Det går ikke, at offentlige ydelser til for eksempel kontanthjælpsmodtagere, folkepensionister og førtidspensionister først om to år stiger som lønnen.

For dermed vil udsatte grupper i samfundet fortsætte med at være voldsomt presset af de store prisstigninger på alt fra mad til el.

Sådan lyder det nu i et nødråb fra en række organisationer, politikere og borgere.

- Det er himmelråbende uretfærdigt, at folkepensionen reguleres på baggrund af lønudviklingen to år tilbage i tiden. Inflationen buldrer jo stadig af sted, siger Palle Smed, der er direktør i Faglige Seniorer.

De har stillet et borgerforslaget, der går ud på at få ændret reguleringen, så pensionen følger den forventede lønudvikling. Det gælder alle sociale pensioner: Folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension.

I Ældre Sagen kommer de med et lignende forslag. De ønsker, at folkepensionen bliver reguleret med yderligere 3,5 procent.

Det er ikke kun organisationer, der forsøger at råbe politikerne op. Også privatpersoner som Gimse Læsaa, der er på førtidspension, vil have politikerne til at tage affære.

Som det er nu venter pensionister og andre overførselsmodtagere to år på at få reguleret deres indkomst, når lønningerne stiger.

Fagbevægelsen forventer lønstigninger på 10-12 procent i løbet af to år i de nye overenskomstaftaler, der i øjeblikket er til afstemning hos private lønmodtagere.

Faglige Seniorers borgerforslag har allerede opnået de nødvendige antal støtter, så 13. april skal det behandles i Folketinget.

Partier lægger pres på regeringen

Det er dog ikke uden mulige konsekvenser, hvis det bliver besluttet at give overførselsmodtagere flere penge tidligere end planlagt, lyder det fra Bent Greve, der er professor ved Roskilde Universitet.

- Risikoen er, at det bærer brænde til inflationsbålet. Vi er i en situation, hvor inflation skal ned, og sprøjtes flere penge ud, så kan der gå længere tid, før vi ser den nedgang, siger han.

Ifølge overvismand Carl-Johan Dalgaard er det vigtigt at være varsom med systematiske justeringer af løn og overførselsindkomster, når priserne stiger.

- Det så vi i 1970’erne, og der gik det under betegnelsen dyrtidsregulering. Og det kan være med til at fastholde høj inflation, siger han.

Men flere partier på Christiansborg kræver, at reguleringen af overførselsindskomsterne rykkes frem, så der ikke går to år, før de følger den aktuelle lønudvikling.

SF foreslår, at man i stedet en gang hvert halve eller hele år regulerer overførselsindkomsterne efter et skøn om lønudviklingen på det private arbejdsmarked.

- Og når vi så hvert andet år har den helt sikre statistik om lønudviklingen, så kan vi regulere op eller ned. Det duer jo ikke, at dem, der i dag har allermest brug for pengene, hænger bagefter, siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF).

Men vil det ikke være uansvarligt at give overførselsmodtagere flere penge her og nu og dermed risikere at puste yderligere til inflationen?

- Det eneste ansvarlige er at understøtte dem, der har allerfærrest penge, siger Karsten Hønge, der vil finde pengen ved at lægge skatter på ekstraordinære profitter.

Også Enhedslisten vil have fremrykket reguleringen af overførselsindkomsterne hurtigst muligt.

- Det er helt urimeligt, at de mennesker, der har mindst i vores samfund, skal gå og vente flere år på at blive kompenseret for de enorme prisstigninger, vi alle oplever, siger finansordfører Pelle Dragsted (EL).

I Dansk Folkeparti mener finansordfører Peter Kofod også, at det er nødvendigt med en anden model end den nuværende.

- Vi vil tale med regeringen om at få fremrykket det her, så der ikke sker den her store udhuling af den overførsel, man måtte få. For pensionister og andre, der ikke bare kan tage et arbejde, er det vigtigt stadig at have købekraft, siger Peter Kofod, der blandt andet vil finansiere det ved at skære i ulandsbistanden.

S-ordfører afviser ændret regulering

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der henviser til Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel.

Han afviser at fremrykke reguleringen af overførselsindkomsterne.

- Vi skal ramme en balance, hvor vi skal hjælpe dem, der har sværest ved at betale regningerne, men hjælper vi for mange, risikerer vi at skubbe yderligere til inflationen. Så vil de stigende priser blive værre, og det vil ramme dem, der har mindst, hårdest, siger han.

Jens Joel anerkender, at nødråbet fra blandt andre Ældre Sagen og Faglige Seniorer betyder, at nogen har svært ved at betale deres regninger lige nu.

- Men hvis vi hjælper for mange og for bredt, så risikerer vi at gøre problemet værre, siger han og henviser til, at regeringen og en række partier i flere omgange har givet målrettet inflationshjælp.

Der er blandt andet givet hjælpepakker til udsatte børnefamilier, pensionister og en målrettet varmecheck.