Ny Danske Bank-afsløring: Chefer stoppede nøje planlagt hvidvaskgranskning med få timers varsel

Bank hyrede hold af private efterforskere, men to direktører trak stikket på undersøgelsen.

Den samlede strøm af penge fra de udenlandske kunder gennem den estiske Danske Bank-filial udgjorde i perioden 2007-2015 ifølge banken selv omkring 200 milliarder euro. Det svarer til knap 1.500 milliarder kroner.

Aftalen var indgået, efterforskerne var klar og de første interviews med højtstående chefer var sat i kalenderen til dagen efter.

Men nogle i bankens top trak stikket på en nøje planlagt undersøgelse, da Danske Bank i maj 2014 hyrede et hold af private efterforskere til at granske en whistleblowers beskyldninger om mulige ulovligheder relateret til hvidvask i bankens estiske filial.

Det viser en række Danske Bank-dokumenter, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af.

De nye dokumenter i sagen dokumenterer, at banken planlagde en yderst omfattende granskning, hvor efterforskerne skulle have adgang til optagelser af telefonsamtaler og mailkorrespondancer samt frie tøjler til at interviewe alle, der havde været i kontakt med whistlebloweren – herunder også højtstående personer i Danske Banks direktion.

Men bare dagen før, at holdet fra efterforskningsfirmaet Parsifal Services skulle begynde at interviewe de første chefer i København – og siden flyve til Estland – vendte banken på en tallerken og lagde undersøgelsen i graven.

Eksperter: Ingen tvivl om alvor

Søren Friis Hansen, der er professor i selskabsret ved CBS Law, har læst dokumenterne igennem for DR, og han hæfter sig ved, hvor vidtgående beføjelser de private efterforskere ifølge dokumenterne skulle have.

- De får adgang til al den information, de ønsker sig fra banken. De får adgang til at tale med medarbejdere både i Danmark og i Estland. De får adgang til mails, korrespondancer og aftaler. Og på den baggrund skal de rapportere tilbage til banken i juni 2014 om det, de har fundet, siger Søren Friis Hansen.

Danske Bank undersøges lige nu af finansielle myndigheder og politi i blandt andet Danmark, Estland og USA. Sagen kan vise sig at være verdens største sag om hvidvask af penge.

Banken er herhjemme sigtet af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), ligesom en række tidligere chefer har fået ransaget deres hjem af Bagmandspolitiet, som enheden kaldes i daglig tale.

Ifølge Søren Friis Hansen viser de nye dokumenter, at banken på et meget tidligt tidspunkt i forløbet er helt bevidst om, at der er et alvorligt problem med mulig hvidvask i bankens estiske filial.

- Det må stå klart for dem, der laver det her kommissorium til undersøgelsen, at der er et problem, som de er nødt til at have klarhed over. Det er en ganske konkret og omfattende undersøgelse af et problem, som man har konstateret. Det tyder på, at man fra bankens side på det her tidspunkt i maj 2014 har besluttet, at nu skal vi til bunds i den her sag, siger Søren Friis Hansen.

Sådan beskriver Parsifal Services sig selv

  • Efterforskningsfirmaet Parsifal Services blev startet i 2013.

  • Bag virksomheden stod blandt andre tidligere generaldirektør i DR Kenneth Plummer, tidligere operativ chef for Bagmandspolitiet Henning Hansen og tidligere efterforsker ved politiets rejsehold og Europol Jan Jarlbæk.

  • Ifølge Parsifal Services’ nu lukkede hjemmeside tilbød virksomheden ”professionel efterforskning til danske virksomheder og organisationer i sager, der vedrører blandt andet bedrageri, industrispionage, underslæb, IPR-kriminalitet, mandatsvig, tyveri, bevissikring, vidneafhøring, it-kriminalitet m.m.”

  • I 2015 drejede virksomheden nøglen om og gik efter et længere internt opgør senere konkurs.

  • Kilde: CVR-registret, parsifalservices.dk, Berlingske

Den britiske hvidvaskekspert Graham Barrow, der rådgiver banker om bekæmpelse af hvidvask, har også læst dokumenterne for DR. Og han er helt enig med Søren Friis Hansen i, at der ingen tvivl er om alvoren internt i banken.

- Fundamentalt set siger det, at de her beskyldninger er af en så alvorlig natur, at banken ønsker at reagere prompte på dem. Man kommissionerer ikke en rapport som denne med et så bredt mandat, medmindre det er meget alvorligt, siger Graham Barrow.

Se hvidvaskekspert Graham Barrows vurdering af den skrinlagte undersøgelse:

Belastende oplysninger

Sagen om hvidvask begyndte at tage fart internt i banken, da den daværende chef for den estiske handelsafdeling, Howard Wilkinson, i slutningen af 2013 og begyndelsen af 2014 sendte i alt fire advarende rapporter til bankens hovedsæde i København.

Howard Wilkinson har siden også stået offentligt frem med alvorlige beskyldninger om, at banken overhørte advarsel på advarsel om mulige ulovlige aktiviteter i Estland.

Den daværende chef for den estiske handelsafdeling, Howard Wilkinson, sendte i alt fire advarende rapporter. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det er Howard Wilkinsons beskyldninger, der i forsommeren 2014 er startskuddet til undersøgelsen, viser dokumenterne.

I en intern mail fra Danske Banks juridiske afdeling dateret den 14. maj 2014 fremgår det, at efterforskningsholdet dagen efter – altså den 15. maj 2014 – skal gennemføre interviews i hovedkontoret i København med flere ledende medarbejdere, der havde været i kontakt med Howard Wilkinson.

Men senere samme dag bliver hele granskningen uden forklaring aflyst.

Vi skal frem til 2018, før Danske Bank gennem advokatfirmaet Bruun & Hjejle offentliggør en egentlig undersøgelse af den mulige hvidvask, hvor advokatfirmaet på to linjers tekst ganske kort nævner den skrinlagte undersøgelse fra 2014.

Men der er intet i bankens nu offentliggjorte rapport, der fortæller om omfanget af den skrinlagte undersøgelse, eller at den blev aflyst i ellevte time, efter at de første interviews allerede var lagt i kalenderen.

Kortfattet hedder det blot:

- Det blev imidlertid forkastet af to medlemmer af direktionen.

Kritisk beslutning

Beslutningen om at stoppe undersøgelsen kan vise sig at blive belastende for Danske Bank, vurderer Søren Friis Hansen.

- Hvis man lægger de her oplysninger til grund, så vil jeg mene, at det er belastende for banken, siger han.

Danske Bank er nemlig siden blevet sigtet af Bagmandspolitiet for at være alt for langsomme til at lukke ned for de mange mistænkelige kunder i Estland og for ikke at underrette myndighederne om problemerne i perioden fra udgangen af 2013 til begyndelsen af 2016, hvor afdelingen for de udenlandske kunder i Estland blev lukket.

- Man laver sågar en tidsplan for, at man skal interviewe nogle højtstående medarbejdere i København og nogle folk i Estland. Og så stopper man undersøgelsen på et meget sent tidspunkt – altså aftenen inden. Vi kan ikke se af de her papirer, hvem der gør det eller hvorfor. Men hvis dommeren lægger det her til grund, så vil jeg mene, at det er belastende i forhold til den sigtelse, der angår, at man for sent har rapporteret det til myndighederne, siger Søren Friis Hansen.

Især for de to personer i direktionen, der ifølge Danske Bank tog beslutningen om at forkaste undersøgelsen, kan skrinlægningen vise sig at blive belastende, vurderer Graham Barrow.

- Det er virkelig svært at finde en logisk eller forretningsmæssig forklaring på, hvorfor man ikke ville igangsætte undersøgelsen, når man ser på de alvorlige beskyldninger, der var fremsat. Enhver bank, som var bekymret for situationens alvor, skulle man kunne forvente, ville have gennemført undersøgelsen. Det udsætter helt klart banken for ulovlige aktiviteter, så det er uden tvivl i deres interesse, og det er deres juridiske forpligtigelse at granske beskyldningerne, siger Graham Barrow.

- Det eneste svar, jeg kan komme frem til, er - og det er kun mit gæt - at højtstående medlemmer i banken kom frem til, at de ikke ønskede at være en del af eller impliceret i, hvad der var sket. I hvert fald i forhold til at have været skødesløse, og derfor var de måske meget bekymrede for, at den her undersøgelse ville sætte deres egne handlinger i et meget dårligt lys, fortsætter han.

