Nu kan du få en aktiesparekonto: Men er det en god idé?

Der er delte meninger om den nye aktiesparekonto-ordning, der træder i kraft 1. januar.

Man sparer kun omkring 200 kroner på at bruge aktiesparekontoen, mener økonomiprofessor. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Der er nye tilbud på vej til dig, der går med en investor i maven.

Fra 1. januar kan bankkunder nemlig oprette en såkaldt aktiesparekonto med op mod 50.000 kroner, og få muligheden for at investere til en lavere skattesats.

Det besluttede et flertal i Folketinget tilbage i november.

På en aktiesparekonto bliver afkastet beskattet med en fast sats på 17 procent mod 27 eller 42 procent, hvis man investerer uden for kontoen, men der er delte meninger om, hvor fordelagtig den lave skattesats er.

Besparelsen er for lille

Ifølge økonomiprofessor på CBS Michael Møller bliver fordelene ved aktiesparekonto-ordningen overskygget af ulemperne.

- Folk tror, at aktiesparekontoen er en vældig fordel, fordi man skal betale mindre i skat, men det er det ikke. Skattefordelen er ikke særlig stor, og der er en række ulemper, siger Michael Møller og illustrerer sin pointe med et eksempel på begunstigelsen.

- Hvis du har 50.000 kroner at investere for, og dine aktier giver et mer-afkast på fem procent, så taler vi om, at man skal betale 17 procent skat i stedet for 27 procent af 2500 kroner, hvis man ikke har mange aktier.

- Man sparer altså kun omkring 250 kroner ved at bruge aktiesparekontoen, og det koster at have et aktiedepot, lyder det fra Michael Møller.

Beskatning giver ikke mening

Godt nok anerkender Michael Møller, at skattefordelen på de 10-25 procentpoint kan give lidt ekstra penge på kontoen. Han hæfter sig dog ved, at det er meget få ekstra kroner, og at beskatningen sker efter det såkaldte lagerprincip på en aktiesparekonto.

Mens man på almindelige investeringer først betaler skat af fortjenesten, når aktieandele sælges, skal man efter aktiesparekontoens lagerprincip betale skat af værdistigningen hvert år - uanset om gevinsten er realiseret.

Det er ifølge Michael Møller en stor ulempe.

- Lagerbeskatningen betyder for det første, at du altså betale skat, du i princippet kunne vente med at betale i flere år. For det andet er risikoen for, at du ikke kan trække tab fra, større, siger økonomiprofessoren og uddyber:

- Hvis dine aktier stiger, betaler du skat af gevinsten, men du får ikke pengene retur af skattevæsenet, hvis aktierne efterfølgende falder i værdi. Og du kun modregne tabene i gevinster. Det betyder, at du ikke kan trække penge fra, hvis dine aktier aldrig kommer til at stige.

Fremmer investeringskultur

I Dansk Aktionærforening har man tidligere været kritisk overfor ordningen. Blandt andet fordi, at aktiesparekontoens beskatning sker efter lager-princippet.

Foreningen, der repræsenterer 13.500 medlemmer, som de hjælper med at investere, er dog i dag grundlæggende positive overfor det faktum, at Folketinget indfører tiltag, der kan fremme investeringskulturen i Danmark.

- Vi tror på, at nye investorer kan komme med på markedet. Ordningen er nem og fleksibel, og så kan man altså spare en lille smule i skat, hvis man er i stand til at investere sine penge godt. Lidt har også ret, lyder det fra direktør i foreningen, Mikael Bak.

Han håber dog, at Folketinget med tiden hæver loftet på aktiesparekontoen. Udspillet var nemlig langt højere, da Regeringen præsenterede aktiesparekonto-ordningen med den daværende erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K), i spidsen tilbage i august 2017.

- Vi synes, skattebesparelserne for investorerne er for beskedne med den ordning, der træder i kraft fra i morgen. Det er ikke særlig ambitiøst at indføre ordningen på det her niveau, siger Mikael Bak.

Facebook
Twitter