De roder i containere og storskraldsrum.

De er på konstant jagt på internettet eller Facebook for at følge med i, hvad andre mennesker gerne vil smide ud.

De er moderne klunsere - på jagt efter gratis møbler, porcelæn, legetøj eller tøj.

- I gamle dage var en klunser en person, der drevet af nød fandt ting for at skaffe sig til dagen og vejen. I dag ser vi i langt højere grad, at klunsning er knyttet til en livsstil. Det er blevet en populær fritidsaktivitet at klunse, siger ekstern lektor Frederik Larsen, CBS.

Olivia Rose står bag en Facebookgruppe for moderne klunsere.

- Det er blevet meget hipt, og det er også blevet mere in nu, at få lov til at genbruge de her ting, siger hun.

Genbrugsplads

De fleste genbrugspladser har forbudt klunsning på grund af problemer med professionelle klunsere. Men nu er holdningen ved at ændre sig. Nogle steder får klunserne lov til at gå i udvalgte containere under opsyn.

- Vi vil gerne, at der bliver meget mere genbrug. Vi vil gerne prøve at give tingene noget længere liv, siger udviklingskonsulent Linda Rebien fra et af de største affaldsselskaber, Amager Resource Center.

Selskabet modtager over 100.000 ton affald på genbrugspladserne om året.

Kun 4.000 ton - eller fire procent - bliver genbrugt.

Til gengæld bliver hele 85 procent genanvendt - resten bliver brændt eller deponeret.

Skal genbruge

Genbrugspladserne er altså virkelig gode til genanvendelse - men slet ikke så gode til genbrug.

Men faktisk siger loven, at de skal genbruge så meget som muligt.

Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal genbrug prioriteres først. Dernæst skal genanvendelse, forbrænding og - sidste udvej - deponering prioriteres.

Det er en af forklaringerne på, at man byder klunsere indenfor igen. For uanset om klunserne bruger de fundne ting selv, eller om de sælger dem, så bliver de fleste ting genbrugt.

Trusler og vold

Men klunsning foregår nu under meget stramme regler.

- Vi havde tidligere mange uheldige oplevelser med klunsere. Der kom altid såkaldte superklunsere, som kunne finde på at rive tingene ud af hænderne på de andre borgere. Vi havde genbrugsvejledere som blev truet. Og nogen gange kom superklunserne indbyrdes op og slås om de mest værdifulde ting, fortæller Linda Rebien.

- Nu har vi såkaldte byttecentre eller byttemarkeder, der kun er åbne i fire timer ad gangen, hvor vi har ekstra medarbejdere til at holde ro og orden. Og vi har en regel om, at man kun må komme og klunse en gang per åbningsdag. Det gør det lidt sværere for superklunserne. Til gengæld har det givet et bedre miljø, og der er flere der får glæde af de ting, der bliver indleveret til genbrug, siger Linda Rebien.

Kluns på nettet

Noget mere fredeligt går det for sig, når klunsere bruger mobilen.

- Hvis man skal klunse i dag, så er det vigtigt at have en mobiltelefon. Der er opstået adskillige apps og hjemmesider, som hjælper folk med at få adgang til ting andre mennesker gerne vil give væk. Og på den måde er det jo gået online meget af det klunsning vi ser i dag, siger Frederik Larsen.

Smartphonen er et vigtigt redskab for en moderne klunser som Olivia Rose.

- Jeg går jo hele tiden ind og tjekker, om der er et eller andet på gratissiderne. Og så bruger jeg det jo også selv til at give ting væk gratis. Jeg synes jo, at der skal gå lidt system i det, så jeg ikke bare tager og tager og tager, men at jeg også giver noget igen, siger hun.

Hvordan du finder de fede genbrugsting, det kan du se i magasinet Penge, DR1 kl. 21:55