Tema Bitcoin og blockchain

Ni-doblet på et år: Bitcoin runder gylden milepæl

Bitcoins handles nu til 50.000 kroner stykket. En ni-dobling på et år.

Bitcoin-valutaen har rundet 50.000 kroner i værdi. (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

Den digitale betalingsvaluta bitcoin fortsætter sin værdimæssige himmelflugt.

Hvis du i november sidste år satte dine sparepenge i bitcoins, ville de i dag være over ni gange mere værd.

Søndag rundede værdien af en bitcoin nemlig den guldrandede milepæl 8.000 dollars per styk svarende til cirka 50.000 kroner:

- 8.000 dollars er selvfølgelig et psykologisk godt tal. Og det ses lidt som opvarmningen til, at kursen kommer op over 10.000 dollars, som virkelig er en stor psykologisk landvinding, siger Lasse Birk Olesen, der er medstifter af Coinify, som er en af de største europæiske bitcoinbørser.

Bitcoin og blockchain

Er du nysgerrig på bitcoin og blockchain? Bitcoin er noget af det mest hypede og samtidig noget af det sværeste at forstå. Cryptocurrency og blockchain-teknologien har potentiale til at udfordre og ændre både vores etablerede digitale infrastruktur og gøre op med måden, vi tænker valuta i dag. Temaet her forsøger at gøre dig lidt klogere på, hvad det egentlig går ud på og hvordan det hele virker.

Gå til tema

Lasse Birk Olesen vurderer, at det særligt er interessen fra store investorer, som driver værdien op.

- Stigningen kommer som følge af en større interesse fra internationale institutionelle investorer, hedgefonds, banker og pensionskasser. De har fået øjnene op for kryptografiske aktiver herunder bitcoins, siger han.

Lasse Birk Olesen forventer, at der stadig ligger en værdiforøgelse, når særligt pensionskasserne begynder at købe op af den digitale valuta.

- På den korte bane kan det godt være, der kommer en korrektion (et kursfald, red.). Men yderligere værdistigning kan for eksempel komme, når pensionsselskaberne begynder at kigge på bitcoins, siger Lasse Birk Olesen, der selv har en beholdning i bitcoins.

Som taletidskort

Men en bitcoin er ikke andet end nuller og enere samlet i en såkaldt blokkæde. Så hvad er forskellen på den vilde kursstigning i bitcoin-valutaen og den såkaldte tulipan-boble i Holland i 1600-tallet?

- Der er klart, at stigningen i bitcoins er stærkt beslægtet med tulipanforestillingen i Holland. Der er dog den store forskel, at der ikke er noget fusk i bitcoins, og at man handler med noget, der har varig værdi, siger teknologiekspert og direktør for videnscentret Radr, Preben Mejer.

Han sammenligner bitcoins med guld og taletidskort: En sikker havn, når der er uroligheder på verdensmarkedet.

- Militærkuppet i Zimbabwe har været med til at skubbe bitcoin-valutaens værdi op. Den er også et godt redskab for hedgefonde, der gerne vil afdække deres risiko. Man har også set, hvordan man har opkøbt taletidskort i lande, hvor der ikke er tillid til den lokale valuta, siger Preben Mejer.

Lasse Birk Olesen forventer, at bitcoins har størst potentiale som betalingsmiddel i lande med høj inflation:

- Bitcoin som valuta, hvor man betaler med det i Netto eller på cafeen, tror jeg i første omgang vil blive populært i lande, hvor der er meget stor inflation i den lokale valuta, i lande som Venezuela og Zimbabwe, siger Lasse Birk Olesen.

Som et frimærke

Han mener heller ikke, man kan sammenligne den oppumpede pris på bitcoins med tulipanboblen i 1600-tallet, som regnes som verdens første spekulationsboble.

- Jeg mener, at man med bitcoin har en værdi, der kan sammenlignes lidt med et frimærke. I sig selv er et frimærke et stykke papir, men fordi vi kan sende breve med det, så har det en nytteværdi. Det samme kan man sige om bitcoins; det er bare nuller og ettaller, men lige som et frimærke kan man lave transaktioner med bitcoins.

- Bitcoins giver mulighed for at lave den sikreste og mest effektive transaktion, som man kan bruge til at sende alt digitalt, om det er aktier, obligationer, skibregistre, ejendomshandler eller hvad det skal være, siger han.

Har scoret penge

Mange er blevet rige på at købe bitcoins. Helt tilbage i 2009 kostede en enkelt bitcoin kun få øre. I 2011 lå kursen på omkring en dollar. Dengang var Lasse Birk Olesen studerende og købte sig ind.

Det har han ikke fortrudt.

- Det er blevet en god portion penge værd. Dengang var det mest på grund af teknisk og politisk interesse, mere end det var en investering, siger han.

Selv om bitcoins er steget kraftigt i værdi det seneste år, så har der været nogle ordentlige dyk undervejs, senest tidligere i november hvor kursen drattede ned med over 30 procent.

Og der er ingen tvivl om, at det kræver is i maven, hvis man overvejer at investere i kryptovaluta, mener Preben Mejer:

- Bitcoins er en volatil valuta (meget svingende, red.), og det vil den blive ved med at være, fordi den ikke er forankret i virkeligheden. Men jeg tror, at man vil se, at kursen vil gå op og ned som en yoyo, men mere op end ned, siger Preben Mejer.

Bitcoins

  • Der findes i dag omkring 17 millioner bitcoins i verden. Hvert 12 sekund skabes der nye bitcoins. Mængden af nye bitcoin, der skabes, aftager med tiden. Således har systemet en endelig forudbestemt pengemængde (21 millioner). Pengemængden vokser som en geometrisk række hver 210.000. blok (omtrent hvert 4. år); i 2013 vil halvdelen være genereret, og i 2017 vil 3/4 være genereret.
  • Med sin forudbestemte og endelige pengemængde er systemet baseret på en deflationsøkonomi. Stigende efterspørgsel efter penge kan alene dækkes af stigende værdi per enhed af valutaen. Og systemet er derfor også designet til at brugerne kan dele valutaen op i mindre enheder – helt ned til 8. betydende ciffer. Den mindste enhed kaldes en "satoshi". Det har derfor kun psykologisk betydning, at én bitcoin kan koste tusindvis af kroner: 1.000.000 øre er det samme som 10 tusindkronesedler.
  • Kilde: Wikipedia.