Danmark gik dele af erhvervslivet i stå, tusindvis blev fyret, og flere banker krakkede.

- Vi var meget sårbare herhjemme, siger Lars Rohde.

Sårbarheden kom af, at bankerne havde lånt langt flere penge ud, end de havde stående. Derfor begyndte flere af dem at tage lån hos udenlandske pengeinstitutter, blandt andet amerikanske.

På den måde kunne de danske banker fortsætte med at tjene penge på at låne penge ud til deres kunder, selvom de reelt set ikke havde dem stående selv.

Men da krisen i efteråret 2008 spredte sig fra USA, og mistilliden til finanssektoren herhjemme voksede, kom flere af bankerne i problemer.

De kunne nemlig ikke låne flere penge på de krakkede udenlandske finansmarkeder, og de danske bankkunder kunne ikke få deres penge udbetalt af bankerne, der manglede kontanter.

Økonomisk redningsaktion

Et bredt flertal i Folketinget valgte at bruge milliarder fra statskassen på at overtage de krakkede banker som for eksempel Amagerbanken.

På den måde kunne de sikre en rolig lukning af bankerne, hvor mange kunder fik dækket deres tab med penge fra staten.

Og netop den finansielle sektors sårbarhed og manglende evne til selv at komme igennem en krise, har Nationalbanken siden 2008 arbejdet på at få ændret.

Efter krisen er der blandt andet kommet større krav til, hvor mange penge bankerne skal lægge til side, så de selv kan komme igennem en ny finanskrise uden statens indblanding.

Og det er et vigtigt skridt mod at sikre, at skatteborgernes penge ikke bliver brugt til at redde bankerne i en ny finanskrise, siger Lars Rohde.

Men han er endnu ikke tilfreds med reglerne for realkreditinstitutterne:

- Vi mener stadig, der er et udestående om, hvordan vi sikrer, at realkreditinstitutterne kan afvikles på samme måde som banker.

Lars Rohde og Nationalbanken ønsker altså, at realkreditinstitutter skal tvinges til at polstre spare mere op, så de selv kan klare en ny finanskrise.

Forskellige krav

Som det er nu, er der forskellige krav til banker og realkreditinstitutter, når det kommer til, hvor mange penge de skal spare op.

Efter finanskrisen indførte EU de såkaldte NEP-krav, der i Danmark kun gælder for bankerne og altså ikke for realkreditinstitutterne.

NEP-kravene fastsætter, hvor mange penge bankerne skal sætte til side for at kunne komme igennem en konkurs.

Målet er, at bankerne selv skal kunne klare en økonomisk krise, i stedet for at EU-landene må træde til og med stor risiko dække bankernes tab med penge fra statskasserne.

Og netop risikoen for at miste skattekroner i en fremtidig finanskrise kan man mindske betydeligt ved at gøre de høje NEP-krav gældende for realkreditinstitutterne, mener Lars Rohde:

- Vi bør afslutte oprydningen (efter finanskrisen, red.) ved at sætte realkreditinstitutterne på samme formel, som man har gjort med pengeinstitutterne.

Realkreditinstitutterne afviser

Folketinget har tidligere i år diskuteret, om realkreditinstitutterne skal følge bankerne og lægge flere penge til side til dårlige tider.

Her besluttede politikerne dog at fritage realkreditinstitutterne fra de høje NEP-krav.

Og hos institutternes interesseorganisation Finans Danmark afviser man, at der er behov for at lægge flere penge til side.

- Vi har i løbet af 200 år ikke været i en situation, hvor et realkreditinstitut gik konkurs, siger videadministrerende direktør Ane Arnth Jensen til Finans.dk.

Hun mener, at realkreditsektoren er "tilstrækkeligt polstret" til at kunne komme igennem en ny finanskrise uden økonomisk hjælp fra staten.

Ikke flere bankpakker

Siden finanskrisens start i 2008 har 62 banker drejet nøglen om herhjemme. Og regeringen har ad flere omgange hjulpet de krakkede bankers kunder ved at stille økonomisk garanti for, at deres penge ikke gik tabt.

I alt er det blevet til fem bankpakker med garantier for 3.500 milliarder kroner.

Men det var ikke uden risiko for store tab, at den danske stat gik ind i en redningsaktion for finanssektoren på skatteborgernes regning, da krisen eksploderede. En risiko Lars Rohde mener, vi bør undgå at løbe igen:

- Hvis vi får en forstærket udgave af 2008, og det kan man jo aldrig udelukke, så vil vi blive stillet over for et stort dilemma. Nemlig hvordan vi sikrer, at realkreditinstitutter med store tab videreføres, uden at staten skal til lommerne, siger Lars Rohde.

- Vi skal efter min opfattelse undgå at komme i nærheden af bankpakker.

Facebook
Twitter