Nøl med aftale koster borgere med gæld til det offentlige milliarder

Borgere med gæld til det offentlige blev lovet lavere renter fra årsskiftet. Nu er det udskudt til juli.

Borgerne skylder i alt 150 milliarder kroner til staten. Det svarer til, at hver indbygger i Danmark skylder over 25.500 kroner.

De 1,1 million danskere og 160.000 virksomheder, som skylder staten penge, kunne sidste år gå på sommerferie med et bredt smil.

Et bredt flertal i Folketinget havde nemlig indgået en aftale om at sænke den tillægsrente, der pålægges borgeres og virksomheders gæld til det offentlige, som en slags ”strafrente” for gælden.

Aftalen skulle blandt andet nedbringe det høje antal af borgere og virksomheder, som af den ene eller anden årsag skylder penge til staten.

Men her efter årsskiftet må de gældsramte stadig betale otte procent plus nationalbankens ledende rente. Det skyldes, at aftalen ikke er blevet færdigbehandlet i Folketinget.

- Den helt korte forklaring er, at vi har brugt efteråret på valgkamp og på at få en ny regering på plads, siger skatteminister Jeppe Bruus (S).

Skatteministeren forventer nu, at lovforslaget vil være færdigbehandlet, så rentenedsættelsen kan træde i kraft fra 1. juli.

Stor stigning i gæld til det offentlige

Den samlede gæld til det offentlige er i øjeblikket enorm. Faktisk er den så høj, at hvis gælden blev spredt ud til samtlige borgere i Danmark, så ville hver enkelt skylde 25.539 kroner til staten.

150 milliarder kroner lød den samlede regning på i oktober 2022, mens den "kun" lå på 101,1 milliarder i 2017. Derfor er det heller ikke småpenge, en udeblivelse af rentesænkningen trækker med sig.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) i ministerbilen, da den nye SVM-regering blev præsenteret for dronningen. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent og skatterådgiver i revisionsselskabet BDO, vurderer, at en udskydelse af rentesænkningen betyder en merudgift for dem, der skylder staten penge, på cirka 3,2 milliarder kroner. Og det vil få størst konsekvens for borgerne.

- De 3,2 milliarder i renter, som bliver tilskrevet uden at skulle have været det, fordeler sig med cirka to milliarder til borgerne, siger Henning Boye Hansen.

Skatteminister kalder det en positiv situation

Ifølge den socialdemokratiske skatteminister, der i øvrigt også var skatteminister, da aftalen blev lavet mellem partierne, kan rentesænkningen ikke ske før 1. juli. Det skyldes ifølge ham, at renten kun kan justeres hvert halve år i de nuværende it-systemer.

Derfor vælger han at kalde det "en positiv situation", fordi borgere og virksomheder fortsat kan se frem til en lavere rente.

- Vi gør det nemmere for borgere, så gælden ikke vokser så meget. Hvis vi ikke havde gennemført aftalen og havde et politisk flertal for den, så havde tingene fortsat som hidtil, siger Jeppe Bruus.

Ifølge Henning Boye Hansen er der ellers måder, man fra staten kan kompensere de gældsramte, så de alligevel får noget, der ligner det, de blev stillet i udsigt.

- Det nemmeste ville være at kompensere dem, der har gæld, ved at undlade at tilskrive renter i andet halvår af 2023. Det kan være med til at gøre op med det, der er tilskrevet for meget i første halvår, siger han.

Men den løsning er Jeppe Bruus ikke så lun på.

- En justering i aftalen kan jo lyde nemt og hurtigt, men der er en række balancer med mange forhold, når man laver sådan en politisk aftale. Derfor er jeg forbeholden over for at lave ændringer i det, siger skatteministeren.

I Forbrugerrådet Tænk rådgiver man over 3000 overgældsramte danskere om året. Her kalder man det beklageligt, at der nu går et halvt år længere, før der kommer en lavere rente, men man konstaterer også, at situationen ikke er anderledes, end den var før årsskiftet.

- Det er et kæmpe beløb, der bliver lagt oveni det i forvejen store beløb, som danskerne skylder det offentlige, så konsekvensen er, at gælden stiger, siger Lone Buchardt, projektchef i Tænks gældsprogram.