Se professor Søren Friis Hansens vurdering af den skrinlagte undersøgelse:

Det fremgår ikke af dokumenterne, som DR er i besiddelse af, hvem de to direktører, der traf beslutningen, er.

Danske Bank har ikke ønsket at stille op til et interview. Banken siger i stedet i en skriftlig kommentar, at den daværende ledelse på et langt tidligere tidspunkt skulle have reageret kraftigere og mere grundigt på de advarsler, man fik vedrørende forholdende i Estland.

- Der blev sat initiativer i gang i begyndelsen af 2014, men som advokatundersøgelsen også konkluderede i september, så var disse tiltag langt fra nok til at få et fuldt billede af, hvad der foregik, ligesom advokatundersøgelsen kritiserede den sene igangsætning af mere grundige undersøgelser, skriver pressechef Kenni Leth.

Banken vil dog ikke fortælle, hvorfor undersøgelsen blev stoppet, og hvilke to direktører der tog beslutningen.

- Vi har ingen yderligere oplysninger end dem, der allerede er fremlagt i advokatundersøgelsen, skriver Kenni Leth som svar på DR's spørgsmål om de nye oplysninger i sagen.

Parsifal Services' daværende direktør, Jan Jarlbæk, der ifølge dokumenterne indgik aftalen med Danske Bank, ønsker ikke at kommentere DR's oplysninger.

Kunne have lukket ned hurtigere

Både Graham Barrow og Søren Friis Hansen påpeger, at den oprindelige beslutning om at iværksætte en så omfattende undersøgelse med adgang til blandt andet optagelser af telefonsamtaler og mailkorrespondancer må have været godkendt på direktørniveau.

Søren Friis Hansen peger desuden på, at Danske Bank sandsynligvis ville have lukket hurtigere ned for de mistænkelige kunder i Estland, hvis banken havde gennemført undersøgelsen tilbage i maj 2014.

- Når man ser, hvor omfattende det er, så er det overvejende sandsynligt, at man ville have fundet de problemer, som jo har vist sig at være der, og at man derfor på et langt tidligere tidspunkt havde kunnet lukke ned for det, siger Søren Friis Hansen.

Ved udgangen af 2014 var der fortsat knap 3.000 udenlandske kunder, der sendte svimlende summer igennem den estiske filial. Men først i januar 2016 var der endeligt lukket ned for afdelingen med de udenlandske kunder i Estland.

I hele perioden med de mistænkelige kunder fra 2007 til begyndelsen af 2016 strømmede der ifølge bankens egen advokatundersøgelsen hele 1.500 milliarder kroner igennem afdelingen.

Ifølge bankens foreløbige status har de fleste vist sig mistænkelige, og derfor havde banken også en stor interesse i at få efterprøvet beskyldningerne, mener Graham Barrow.

- Noget skete, som ikke var planlagt. For man sætter ikke sådan en undersøgelse op, deler så mange informationer, hyrer et firma og planlægger interviews med den viden, at det måske ikke kommer til at ske. Det er ikke sådan, den her slags undersøgelser fungerer, siger Graham Barrow.

Tidligere administrerende direktør Thomas Borgen har ingen kommentarer. Hans advokat, Peter Schradieck, oplyser dog, at Thomas Borgen ikke var en af de to direktører, som stoppede undersøgelsen.

DR har også kontaktet tidligere økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansens advokat, Birgitte Frølund, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra Henrik Ramlau-Hansen.

Bankens tidligere direktør for udenlandske aktiviteter, Lars Mørch, har ingen kommentarer, oplyser hans advokat, Christian Bredtoft Guldmann.

Danske Banks tidligere chefjurist Flemming Pristed skriver i en mail til DR, at han ikke har nogen kommentarer til sagen.

Heller ikke bankens tidligere risikodirektør, Robert Endersby, har kommentarer til sagen, skriver han i en mail til DR Nyheder.

I februar i år gav en dommer ved Københavns Byret Bagmandspolitiet tilladelse til at ransage hos ni tidligere højtstående chefer i banken - herunder flere direktører. Det viser dokumenter, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Det er endnu uvist, præcis hvad de tidligere Danske Bank-chefer er sigtet for.

Facebook
Twitter