Nu taler lærerformand om stemmestrid: 'Vi står fast'

Anders Bondo Christensen afviser, at det var forkert at udelukke ledige lærere fra imødeset afstemning.

Anders Bondo Christensen forsvarer i en længere meddelelse, hvorfor ledige lærere ikke må stemme om ny arbejdstidsaftale. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

Det skulle have været kronen på syv års arbejde, og det sidste punktum for den magtfulde fagforeningsboss Anders Bondo Christensen efter 18 år i spidsen for Danmarks Lærerforening.

Men afstemningen om en længe ventet arbejdstidsaftale for lærerne er endt med en bitter diskussion om, hvem der må stemme, og hvem der ikke må.

DR Nyheder har i de seneste dage kunne afdække, hvordan ledige medlemmer af foreningen ikke har måttet komme til stemmeurnerne på grund af foreningens vedtægter.

Nu kommer Anders Bondo Christensen med sin version af sagen i en længere pressemeddelelse sendt til DR Nyheder med overskriften 'Valget stod mellem to principper, hvor ingen af dem var optimale'.

Her holder lærerformanden fast i, at det var den rigtige beslutning, da hovedstyrelsen i lærerforeningen i april besluttede, at ledige ikke måtte stemme om den arbejdsaftale, som dengang endnu ikke var færdigforhandlet.

- Vi mener, at det valgte princip er det mest rimelige, skriver Anders Bondo Christensen.

- Hovedstyrelsen stod i valget mellem to principper: 1. Lade alle medlemmer stemme om aftalen. 2. Lade de medlemmer, der er i et ansættelsesforhold, der bliver berørt af aftalen, stemme. Ingen af principperne er optimale, skriver han.

Det var tirsdag den 11. august i år, at kommunerne og lærerne blev enige om en længe ventet arbejdstidsaftale, som lærerne nu skal stemme om. Her er det formand for KL's Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler (tv.) og Lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen, da aftalen plev præsenteret i DGI Byen i København. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Stressramt må ikke stemme

Folkeskolelæreren Britt Rindom fra Haslev på Sjælland er en af dem, der ikke kommer til stemmeurnerne i denne omgang.

Hun blev nemlig i marts fyret efter for mange sygedage med stress og fratrådte sin stilling som lærer i folkeskolen 1. juni. I forgårs fortalte hun til DR Nyheder om den frustration, hun lige nu går med.

Folkeskolelæreren Britt Rindom fra Haslev på Sjælland har ikke modtaget en stemmeseddel fra sin fagforening, fordi hun er arbejdsløs. (© PRIVATFOTO)

- Jeg er 46 år gammel. Der er rigtigt længe til, at jeg kan gå på pension. Hvorfor må jeg ikke have indflydelse på, hvordan mit arbejdsliv skal være, fordi jeg på nuværende tidspunkt er I sat udenfor arbejdsmarkedet, sagde hun.

I meddelelsen sendt til DR anerkender Anders Bondo Christensen hendes og de andre ledige læreres frustrationer. Det kunne dog ikke gøres på andre måder, mener formanden.

- Jeg kan bestemt godt forstå, at et ledigt medlem, der forventer snart at få ansættelse i folkeskolen kan føle det urimeligt, at hun er afskåret fra at kunne stemme.

- Det kan også virke urimeligt, at en lærer, der allerede har søgt sin afsked eksempelvis ved udgangen af september og derfor aldrig kommer til at arbejde under de nye regler alligevel kan stemme, men det er ganske enkelt umuligt for os at tage højde for dette i en afstemning, skriver formanden.

Det skyldes ifølge formanden, at det er umuligt at vurdere de lediges fremtidige ansættelsesforhold.

Hvis de for eksempel kommer til at undervise på en friskole, så vil de nemlig ikke været omfattet af arbejdstidsaftalen.

Afstemningen løber fra til 1. september klokken 16.

Læs hele pressemeddelelsen fra Anders Bondo Christensen herunder.

Arbejdstidsaftalens vigtigste punkter

  • Aftalen kommer ikke til at ændre på de allerede indgåede lokalaftaler. "Der kan lokalt indgås aftaler om arbejdstidsregler, som fraviger eller supplerer denne aftale", står der i aftalen.

  • Arbejdstiden opgøres fortsat en gang årligt, hvilket mange lærere ellers protesterede imod ved overenskomstforhandlingerne i 2018.

  • Arbejdstiden i et skoleår udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer, inkl. ferie og helligdage, som falder på mandag til fredag. Arbejdstiden opgøres en gang årligt.

  • Aftalen lægger op til, at det er op til de enkelte kommuner at fastlægge lærernes arbejdstid i samarbejde med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. I aftalen står der: "Med udgangspunkt i kommunens overordnede målsætninger for det samlede skolevæsen udarbejder kommunen en skriftlig redegørelse til kredsen.

  • Lærerne skal have indsigt i, hvordan den enkelte skoleledelse prioriterer lærernes arbejdstid. Ledelsen skal udlevere en begrundelse for deres prioriteringer af lærernes tid til den lokale tillidsrepræsentant.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk