Nationalbanken: Ingen boligboble i sigte

Nationalbankens direktør, Niels Bernstein, siger, at han ikke kan se, hvordan bunden skulle falde ud af boligmarkedet. - Dertil er den danske øknomi for stærk, siger han. Han forudser dog et prisfald, der ligger lidt over det, som en stigende rente kan forårsage.

Boligpriserne falder måske nok, men nationalbankens direktør, Niels Bernstein, tager det roligt. Han ser ikke tegn på, at markedet er ved at kollapse. (Foto: DR © DR)

Efter flere dages heftig presseforlydender om en mulig boligboble, slog nationalbankdirektør Nils Bernstein, at han ikke kan få øje på den.

- Bunden vil ikke gå ud af boligmarkedet. Dertil er dansk økonomi for stærk. Men i bestemte lommer i de store byer, hvor priserne er steget særdeles meget, kan der muligvis blive tale om lidt større prisfald end det, der skyldes den stigende rente.

Generelt vil tilpasningen af priserne være beskeden sammenlignet med de seneste års markante prisstigninger, sagde Nils Bernstein på et pressemøde tirsdag.

Nationalbankdirektøren understregede, at priserne var begyndt at flade lidt ud i nogle områder omkring de større byer og at køb af fast ejendom bør ske med omtanke.