Netbutikker undgår dansk moms

Internetbutikker I Tyskland kan sælge varer til danskere uden at opkræve dansk moms.

Salget af træpiller er et godt eksempel på, hvordan internetbutikker undgår dansk moms. (Foto: Søren Hartmann)

Det er billigt - og det er miljøvenligt.

Der er flere husejere der har investeret i varmefyr, hvor man kan fyre med træpiller.

Og træpiller er blevet en stor internetvare.

I Tyskland er afgiften på miljøvenligt brændsel som træpiller på 7 procent - mens den danske moms er på 25 procent. Det giver en enorm prisfordel.

- Hvis du sidder i Tyskland og kun skal betale syv procent, så bliver din vare meget billigere. Jeg kan godt forstå at danske

forbrugere
vælger at købe deres træpiller gennem netbutikker i Tyskland, siger Henrik Theil, kommunikationschef i Foreningen for Distance- og Internethandel.

Moms

EU har taget højde for, at smarte virksomheder kan bosætte sig i lande med lav moms og sælge varer til

forbrugere
i lande med høj moms.

Det sker gennem fjernsalgsreglen, der sikrer at internetvirksomheder i for eksempel Tyskland kun kan sælge varer for et

begrænset
beløb til danske kunder. Hvis de sælger for mere end 280.000 kroner om året til danske kunder, så skal varerne pålægges dansk moms.

Undgår værn

Men den regel undgår

netbutikkerne
syd for grænsen.

For der er ikke nogen, der kan forhindre danskere i at købe træpiller i Tyskland til tyske

afgifter
, hvis de selv henter træpillerne - eller selv sørger for at de bliver afhentet af en vognmand.

Og

netbutikkerne
har været meget service-minded overfor deres danske kunder. På samme hjemmeside, hvor man køber træpillerne, kan man klikke ind på en vognmand, der kan levere træpillerne på den danske addresse.

Og altså stadig til den lave tyske

afgift
.

- Set fra danske butikkers side, der forekommer det lidt som snyd. Det der med at spekulere i transportløsninger, det er et forsøg på at omgå lovgivningen ved at gradbøje bestemmelserne, siger Henrik Theil.

Service

I

Skatterådet
årsredegørelse har man vurderet, hvor grænsen mellem service overfor kunderne og momsunddragelse ligger.

Skatterådet
mener, at så længe der ikke er et formelt samarbedje mellem firmaet og vognmanden - og så længe der ikke betales vederlag eller gives rabatter mellem firmaet og vognmanden - ja så må firmaet gerne have en liste på hjemmesiden over
vognmænd
, der kan transportere varerne til Danmark.

Det ses som information til kundene og dermed som en service. Og så skal der stadig ikke lægges dansk moms på den solgte vare.

Flere huller

Træpillerne er et eksempel på, at reglerne for internetsalg kan udnyttes mellem

EU-lande
med forskellig moms-satser, men reglerne kan også udnyttes af netbutikker udenfor EU.

Mange køber musik-CD'er eller film-DVD'er på ofte dansksprogede hjemmesider. Når de bestilte varer kommer med posten, så er de afsendt fra Singapore. Og hver CD bliver sendt enkeltvis i sin egen kuvert. Og det er en udnyttelse af

EUs
bagatelgrænser, der siger at der hverken skal betales
told
eller moms, hvis forsendelsens værdi er under 80 kroner.

- På den måde har man sikret sig at formalia er i orden. Hvis varen er under 80 kroner værd, så er der ikke lovhjemmel til at pålægge den hverken

told
eller moms. Det er i orden med bagatelgrænser. Men når man inden for de her bagatelgrænser kan skabe en så stor
eksport
, som vi oplever med CD'er og DVD'er, så er det værd at overveje om man ikke kan gøre noget. For det her tager liver af mange forhandlere herhjemme, siger Henrik Theil.

Facebook
Twitter