Ny 50-kroneseddel svær at kopiere

Til sommer får vi en ny 50-kroneseddel. Den udsendes den 11. august og bliver den første seddel i rækken af nye danske pengesedler. De nye sedler vil gøre det endnu vanskeligere at forfalske eller kopiere ægte sedler.

Til sommer får vi en ny 50-kroneseddel. Det bliver den første i rækken af nye danske pengesedler, som også bliver endnu vanskeligere at forfalske, siger Nationalbanken. Næste år er det 100- og 200-kronesedlerne, der bliver skiftet ud. (Foto: Ulla Voigt)

Der er nye pengesedler på vej. I august udsender Nationalbanken først en ny 50-kroneseddel som den første i rækken af nye danske pengesedler.

Sværere at kopiere

Sedlerne er designet af kunstneren Karin Birgitte Lund og har motiver af danske broer og oldtidsfund. Og så bliver de nye sedler endnu vanskeligere at forfalske eller kopiere, siger Nationalbanken. Også selv om den teknologiske udvikling gør, at falskmøntnere hele tiden får bedre værktøjer til at kopiere de ægte sedler.

Nye sikkerhedselementer

For at være på forkant igangsatte Nationalbanken i 2006 arbejdet med en ny seddelserie med nye sikkerhedselementer, der skal afløse den nuværende serie fra 1997.

I 2010 kommer der nye 100- og 200 kronesedler. I 2011 følges det op med nye 500- og 1000 kronesedler.

Facebook
Twitter