Hvis du som boligejer drømmer om at sælge dit hus, så er det altså ikke nu, der er det oplagte tidspunkt at stikke "til salg"-skiltet i jorden.
Især hvis Nationalbanken forudsigelser holder stik i en ny rapport, som blev præsenteret på et pressemøde onsdag.
- Antallet af handlede boliger er bremset kraftigt op, og boligpriserne er faldet betydeligt i andet halvår, siger Christian Kettel Thomsen, der i februar tiltrådte stillingen som direktør for Nationalbanken.
For der går noget tid, før tendensen vender. Ifølge Nationalbanken vil huspriserne i løbet af i år falde med hele 9,4 procent og først stige igen i 2025.
Faldet sker på baggrund af, at rentestigningerne har medført store prisfald på det danske boligmarked, samtidig med at det private forbrug er faldet som følge af et stort fald i købekraften.
- Det vil klemme nogle husejere, men boligejerne kan godt stå imod prisfaldene. Det skyldes, at boligpriserne er steget gennem en længere årrække, og det har også betydet en højere friværdi for de fleste, siger Christian Kettel Thomsen.
Hæver skøn for inflationen i 2024
Ifølge den nye rapport har inflationen også bidt sig mere fast i danskernes økonomi end først antaget.
Selvom Nationalbanken nedjusterer dets forventninger en smule til inflationen i år fra 4,3 procent til 4 procent, kan man ikke sige det samme om forventningerne til inflationen næste år.
Her vurderer banken, at inflationen vil ligge på omkring 3,6 procent, til trods for de tidligere har skønnet til den at ligge på 1,7 procent i 2024.
Det er langt mere, end hvad vismændenes prognose fra efteråret 2022 viste.
Dengang vurderede vismændene, at inflationen kun vil ligge på 0,8 procent i 2024.
Det er især de faldene energi- og råvarerpriser, samt den faldende efterspørgsel, der får Nationalbanken til at justere dets forventninger til inflationen i år.
- Inflationen ser nu ud til at have toppet. De høje prisstigninger på energi er på vej ned. Til gengæld er der udsigt til højere lønstigninger. De vil holde inflationen oppe i nogle år endnu, fortæller Christian Kettel Thomsen.
Direktøren understreger dog, at inflationen i samfundet er stadig alt for høj.
Råd til lønstigninger i overenskomster
I stedet er der bedre nyt for lønmodtagerne.
Ifølge Nationalbanken er der nemlig råd til de lønstigninger, som er aftalt i perlerækken af overenskomstforlig, der er landet de seneste uger.
Det betyder, at lønstigningerne ikke vil udløse en løn-pris-spiral, hvor frygten tidligere har været, at hvis medarbejderne stiger i løn, så stiger købekraften og dermed også priserne, hvilket får medarbejderne til at kræve endnu mere i løn - og dermed en ond spiral, hvis inflationen skal knækkes.
Lønstigningerne i industrien forventes at øges til 4,7 pct. i 2023 og 5,3 procent i 2024.
- Selvom der er tale om høje lønstigninger, så er de i store træk på linje med dem, der er på usigt til i mange andre lande i Europa - herunder Tyskland.
Nationalbanken mener dog ikke, at den danske økonomi har råd til de høje lønstigninger i det lange løb.
- Det er vigtigt for mig at understrege, at vedvarende lønstigninger i den størrelsesorden er ikke forenligt med en lav og stabil inflation. Derfor er det heller ikke en lønstigning, man skal forvente fremover, siger Christian Kettel Thomsen.