Nordea-direktør efter Panama-læk: Der foregik noget, vi ikke ville acceptere i dag

Panama-papirerne fik Nordea til at ligne en virksomhed, som ikke gør nok for at følge loven. Nordea-direktør Torben Laustsen fortæller i P1 Business, hvordan det kunne gå så galt for banken.

Torben Laustsen er direktør for Nordea og interviewperson i P1 Business. (Foto: Pressefoto: Nordea)

Den 3. april offentliggjorde 107 nyhedsorganisationer i mere end 80 lande historier fra den største lækage nogensinde, de såkaldte panama-papirer.

I de nordiske lande var fokus først og fremmest rettet mod Nordens største bank - den næststørste i Danmark - Nordea.

I de 11,5 millioner dokumenter, der stammer fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca, nævnes Nordea over 10.000 gange.

Og da Mossack Fonsecas speciale er at gemme penge væk i skattelylande, stod Nordea med et umiddelbart forklaringsproblem.

I DR 1-dokumentaren 'Det store skattelæk' kunne man se en Nordea-chef forsøge at forklare bankens tætte samarbejde med Mossack Fonseca.

Men historien sluttede slet ikke der.

- Det gik ret hurtigt op for os efter udsendelsen på DR søndag aften, at det her har potentialet til at blive endog temmeligt stort. Så al den forberedelse, vi manglede inden den udsendelse, den fik vi sat i gang lynhurtigt derefter, siger Torben Laustsen, der er direktør for Nordea i P1 Business, som sendes i dag klokken 13.30.

Politianmeldt af Finanstilsynet

Torben Laustsen fortæller, at der, kort efter historien blev offentliggjort, blev aflyst møder og lavet et bud på, hvordan den verdensomspændende historie om panama-papirerne kunne ramme Nordea yderligere:

- Vi kunne se, at det ville sprede sig, siger han.

Samtidig med at afsløringerne fra panama-papirerne poppede op i medierne, blev Nordea politianmeldt af det danske finanstilsyn for markant brud på reglerne om hvidvask.

Historien bidrog til et billede af Nordea som en bank, der måske går lige langt nok for sine kunder og ikke respekterer lovgivningen.

Torben Laustsen erkender, at Nordea ikke har været god nok til at tilpasse forretningen myndighedernes strammede greb om finanssektoren. Men han mener også, at tiden, hvor man kunne føre penge i skattely uden banken stillede spørgsmål, er ovre.

- Når man med dagens briller kigger tilbage til årene efter 2000, er der helt åbenbart foregået noget, som vi bestemt ikke vil acceptere i dag, og det er blandt andet det her med at sikre, at alt det bliver indberettet til de rigtige myndigheder på de rigtige tidspunkter, siger han.

- Det var bare ikke en del af setuppet eller lovgivningen på det tidspunkt, siger han.

Private banking i Luxembourg

Nordeas tætte samarbejde med Mossack Fonseca er foregået gennem filialen i Luxembourg. Siden afsløringerne har Nordea afbrudt al samarbejde med Mossack Fonseca og er i gang med at lukke de sidste skattelyselskaber ned, som er oprettet gennem det panamanske advokatfirma.

- En meget stor del af verdens banker har haft private banking i de her områder. Langt, langt, langt det meste, tror jeg, er foregået efter alle kunstens regler, men man må også erkende, at når man spoler filmen tilbage og kigger på noget af det, der blev lavet dengang, så vil man med nutidens briller sige, det må vi ikke.

Faldet 100 pladser i tillid

Ifølge Institut for Opinionsundersøgelser imagemåling over de største virksomheder i Danmark, er Nordea faldet fra plads 26 til plads nummer 130 efter flere skandalesager - ikke mindst panama-papirerne. Og at tilliden til Nordea er faldet så voldsomt, er det der giver de dybeste panderynker, forklarer Torben Laustsen:

- Bankforretning handler om tillid, og vi gør alt, hvad vi kan, for at genopbygge den tillid, vi altid har haft til vores kunder. Det er selvfølgelig et markant fald, men jeg tror, den udspringer fra den massive medieinteresse og det politiske debatemne i samfundet siden primo april.

Hør hele interviewet med Torben Laustsen i P1 Business i dag klokken 13.30.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk