Nationalbanken øger presset på regeringen: Ønsker indgreb på brandvarmt boligmarked

Nationalbanken mener både, at afdragskravene bør skærpes, og at skatteværdien af rentefradaget skal reduceres.

Nationalbanken mener, at der er brug for tiltag på boligmarkedet nu. På billedet ses direktør for Danmarks Nationalbank Lars Rohde. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Danmarks Nationalbank melder sig ind i koret, der råber op om behovet for et indgreb i boligmarkedet.

- Der er behov for tiltag nu, der kan øge robustheden på boligmarkedet, herunder krav om afdrag for de mest forgældede boligejere og lavere skatteværdi af rentefradrag.

Det skriver Nationalbanken i en analyse onsdag morgen.

- Stigningen på boligmarkedet er meget høj og også bekymrende. Vi har i hvert fald ikke brug for meget mere. Selv boligpriserne er underlagt tyngdeloven, og det, der kommer op, kan også falde, og det er derfor, vi kommer med de her anbefalinger, siger Nationalbankens direktør Lars Rohde.

Det skal bestemt tages alvorligt, når Nationalbanken, der har overblik over den danske økonomi, kommer med en analyse.

Derfor øger dagens udmelding presset på regeringen, siger DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder.

- Nationalbanken skærper med dagens med dagens melding advarslerne om for hurtigt stigende boligpriser og øger presset markant på regeringen for at gribe ind, siger han.

Ekko af risikoråd

Det Systemiske Risikoråd kom i går tirsdag med en henstilling til regeringen om at stramme danske boligejeres adgang til afdragsfrie lån mod pant i fast ejendom.

Nationalbanken er enig i risikorådets vurdering af boligmarkedet, og at der er behov for at begrænse muligheden for afdragsfrihed.

- En indførelse af afdragskrav for låntagere, der har mere end 60 procent gæld med sikkerhed i boligen, forventes at lægge et svagt nedadrettet pres på boligpriserne over de kommende år, alt andet lige, lyder det fra Nationalbanken, der forventer at sådan et indgreb vil dæmpe den samlede prisvækst over de næste ti år med knap seks procent.

Men ifølge Nationalbanken er der behov for at gribe endnu hårdere ind ved at indføre lavere skatteværdi af rentefradrag. Et indgreb, der vil berøre alle boligejere.

Nationalbanken giver som eksempel, at en reduktion af rentefradraget på ti procentpoint forventes at reducere boligpriserne med lige under to procent over en periode på ti år.

- På længere sigt vil reduktionen af skatteværdien af rentefradraget bidrage til lavere gældsætning, skriver Nationalbanken, der forventer, at en gradvis reduktion af rentefradraget over de kommende år vil have en begrænset effekt på boligpriserne.

Men hvorfor er rentefradraget problematisk?

- Problemet er, at du kan låne og trække meget fra i skat og placere det i noget, du får lav beskatning på. Det betyder, at den enkelte dansker har en større tilbøjelighed til at optage gæld, og det gør både den enkelte og samfundsøkonomien svagere, siger Lars Rohde.

- Og det er et problem, fordi i en krisesituation kan du ikke bruge din pensionsopsparing til at betale din gæld med, fordi den er låst fast.

Ikke en decideret overophedning endnu

Nationalbanken forudser en stigning i priserne på enfamiliehuse på 14 procent i 2021, 6 procent i 2022 og 1 procent i 2023. Ifølge prognosen er der tale om en spekulativ udvikling.

- Der er ikke tale om en decideret overophedning endnu, men vi nærmer os det, som vi karakterer som en mild højkonjunktur. Det vil vi se i slutningen af næste år og i slutningen af 2023 – altså en økonomi, hvor der er tæt på fuld kapacitetsudnyttelse og måske endda en lille smule over, siger Lars Rohde.

Dermed forventer Nationalbanken større prisstigninger i både 2021 og 2022, end de gjorde i en analyse fra marts, hvor prognosen forudså stigninger på 9,7 procent i 2021, 3 procent i 2022 og 2,3 procent i 2023.

Nationalbanken medgiver dog selv, at der er stor usikkerhed om udviklingen på boligmarkedet de kommende år.

Og der er en "væsentlig" risiko for endnu kraftigere stigninger eller et forløb, hvor boligpriserne falder lidt tilbage.

- Et kraftigere forløb kan blive udløst af ophobet efterspørgsel eller endda selvopfyldende forventninger til fremtidige boligpriser. Et svagere forløb kan være knyttet op på, at drivkræfterne bag udviklingen under pandemien har været mere midlertidige, lyder det fra Nationalbanken.

Usikkerheden skyldes ifølge Nationalbanken, at man ikke har været igennem et forløb med pandemi og restriktioner i nyere tid.

Nationalbankens anbefalinger øger presset på regeringen

Når Det Systemiske Risikoråd kommer med en henstilling, som det gjorde tirsdag, er regeringen forpligtet til inden for tre måneder enten at gennemføre henstillingen eller afgive en redegørelse, hvor det forklares og begrundes, hvorfor henstillingen i så fald ikke gennemføres.

I risikorådets henstilling var der en kommentar fra regeringen, der oplyste, at man ikke havde planer om et indgreb i boligmarkedet.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) stemte i og sagde i et skriftligt svar til DR Nyheder tirsdag, at man vil bruge de tre måneder til at vurdere tilstanden på boligmarkedet:

- Regeringen har en forventning om – på lige fod med de økonomiske vismænd – at priserne dæmpes igen på grund af genåbningen af samfundet og forventningen om stigende renter. Derfor har vi ikke planer om et indgreb på boligmarkedet.

FacebookTwitter