Coronaregning på 22 milliarder kroner truer med at dreje nøglen om på tusindvis af virksomheder

46.000 danske virksomheder skal nu i gang med at betale milliardregning efter coronapandemien.

I dag er der frist for, at tusindvis af virksomheder skal betale 22 milliarder kroner tilbage. (Illustration: Søren Winther Nørbæk).

Milliarder og atter milliarder af kroner er de seneste to år strømmet ud fra statskassen og ud til de danske virksomheder, så de har kunnet holde hovedet oven vande under coronakrisen.

Nu er festen dog slut. Regningen skal til at betales, og i dag holder fanden fødselsdag - hvor han forventer en gave af de helt store.

Cirka 46.200 danske virksomheder har i dag en frist for at betale 22 milliarder kroner tilbage til skattefar i udskudt moms og a-skat, viser tal fra Danmarks Statistik.

Og det vil uden tvivl koste mange virksomheder livet, vurderer skatteekspert.

- Der er ingen tvivl, at der vil komme flere konkurser. Når vi rammer andet halvår af 2022, så vil jeg blive forbavset, hvis der ikke kommer nogle tusinder flere konkurser, siger revisor hos BDO Henning Boye Hansen.

Hvilke virksomheder er det, der vil gå konkurs?

- Vi vil særligt se konkurser inden for detailhandlen og restaurationsbranchen, som er de virksomheder, der har det sværest, siger skatteeksperten.

Hos skattemyndighederne er man også godt klar over, at virksomheder vil miste livet. Faktisk har man tidligere vurderet, at statskassen ikke vil få i alt 1,7 milliarder kroner igen af de lånte penge.

Restauratør er bange for at ansætte

Restauranten Admiralgade 26 i København er en af de virksomheder, som har kæmpet sig igennem coronakrisen og følt sig nødsaget til at tage momslån hos skattemyndighederne.

Medejer Christian Nedergaard ønsker ikke at fortælle præcis, hvor mange penge restauranten har lånt, men der er tale om en 'pæn sum'.

De har derfor valgt at tage imod en statslig livline, hvor der følger skrappe krav med.

Man skal afdrage hver måned i to år med en årlig rente på 8,75 procent, og hvis ikke man betaler hver måned, så får man krav om at tilbagebetale alt med det samme.

Vilkår, der betyder, at kokkegryderne billedligt talt ikke kan køre på fuldt blus i restauranten.

- Vi har nul procent fleksibilitet i vores budgetter. Jeg er bange for at ansætte, og jeg tør ikke investere, for jeg er bange for, om vi har penge sidste på måneden til at betale lønninger, siger Christian Nedergaard.

'Mildest talt uartig behandling'

Situationen på Admiralgade er ikke enestående blandt de danske restauranter. Mange sidder nemlig rigtig hårdt i det, og derfor kan tilbagebetalingen af coronalånene blive fatal, vurderer brancheforeningen Danmarks Restauranter & Caféer (DRC).

- Behandlingen fra myndighederne er mildest talt uartig. Vi er blevet bedt om at vise samfundssind og holde på vores ansatte i stedet for at fyre dem, men vi bliver ikke behandlet pænt den anden vej. Afdragsperioden er alt for kort, og renteudgifterne er alt for høje, siger vicedirektør Jeppe Møller-Herskind.

Staten vil gerne have deres egne penge tilbage, hvorfor er det ikke fair nok?

- Det er penge, som vi meget gerne vil vise, at vi kan betale tilbage igen. Derfor er det ikke i orden, at de stiller så hårde vilkår. I værste tilfælde går virksomheden konkurs, og så er det staten, der får regningen, siger vicedirektøren.

Brancheorganisationen får delvist medhold af skatteekspert hos BDO Henning Boye Hansen. Han mener, at den høje rentesats er helt i orden, da det er mere optimalt, hvis virksomhederne går til deres bank i stedet og låner penge, så de kan betale deres gæld til staten.

Til gengæld er kritikken harsk, når det omhandler tilbagebetalingstiden på to år. Han mener, at virksomhederne bør få tre eller fire år til at betale tilbage i stedet.

- Og så synes jeg, at man skal kunne få en afdragsordning uden alle de betingelser, som man har stillet. Mange virksomher kan ikke gennemskue, om de opfylder betingelserne og opgiver på forhånd, siger Henning Boye Hansen, der foreslår, at man for eksempel også kunne lave en hotline hos Skattestyrelsen.

Minister: De har kendt datoen længe

Der er dog ikke lagt op til nogen markante ændringer i måden, pengene skal betales tilbage på.

Det slår skatteminister Jeppe Bruus (S) meget tydeligt fast:

- Man har kendt deadlinen i lang tid. Langt de fleste virksomheder betaler til tiden, og der er mulighed for en afdragsordning, hvis virksomheden har en udfordring med at betale pengene, siger ministeren.

Hvis man laver en afdragsordning, der er så skrap, at nogle vil knække halsen, er det så ikke en dårlig forretning?

- Det har været en super god forretning for Danmark, at vi har stillet et højt antal milliarder til rådighed. Nu er tiden inde til, at nogle af de penge, skal betales tilbage, og hvis de ikke kan betale tilbage, så kan de få en afdragsordning hos Gældsstyrelsen, siger skatteminister Jeppe Bruus.