Nu er konflikten i gang: Flest danskere støtter sygeplejerskernes strejke

Danskernes holdning til konflikten bliver afgørende for konflikten, vurderer ekspert.

Sygeplejerskerne stemte nej til et overenskomstforlig, som fagforeningen havde forhandlet hjem med arbejdsgiverne, og i mandags blev det klart, at en strejke ville gå i gang i dag. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

Fra i dag vil patienter landet over få udskudt behandlinger og aflyst operationer.

5.000 sygeplejersker er gået i strejke, efter et stort flertal af sygeplejerskerne stemte nej til et nyt forslag til overenskomst og nu kræver mere i løn.

På konfliktens første dag viser en ny måling stor opbakning i befolkningen til sygeplejerskerne, vurderer eksperter. Undersøgelsen, som Epinion har lavet for DR, viser, at 44 procent af danskerne støtter strejken. Mens 17 procent er imod. Og 35 procent er hverken for eller imod.

Samtidig mener 58 procent, at der bør sættes flere penge af på finansloven til mere i løn til sygeplejerskerne. Det er 20 procent uenige i.

- Det er interessant, at der faktisk er en stor opbakning til sygeplejerskernes strejke, siger Laust Høgedahl, lektor ved Aalborg Universitet.

Og netop holdningen i befolkningen bliver afgørende, understreger han.

- Offentligt ansatte kan jo ikke ramme arbejdsgiverne på pengepungen, som man går efter med arbejdskonflikter på det private arbejdsmarked. Her er politikerne jo arbejdsgivere. Og dem kan man ramme, hvis de får en folkestemning imod sig, siger Laust Høgedahl.

Mange vil mærke generne

Han bider mærke i, at opbakningen er på samme niveau som den store strejke i 2008. Men til forskel fra dengang har en større del af befolkningen – mere end en tredjedel - ikke afgjort, om de er for eller imod strejken.

- Når strejken først ruller, vil mange borgere jo opleve generne af strejken. Så bliver det spændende at se, hvor den store gruppe, der ikke har forholdt sig til strejken endnu, svinger hen. Om de er for eller imod strejken, forklarer eksperten.

Sygeplejerskerne stemte nej til en lønstigning på godt 5,52 procent over de kommende tre år. I samme periode forventes inflationen af stige med godt 3,5 procent.

Men ifølge sygeplejerskerne, har de og andre offentlige grupper, der historisk har bestået af flest kvinder, i mange år fået en lavere løn, end for eksempel skolelærere og politibetjente.

Chefforhandler for Danske Regioner Anders Kühnau (S) erkendte mandag, at han ikke kan se en løsning på konflikten.

- Pilen peger på Folketinget og regeringen som dem, der afslutter den her konflikt, konstaterer Laust Høgedahl.

Regeringen: Ikke noget ønske om indgreb

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke medvirke i et interview eller kommentere undersøgelsen. Tirsdag sagde ministeren, at ”konflikten må gå sin gang”.

- Konflikten er en del af den forhandlingsproces, der er. Og den skal have lov til at udspille sig, sagde han.

Peter Hummelgaard ville ikke kommentere, om han støtter sygeplejerskernes krav om mere i løn.

- Regeringen er ikke part i den her konflikt. Det er meget vigtigt at sige. Og det er også derfor, at jeg som beskæftigelsesminister, som i allersidste instans kan se sig nødtvunget til at gribe ind, skal holde mig på lang afstand. For regeringen har ikke noget udpræget ønske om at gribe ind, udtalte han.

Tradition for indgreb

Undersøgelsen viser også, at der er lavere opbakning til at give sygeplejerskerne mere i løn, hvis det fører til skattestigninger. 33 procent går ind for mere løn til sygeplejerskerne, hvis det fører til højere skat, mens 43 procent er imod.

Interessant er det også, at opbakningen til at give mere i løn generelt til de lavest lønnede offentligt ansatte er større, end opbakningen til sygeplejerskernes lønkrav.

Igennem historien har der været op mod 50 politiske lovindgreb i arbejdskonflikter, forklarer lektor Laust Høgedahl.

I 1999 greb regeringen ind overfor en strejke blandt sygeplejerskerne efter en uge. Men i 2008 fik sygeplejerskernes strejke lov at løbe syv uger uden indgreb, før parterne selv vendte tilbage til forhandlingsbordet og blev enige om et kompromis.

Hvad betyder den her undersøgelse for regeringens muligheder?

- Regeringen sidder hele tiden og kigger på, hvor befolkningens sympati ligger. Og er der stor sympati til arbejdskonflikten, så er det selvfølgelig sværere for en regering at gribe ind, for de kan få en folkestemning i mod sig, vurderer eksperten.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk