Ny hjælp kan koste danske skatteydere ti milliarder kroner

- Det ville være langt dyrere, hvis vi lod være, siger minister om milliarddyre hjælpepakker.

Det går ikke kun ud over folks julegaveindkøb og udsalgsshopping, at statsminister Mette Frederiksen (S) i går varslede en omfattende nedlukning, der gradvist øges frem mod 25. december, hvor størstedelen af detailhandlen lukkes.

For det kommer også til at koste danske skatteydere stort, at tusindvis af butikker, storcentre og liberale erhverv lukkes.

De forretningsdrivende skal nemlig kompenseres for nedlukningen, og staten kommer til at hjælpe med at betale lønudgifter og faste udgifter såsom husleje til de tvangslukkede erhverv.

Den regning kommer til at løbe op i et anseligt milliardbeløb, medgiver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), efter at han i dag har landet en aftale om nye hjælpepakker med et bredt flertal i Folketinget.

- Det er meget svært at vurdere, men jeg tror, at vi ligger i størrelsesordenen otte til ti milliarder kroner. Det kan vise sig, at vi kommer til at bruge mindre, men det kan også vise sig, at vi bruger mere, siger han og fortsætter:

- Vi ser det her som en afgørende investering i, at vi lander blidest muligt i den her coronakrise. Og vi mener faktisk også, at det ville være langt dyrere, hvis vi lod være.

Hermed kan den samlede regning til hjælp til erhverslivet løbe op i 36 milliarder kroner under coronakrisen.

Der er nemlig udbetalt mere end 26 milliarder kroner allerede, viser tal fra Erhvervsstyrelsen.

Hvor mange sendes hjem?

Dagens aftale om hjælp til erhvervslivet er justering af de hjælpepakker, der i forvejen er vedtaget.

Målet med de nye justeringer er at gøre det mere enkelt for virksomheder at søge om hjælpepakkerne. Desuden har man målrettet hjælpen til de virksomheder, som normalt har stor omsætning i julen, men i år må se pengene forsvinde ud af hænderne på dem.

Hjælpepakkerne gælder frem til 3. januar i første omgang. Men hvis regeringen forlænger restriktionerne yderligere, så fortsætter hjælpepakkerne automatisk.

Grunden til, at regningen kan løbe helt op i et tocifret milliardbeløb, er, at der er særligt tre hjælpepakker, som mange kan ende med at blive omfattet af.

Det gælder følgende:

  • Lønkompensation - arbejdsgiverne kan sende deres medarbejdere hjem, hvis de er hårdt ramt af krisen. Staten dækker så størstedelen af medarbejderens løn - op til 30.000 kroner om måneden

  • Kompensation for faste omkostninger - virksomheder kan få støtte til at betale for eksempel husleje, hvis de oplever store fald i omsætningen.

  • Selvstændige - hvis man som selvstændig oplever fald i omsætningen, kan man få op til 23.000 kroner om måneden i støtte.

Hvis man tager lønkompensationen som et eksempel, så er der indtil nu udbetalt mere end 12 milliarder kroner fra statskassen.

Da flest benyttede sig af ordningen, var næsten 250.000 private lønmodtagere sendt hjem, mens staten dækkede op til 90 procent af deres løn.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vurderer ikke, at vi vil se så mange hjemsendte denne gang. Han ønsker dog ikke at sætte tal på.

- Vi anslår, at det vil være færre, der vil benytte sig af lønkompensation i denne her omgang end i foråret. I foråret var vores viden om coronavirus meget usikker, og det var en choktilstand, vi var i, siger han.

Hos Jyske Bank tør de godt sætte tal på. Og ifølge banken er det rigtig mange lønmodtagere, der nu kan se frem til at gå på en slags forlænget juleferie.

- Bedømt ud fra brugen i foråret er det sandsynligt, at langt over 100.000 personer vil komme på lønkompensation igen. Efter genåbning vil hovedparten af dem dog komme tilbage i arbejde, skriver cheføkonom Niels Rønholt i en analyse.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter