Den danske politik om at holde en fast kurs på danske kroner over for euroen er gevaldigt under pres.
Udenlandske investorer vil gerne placere penge i sikre Danmark, også selv om Nationalbanken har sænket renten til minus 0,5 procent for at sætte penge ind i Nationalbanken.
Alligevel fortsætter pengene med at strømme ind til Danmark, og selv om der endnu ikke er officielle tal for, hvor mange penge investorer har flyttet til Danmark, så nærmer det sig et trecifret milliardbeløb, vurderer Henrik Drusebjerg, der er chefstrateg i Carnegie Investment Bank.
Køber kroner for milliarder
- Først med offentliggørelsen af udviklingen i valutareserverne i januar på torsdag ved vi præcis hvor meget, men vurderingerne går på over 100 milliarder kroner i løbet af blot de sidste uger af januar, siger Henrik Drusebjerg i en kommentar til dagens rentefald og fortsætter.
- Vi ved ikke præcist hvorfra pengene stammer, men indstrømningen skulle være accelereret kraftigt efter ECB's annoncering af sit QE-program (program hvor Den Europæiske Centralbank pumper penge ud for at skabe vækst, red.), men især efter at Schweiz i sidste måned valgte at droppe loftet på hvor meget den schweiziske valuta måtte ligger over euroen.
Den faste kronekurs under pres
For at modstå presset på krone-kursen har Nationalbanken sænket renten på indskudsbeviser flere gange i løbet af de seneste uger. Derudover har banken solgt danske kroner ud og købt euro i stedet, i håb om at de mange kroner på markedet ville få kursen til at falde.
Alligevel fortsætter investorerne med at efterspørge danske kroner og presse kursen op.
Derfor spekuleres der i, om Nationalbanken kan stå imod og fastholde kronens valutakurs over for euroen, eller om Nationalbanken giver efter og lader kronens kurs stige, ligesom som Schweiz gjorde i forrige uge.
Nationalbanken vil gøre alt for at forsvare fastkurs
Men selv om presset på Nationalbanken er stort, så er der ikke udsigt til, at Nationalbankens direktør Lars Rohde giver efter og opskriver kronens værdi, vurderer Henrik Drusebjerg.
- Mit og stort set alle danske økonomers svar er, at de vil stå imod, fordi det er den politik der er bred konsensus om i Danmark og har været det i en menneskealder. Og fordi en styrkelse af danske kroner lige nu ville være en katastrofe for vores lille åbne danske økonomi med en vækst tæt på nul og hvor eksporten udgør over 40 procent af bruttonationalproduktet.
Fastkurspolitik siden 1982
Der har ikke tidligere været et så massivt pres på at opskrive kronens kurs som nu, siden Danmark vedtog fastkurspolitiken i 1982.
Men der har i perioder med krise i Danmark været et pres på kronen, som har betydet, at investorerne har solgt danske kroner. Dengang måtte Nationalbanken hæve renten voldsomt for at bevare kronens kurs, og det er det samme forsvar bare med modsat fortegn, som vil også vil se nu, vurderer Henrik Drusebjerg.
Nationalbanken har historisk set vist, at den er klar til at gå langt med renteforhøjelser for at forsvare den stabile valutakurs, og derfor vil vi også se, at den nu vil gå langt med modsat fortegn og sænke renten for at fastholde kronens faste kurs over for euroen, siger Henrik Drusebjerg.
Risiko for at opgive den faste kurs stiger
Chefstrategen erkender dog, at risikoen for at Nationalbanken giver efter for de finansielle markeders pres er steget den seneste tid, men han vurderer fortsat at der er en meget lille risiko for, at man opgiver kronens faste kurs.
Det samme gælder for at udvide de bånd for, hvor meget kronens kurs må svinge over for euroen.
- Det kunne komme på tale, men kun efter at renten er sænket voldsomt og Nationalbanken har solgt mange danske kroner for at forsvare kronekursen. For lader Nationalbanken først den meget stabile valutakurs gå, så kan det skabe selvopfyldende forventninger i valutamarkedet og så bliver det først rigtig svært at fastholde en nogenlunde stabil valuta, siger Henrik Drusebjerg og peger på, at ECB er forpligtet til at komme Danmark til hjælp og skal hjælpe med at forsvare kronens kurs, hvis vi presses ud til grænsen af udsvingsbåndet.
- I giver fald skal Den Europæiske Centralbank hjælpe Danmark uindskrænket, fastslår Carnegies chefstrateg.