Novo Nordisk skaber 450 nye job med stor ny fabrik i Hillerød

Novo Nordisk investerer 2,1 milliarder kroner i en ny påfyldningsfabrik i Hillerød. Investeringen skaber 450 nye arbejdspladser.

(Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Novo Nordisk har planer om at bygge ny stor fabrik i Hillerød.

Virksomheden har investeret 2,1 milliarder kroner i projektet, der vil komme til at betyde 450 nye stillinger.

På fabrikken skal der udvikles og fremstilles lægemidler til behandling af diabetes og fedme.

Den nye fabrik forventes at være i drift i 2019 og vil skabe 450 nye produktions- og ingeniør job i Hillerød, hvor Novo Nordisk allerede beskæftiger 1.900 mennesker.

- Investeringen i Hillerød understreger vores langsigtede ambition om at skabe og bevare arbejdspladser i Danmark. Alene i år har vi skabt 1.000 nye arbejdspladser i Danmark, heraf 500 er i produktionen, primært i Kalundborg og Hillerød, siger Henrik Wulff, der er senior vice president med ansvar for produktionen i Novo Nordisk.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk