Nu gælder ingen kære mor: Sådan trækker staten din gæld fra din løn

Direktør i Gældsstyrelsen forventer, at mange flere får inddrevet gæld gennem lønnen fremover.

Gæld fra 100 kr. kan opkræves af Gældsstyrelsen ved at inddrive en del af gældsbeløbet gennem lønnen, inden den udbetales. (Foto: Jonas Vandall Ørtvig © Scanpix)

Hvis du skylder penge til staten, kan du ikke komme udenom. Gældsstyrelsen kan fremover tilbageholde en del af din løn til at afdrage på en gæld til det offentlige.

Det gælder også, selvom du "kun" har gæld på 100 kroner.

Udviklingen af et nyt it-system betyder, at lønindeholdelse bliver et langt mere aktuelt redskab til at inddrive gæld fra de omkring 1 million danskere, der lige nu skylder penge til det offentlige.

Og ifølge direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl Lemvigh kan borgere med de små skyldsbeløb altså ikke forvente at komme udenom at betale gælden tilbage.

– Vi er forpligtede til at se på al gæld og forsøge at få den inddrevet. Så vi rammer bredt med lønindeholdelse som værktøj, siger han.

Lønindeholdelsen, som betyder, at en procentdel af lønnen holdes tilbage som inddrivelse af offentlig gæld, kan desuden vare lige så lang tid, som det tager for gælden at blive betalt.

– Så længe vi kan se, at vi kan foretage en lønindeholdelse, og der er gæld, så kan vi blive ved med at trække i løn, fortæller Lars Nordhal Lemvigh.

Stadig mulighed for mad på bordet

Den gæld, der kan opkræves, kommer først og fremmest fra skatter, dernæst fra bøder, underholdsbidrag og til sidst anden gæld i en såkaldt dækningsrækkefølge.

Der kan ikke inddrages gæld gennem lønindholdelse af kontanthjælp, ressourceydelse, integrationsydelse eller SU - der skal en løn til fra en arbejdsgiver.

Lønindeholdelsen bliver trukket af lønnen gennem en højere trækprocent, så arbejdsgiveren udbetaler mindre i løn. Arbejdsgiveren kan ikke se, hvorfor der er en højere trækprocent.

Der beregnes en procentsats, som bestemmer, hvor meget ekstra der bliver lagt oveni den almindelige trækprocent, der tages fra lønnen. Lønindeholdelsesprocenten kan ligge på mellem 4 og 40 procent.

Indtil videre har 3.500 danskere fået et varsel fra Gældsstyrelsen om lønindeholdelse. Man har 14 dage til at svare tilbage på varslet, for enten at betale gælden med det samme eller forsøge at få sat en afdragsordning i gang.

I beregningen af procentsatsen bliver der sørget for, at der stadig er et rådighedsbeløb tilbage til mad på bordet. Det foregår gennem en vurdering af betalingsevnen.

– Der er regler for, hvordan man vurderer betalingsevnen, så der også er plads til leveomkostninger, og så vi populært sagt ikke plukker alle hårene af borgerne, fortæller Lars Nordahl Lemvigh.

For en enlig person skal der være 6.400 kroner tilbage på lønsedlen efter lønindeholdelsen, for ægtefæller er beløbet 10.000 kroner, og der er et større beløb for forsørgere.

Stærkt men vigtigt værktøj

Lars Nordahl Lemvigh mener, at lønindeholdelse er et vigtigt værktøj til at få inddrevet gælden til det offentlige.

– Jeg ved godt, at det kan virke som et voldsomt skridt, at vi inddriver gæld direkte gennem lønnen. Men vi skal også huske på, at der forinden har været andre instanser inde over, som har prøvet at få inddraget gælden, fortæller han.

Ifølge Lars Nordahl Lemvigh er det endnu for tidligt at sige, hvor mange danskere der kan komme ud for en lønindeholdelse, og hvor meget gæld det vil indbringe til statskassen.

Men han forventer en væsentlig stigning i antallet af varsler for lønindeholdelse.

Gældsstyrelsen

  • Gældsstyrelsen er en dansk styrelse, der er en del af skatteforvaltningen under Skatteministeriet. Styrelsen blev oprettet i juli 2018, da det tidligere Skat gik fra én til syv styrelser.

  • Gældsstyrelsens kerneopgave er at sikre, at så mange som muligt betaler deres gæld til det offentlige, og at ny gæld forebygges.

  • Gældsstyrelsens motto er "Vi hjælper borgere og virksomheder med at betale deres gæld til det offentlige".

  • Direktøren for Gældsstyrelsen er Lars Nordahl Lemvigh.

Facebook
Twitter