Hvis du er ung og har mange år tilbage på arbejdsmarkedet, kan det være, at du bliver glad nu. For du kan måske se frem til en længere tid som pensionist.
Pensionskommisionen, der blev nedsat tilbage i 2020, er nemlig kommet med sine anbefalinger til nye pensionsaldre.
Kommissionen anbefaler, at pensionsalderen skal stige langsommere, end den er sat til at gøre nu.
Som det er nu, hedder pensionsalderen i 2035 69 år. Fra 2040 vil pensionsalderen følge den forhøjede levetid, derfor er pensionsalderen efter 2040 et skøn, og det skal endeligt vedtages af Folketinget i 2025.
Men det vil man nu gøre op med.
Den planlagte pensionsalder i 2045 er 71 år, men med de nye anbefalinger vil pensionsalderen lande på 70,5 år. Altså en reduktion på et halvt år.
I 2060 vil pensionsalderen lande på 71,5 år, hvilket er et 1,5 år mindre, end den er sat til nu.
I 2080, hvor mange af nutidens børn og unge for eksempel kan gå på pension, vil pensionsalderen blive reduceret med to år ifølge anbefalingerne.
Nutidens 18-årige kan derfor gå på pension to år tidligere, end hvad pensionsalderen er sat til nu. Det vil være i alderen 72,5 år.
Og helt fremme i år 2100 anbefales det, at pensionsalderen bliver tre år lavere. Der vil pensionsalderen lande på 74 år i stedet for 77 år, skriver kommissionen i rapporten.
Nedenfor kan du se, hvad din pensionsalder er med de nuværende regler. Folkepensionsalderen fra 2040 er et skøn og skal først vedtages af Folketinget i 2025.
Et ekstra ATP-bidrag og væk med varmetillæg
Udover ændringer i pensionssystemet på den lange bane, foreslår kommissionen også ændringer på den korte bane, der skal sikre systemet økonomisk og gøre det mere retfærdigt.
Blandt andet skal det såkaldte varmetillæg udfases. Varmetillægget er et tilskud til pensionisters varmeudgifter - for eksempel el, gas, olie og andre former for brændsel.
Forslaget indebærer, at nuværende pensionister kan modtage varmetillæg, indtil de går bort, men at muligheden for at søge om varmetillæg stopper for folk, der går på pension fra 2027.
Udfasningen af varmetillægget anbefales, fordi kommissionen mener, at der ikke er nok incitamenter i tillægget til at spare på energien, og dermed støtter man ikke den grønne omstilling i lige så høj grad.
Derudover skal mediechecken, der er er et tillæg til folke- og førtidspensionister, også afskaffes for alle pensionister fra 2025. Som det er nu, giver mediechecken et beløb på 988 kroner før skat om året.
Der er også en betydelig del af erhvervsaktive danskere, der ikke sparer op til egen pension, skriver kommissionen.
Defor skal der gives et ekstraordinært ATP-bidrag på 3,3 procent af lønnen, der indbetales af arbejdsgiveren, til personer uden eller med meget begrænsede pensionsindbetalinger, hvis tre kriterier opfyldes:
- •
Lønudbetalingen er omfattet af indbetalingspligt af ordinært bidrag til ATP.
- •
Ansættelsesforholdet er ikke dækket af en overenskomstaftale (eller tiltrædelsesoverenskomst hertil) indgået med en fagforening.
- •
Der er ikke en arbejdsgiveradministreret pensionsordning knyttet til den pågældende lønudbetaling, hvor den arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetaling (ekskl. det ordinære ATP-bidrag) overstiger 3,3 pct. af lønnen.
Du kan læse hele rapporten og alle anbefalinger her.
Koster 80.000 beskæftigede
Kommissionen skriver også, at med dens anbefalinger vil det reducere antallet af ledige hænder på arbejdsmarkedet til 80.000 frem mod 2100.
Det ville koste 18 milliarder kroner.
Tidligere har der været snak om at fastlægge pensionsalderen på 70 år fra 2040.
Men hvis det skete, ville det medføre, at antallet af ledige hænder blev reduceret med 200.000 frem til 2100, vurderer kommissionen.
Et loft på 70 år ville koste 26 miliiarder kroner.
Med de nye anbefalinger får alle generationer også den samme andel af livet som pensionist.