Nu siger unge 'nej tak' til forbrugslån

De unge er tilsyneladende blevet mere økonomisk ansvarlige end for to år siden. Færre låner nemlig penge til at betale deres forbrug, viser en ny undersøgelse fra Penge- og Pensionspanelet.

Rækker SU'en ikke til en ny smartphone, et par nye sneakers eller en forårstur til Paris?

Så er der nogle personer, som løser det ved at oprette en kassekredit i banken, købe varen på afbetaling eller tage et sms-lån.

Men forbrugslån daler i popularitet hos de unge. Det viser en ny undersøgelse fra Penge- og Pensionspanelet, der er en offentlig instans, som skal gøre danskernes privatøkonomi bedre.

- Tallene viser, at forbrugslån blandt de 18-34-årige er faldet, når vi sammenligner med undersøgelsen, som vi lavede for to år siden, siger Louise Skjødsholm, konsulent i finansielt forbrug hos Penge- og Pensionspanelet.

I 2013 svarede 40 procent af de unge, at de havde et forbrugslån, men i 2015 er det kun 28 procent, som svarer, at de har et forbrugslån.

Genbrug i stedet for lån

En af de unge, som ikke kender til ordet 'kassekredit', er 21-årige Nikhita Mølholm, der er HF-studerende.

- Jeg lever på min SU. Jeg har ikke nogen forbrugslån eller lån andre steder, og jeg kan sagtens få det til at hænge sammen.

Men hvis det skal hænge sammen, så er hun nødt til at købe sine dagligvarer på tilbud, og nye sko står bestemt ikke på budgettet.

- Hvis jeg endelig køber noget tøj, så er det enten i genbrugsbutikker eller gennem Facebook, fortæller Nikhita Mølholm.

Hos Penge- og Pensionspanelet ser man faldet i unge, der siger, at de har et forbrugslån som en positiv tendens.

- Vi tror, at det handler om, at flere unge interesserer sig for at få styr på økonomien og lægge budget. Men det er selvfølgelig ikke alle unge. Der vil stadig være nogle, som har brug for hjælp, siger Louise Skjødsholm.

Social skævvridning

Nogle af de unge, som har brug hjælp, henvender sig til Forbrugerrådet Tænk.

Her glæder man sig over undersøgelsens resultater, men tager dem også med et gran salt. Forbrugerrådet Tænk ser nemlig mange unge, der kommer ind i deres gældsrådgivning, fordi de er kommet i økonomisk uføre.

- Man kan tale om et A- og et B-hold.

- På den ene side har vi nogle ressourcesvage unge, som falder fuldstændig igennem og ikke har styr på deres økonomi. På den anden side har vi så nogle ressourcestærke unge, der er meget interesserede i at få styr på deres økonomi, fortæller seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

Hvis du vil have bedre styr på din økonomi, kan du downloade Penge- og Pensionspanelets lommebudget app her.

FacebookTwitter