Ny bredbåndspulje går uden om byerne

Byzoner i 35 kommuner er fjernet fra kriterier for at få midler fra bredbåndspuljen.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt fremlægger i dag regeringen teleudspil. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix)

Bor du i en by i hovedstadsområdet, og har du dårlig internetforbindelse, kan du godt vinke farvel til at få tilskud til en hurtigere bredbåndsforbindelse i 2018.

Mandag offentliggøres kriterierne for at få del i dette års bredbåndspulje, hvor regeringen har valgt at sætte en streg over byerne i landets 35 bykommuner (kort nedenfor).

- De nye kriterier sikrer, at pengene målrettes landdistrikterne, så hvis du bor i landdistrikterne, kan du søge ind til den her pulje, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) til DR Nyheder.

I alt har regeringen afsat 100 millioner kroner til at rulle kabler ud til bedre bredbånd. Det forventes at give hurtigere bredbånd til omtrent 4.000 adresser.

- Muligheden i byerne er langt større for vækst, udvikling og arbejdspladser. Vi skal sikre, at også landdistrikterne kommer med på den digitale motorvej, siger Lars Chr. Lilleholt.

- Der er områder af Danmark, hvor markedet ikke fungerer, hvor det simpelthen er alt, alt for dyrt at etablere hurtigt internet.

12 procent til byerne

Siden bredbåndspuljens opfindelse i 2016 er der uddelt 180 millioner kroner i tilskud til hurtige bredbåndsforbindelse.

Men 12 procent af adresserne, som har fået tilskud, har ligget i byzoner, og 24 procent af tilskudsmidlerne er blevet brugt i Hovedstadsområdet.

Den fordeling af midlerne har fået kritik, som imødekommes af de nye kriterier, der fjerne stort set alle hovedstadskommunerne. I alt er 32.000 adresser skåret væk, og 80.000 adresser i tyndt befolkede områder har fået ekstra vægt i fordelingskriterierne.

Også byzoner i Odense, Aalborg, Aarhus og Skanderborg er afskåret fra at søge midlerne.

Bor man i en bykommune men uden for en by har man stadig mulighed for at søge bredbåndspuljen.

På kortet nedenfor kan du se, hvilke byzoner der udgår af kriterierne for at modtage tilskud til højere bredbåndshastighed.

Nettet halter i København

Men netop hovedstadsområdet kunne godt bruge en håndsrækning til bedre bredbåndsdækning. For faktisk er bredbåndsdækningen i København blandt den ringeste i landet, forklarer Michael Jensen, der er seniorrådgiver i telekonsulentfirmaet Netplan:

- Mange personer, der bor i Hovedstaden har et reelt problem, som svarer til det, de har ude i de tyndt-befolkede områder. Grunden til det er, at der ikke er nogen konkurrence, fordi TDC har fået lov at sætte sig på alle de parallelle infrastrukturer.

Muligheden i byerne er langt større for vækst, udvikling og arbejdspladser. Vi skal sikre, at også landdistrikterne kommer med på den digitale motorvej.

Lars Chr. Lilleholt, energi- og forsyningsminister.

- Dermed har de ikke det samme incitament til at gå i konkurrence med nogle andre, fordi de sidder på det hele, siger Michael Jensen, som kalder problemet med hurtigt internet i København for 'det mest plukkemodne.'

Michael Jensen viser sin skærm, at mange københavnere har dårlig internetforbindelse. I alt 5.752 adresser i Københavns Kommune har så dårlig internetforbindelse, at de i princippet har mulighed for at søge bredbåndspuljen. Men er for 2018 taget ud af kriterierne.

Michael Jensen kritiserer også puljens størrelse.

Med 100 millioner kroner forventer regeringen at hjælpe omkring 4.000 husstande, men omkring 300.000 danske adresser har for dårlig bredbåndsdækning.

BREDBÅNDSPULJEN

Bredbåndspuljen er en del af politiske aftale om ”Vækst og udvikling i hele Danmark” fra februar 2016. Puljen er på i alt 200 millioner kroner I 2016 er der afsat 80 millioner kroner, og i 2017-2019 er der afsat 40 millioner kroner om året.

Puljen er målrettet områder, hvor der ikke er adgang til bredbåndshastigheder på mindst 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload. Der er et krav om en egenfinansiering på minimum 2.000 kroner fra hver deltager.

Der kan gives tilskud til infrastruktur, der senest i 2020 skal kunne levere 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload.

I 2016 blev der givet tilskud til 31 projekter i 21 kommuner, hvoraf der blev givet delvist tilskud til et enkelt projekt. Projekterne var geografisk fordelt over store dele af landet, og vil give bedre dækning til godt 3.700 adresser.

Der tildeles midler ud fra fem objektive kriterier.

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

- I dag er bredbåndsforbindelsen faktisk så dårlig, at den er uanvendelig hos flere hundredetusinde, så det batter ikke meget, når man går ud og hjælper 3.000-4.000 adresser i hele landet, siger han.

- Hele problemet består i, at det er markedsdrevet, og der findes områder i Danmark, som er så kommercielt uattraktive, at markedet aldrig nogensinde alene kommer derud.

Bredbåndspuljen blev oprettet af Venstre, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti i 2016. Der blev afsat 200 millioner kroner over fire år: 80 millioner kroner det første år og 40 millioner kroner årligt frem til 2019.

For at understøtte bredbåndsudbydere lægger regeringen op til, at egenbetalingen skal stige fra minimum 2.000 kroner per adresse til til 4.000 kroner per adresse.