Ny forskning: Kolleger mobber i flok

Bliver der bagtalt eller er der hånlige bemærkninger på din arbejdsplads, så skyldes det som regel en usund kultur, som alle bidrager til.

Psykolog Mille Mortensen fra Københavns universitet fulgte arbejdet på tætteste hold, da hun udforskede arbejdsmiljøet på Rigshospitalets kirurgiske afdelinger. Hun fik hun kittel og et elevskilt på brystet i fem måneder og var selv en del af stedets arbejdskultur, der viste sig at være temmelig rå. (© (c) privatfoto)

De fleste er enige om, at mobning er modbydeligt og utilladeligt. Alligevel er der mange flere involveret i mobning end hidtil antaget.

Ny forskning fra Københavns Universitet peger på, at det er den daglige jargon og omgangsform på arbejdspladser, der forklarer, at 12 procent af medarbejderne på danske arbejdspladser har oplevet mobning.

- Vi har fundet frem til, at mobning sjældent skyldes enkeltpersoner. Der er ikke typiske mobbere og typiske mobbe-ofre. Hån og bagtalelser foregår i sjakket eller i afdelingen, og accepteres i høj grad som en del af arbejdskulturen, forklarer psykolog Mille Mortensen, fra Københavns Universitet.

Grove jokes under lup

Mille Mortensen har i gennem fem år gennemført forskningsprojektet ”Killing ourselves with Laughter,” (Vi dør af grin).

Her har omgangstonen, bagtalelser og de grove jokes på arbejdspladsen været under lup. Forskningen viser sig, at de fleste af os er bange for at blive udstødt af det sociale og faglige fællesskab på jobbet, så der er ikke nogen naturlig stopklods, når kolleger verbalt sættes udenfor.

- På mange arbejdspladser skal man kunne tåle lugten i bageriet, klare mosten eller grine af værkstedshumoren. Sådan en kultur betyder, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved, at kolleger bagtales ellers direkte hånes, siger Mille Mortensen.

I felten blandt de hvide kitler

Forskeren har blandt andet lavet studier i sundhedsvæsenet. Hun fik helt exceptionelt lov til at lave feltforskning af arbejdsmiljøet på kirurgiske afdelinger på Rigshospitalet.

Hun hoppede simpelthen i hvide træsko og kittel - og fik et elevskilt på brystet. Derefter var hun en del af dagligdagen i fem måneder, og en del af stedets arbejdskultur, der viste sig at være rå.

- Den sjove, drillende, ironisk eller sarkastisk omgangstone er adgangsbillet til fællesskabet. Mange læger, sygeplejersker og andre faggrupper betragter den hårde tone som en naturlig del af det at arbejde på et hospital. De beskriver det som en form for ventil i en dagligdag, der er præget af det konstante ansvar for andres liv og død, forklarer Mille Mortensen.

Hård tone et grundvilkår

For dem, der gang på gang bliver hånet, gjort til grin eller på anden måde sat udenfor fællesskabet, virker ironien og de grove jokes grænseoverskridende, belastende og ligefrem krænkende

- De oplever, at det er umuligt at sige fra overfor den hårde tone. Parolen er, at "enten er du med på holdet eller også er du ikke en af os". Den hårde tone er et grundvilkår, som nogle ligefrem er stolte af, siger Mille Mortensen.

Forskningen fra Københavns universitet tager luften ud af myten om, at det mest er psykopatiske træk hos enkeltpersoner, der er baggrunden for mobning. Opgørelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA viser, at 12 procent af medarbejderne på danske arbejdspladser har oplevet mobning.

Arbejdskultur er svær at ændre

På Rigshospitalet har man erkendt, at det er arbejdskulturen, der skal gøres noget ved, hvis færre skal føle sig mobbet. Det forklarer Morten Westerbjerg Andersen, der er Rigshospitalets enhedschef for Arbejdsmiljø og Ledelsesudvikling.

- Allerførst skal alle dem, der arbejder på afdelinger, hvor den hårde tone trives lidt for godt, forstå hvad det handler om. Vi beder medarbejdere selv kommer med bud på, hvad der definerer fællesskabet på deres arbejdsplads. Det viser sig, at kolleger kan udlægge de samme relationerne helt forskelligt. En hård jargon giver tryghed for nogle, mens den for andre er en belastning, siger Morten Westerbjerg Andersen.

Chefen kan ikke gøre alverden

Ifølge arbejdsmiljøloven er det ledelsens ansvar, at der er et sundt og godt arbejdsmiljø. Men selvom ledelsen taler for en god omgangstone, og selv opfører sig ordentligt, så fjerne det ikke problemerne.

- Det batter ikke, at chefen rejser sig på et afdelingsmøde, og siger, at medarbejderne skal lade være med at bagtale hinanden eller stoppe med de grove jokes. Ledelsen kan gøre meget mindre, end man tror, når det handler om at ændre arbejdskulturen. Der er ingen vej udenom, at få alle til at ændre kulturen i fællesskab, siger Morten Westerbjerg Andersen.

Mobning trives mange steder

Og det er ikke kun på hospitaler, at mekanismerne er sådan. Ifølge Mille Mortensens forskning findes de også på mange branchen, som fængselsvæsenet, hos folkekirken, i bygge- og anlægsbranchen og i industrien.

- Arbejdsfællesskaber definerer vores identitet. Hvis vi bliver udsat for oplevelser, hvor vi kommer i tvivl om, hvor vellidte vi er som kolleger eller ledere, og om vores indsats på jobbet er værdsat, så føler vi os instinktivt truet. Den følelse af at stå udenfor beskrives som psykisk tortur og kan få enhver til at bryde sammen, fortæller hun.

Forandringer giver mere mobning

Hospitaler er som mange andre brancher løbende underlagt store forandringer. På arbejdspladser, der i forvejen har en rå arbejdskultur vil det ofte betyde at flere ansatte oplever mobning.

Når der på arbejdspladsen introduceres besparelser, nye ledere, kolleger, ny teknologi, eller nye arbejdsgange. Det skyldes, at utrygheden i arbejdsfællesskaber stiger, når der sker større forandringer.

- De ansatte mærker, at der er risiko for at blive kørt ud på et sidespor og miste deres position i fællesskabet på arbejdspladsen, og tænker: "Hvad sker der med mig i de nye rammer? Er jeg dygtig nok?”. I den situation er det naturligt at forsøge at undgå at stå alene ved at danne nye alliancer, hvor nogle ansatte går sammen om at holde nogen andre udenfor, fortæller Mille Mortensen.