Novo-aktien styrtdykker med 93 milliarder kroner

Trods en stigning i omsætning på 54,7 milliarder kroner falder Novo Nordisk-aktien med 10,1 procent fredag.

Forventningerne til 2016 nedpræciseres i Novo Nordisks regnskab. Fredag faldt Novo-aktien så 10,1 procent. (Arkivfoto: Linda Kastrup/Scanpix 2014) (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Med et regnskab, der viser en stigning i omsætning på 54,7 milliarder kroner, skulle man tro, at Novo Nordisk-aktien stod i god kurs på aktiemarkedet. Men efter regnskabets offentliggørelse fredag faldt Novo Nordisk-aktiens værdi med 10,1 procent. Det svarer til et fald i værdi på 93 milliarder kroner. En af årsagerne til aktiehandlernes skepsis kan være, at der i regnskabet var nedpræcisering af forventningerne til 2016.

Trak hele C20 ned

Novo Nordisk-aktiens fald trak hele C20-indekset ned. Samlet set lukkede indekset ugen med et fald på 0,6 procent. - Novo Nordisk skuffer med regnskabet, og aktien udgør en solid beholdning flere steder, så når den får et gok i nødden, har indekset svært ved at holde sig oppe, siger Kim Sejdelin Christensen, aktiehandler i Jyske Bank.

- Det er resultatet af en svag kvartalsmelding, hvor selskabet er ude og skuffe lidt på sin insulinforretning og i nedadgående retning justerer forventningerne til omsætningen for 2016 /ritzau/

Facebook
Twitter