Ny lov giver adelige godsejere skattelettelse for millioner

De ti største adelige godsejere har godser for fem milliarder kroner, viser ny kortlægning. Ny lov gør det billigere at overdrage godserne til familien.

Greve Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn er spændt.

For han har besluttet at give sit gods videre til sin søn, og det er god timing.

For regeringen har netop fremlagt et lovforslag, som skal sænke arveafgiften, når virksomheder går i arv til næste generation. Forslaget giver greven og hans søn en lempelse på op mod 30 millioner kroner.

- Hvis forslaget forhåbentlig går igennem, så vil det betyde en væsentlig større sandsynlighed for, at Carl Johan kan drive virksomheden videre, forklarer greven.

Hvidkilde Gods ved Svendborg har været i familiens eje siden 1725. Når loven dette forår bliver vedtaget, skal 20-årige Carl Johan Ahlefeldt-Laurvig-Lehn overtage godset og føre det videre.

Hvidkilde Gods udenfor Svendborg er med jord, skov og ejendomme vurderet til 281 millioner kroner, viser DR's kortlægning. (© DR Nyheder)

Over hele landet har adelige godsejere set frem til lavere arveafgift i mere end 20 år. For det kan være en dyr affære at give gods med jord, skov og ejendomme videre, forklarer Peter Borreby, der er udviklingsdirektør i Patriotisk Selskab og rådgiver for flere adelige godsejere.

- Det er en meget stor hovedpine, der forsvinder. Det gør, at vi har mulighed for at bevare de her ejendomme og kulturarv indenfor familierne. Det, tror jeg, er både vigtigt for familierne og for samfundet, at vi kan bevare ejendommene, som de er, siger Peter Borreby.

Adelige er største jordejere i Danmark

Men faktisk har de adelige godsejere en god økonomi, lyder vurderingen. I alt har 44 danske grever, baroner og andre adelige godser, som er mere end 100 millioner kroner værd. Det viser en kortlægning, som DR’s databaseredaktion har foretaget.

Og selvom det er snart 100 år siden, at adelen formelt havde særlige privilegier i Danmark, er 15 af de 20 største private jordbesiddere i Danmark i dag adelige. Det dokumenterer data fra udgivelsen Større Gårde og Skove, som DR har analyseret.

- De klarer sig fornuftigt, fordi de har en formue i ryggen. De har flere strenge at spille på. Hvis landbrugsproduktionen er presset et år, har de mulighed for måske at øge indtjeningen i deres skov. Og samtidig har de mulighed for indtjening fra udlejningsaktiviteter, siger Peter Borreby fra Patriotisk Selskab.

(artiklen fortsætter under grafikken)

(© DR Nyheder)

Retter man blikket op og ser på alle store godsejere - og ikke alene de adelige - har de på 20 år knap mere end fordoblet deres egenkapital. Det viser tal fra Patriotisk Selskab.

Det skyldes blandt andet, at de netop ejer meget jord og mange ejendomme. Og værdien af dem er steget kraftigt, forklarer Peter Borreby.

Hvidkilde

På Hvidkilde går det også godt. Ifølge DR’s kortlægning er Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn den 13. største adelige godsejer. Hans gods med jord og ejendomme er officielt vurderet til 281 millioner kroner.

- Hvidkilde er i dag en sund virksomhed. Det vil jeg sige. Vi har gjort rigtig meget ud af at det er fornuftigt drevet. Vi laver meget andet end bare almindeligt landbrug.

Er du en velhavende mand?

Ja. Det tror jeg roligt, at man kan sige. Jeg mener, at jeg har - inklusiv min private formue - en 250 millioner kroner.

Godsejer Christian Ahlefelt Laurvig Lehn. (© DR Nyheder)

Det betyder blandt andet, at greven driver 50 ejendomme til udlejning. Og har specialiseret sig i sprøjtefri juletræer, som han sælger til Berlin.

De nye forretningsområder er med til at tjene penge, så Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn kan renovere sit gods løbende og holde det ved lige.

- Der er de her store værdier, som vi skal passe på. Og det er jo en fornøjelse, når det lykkes, forklarer han.

Politisk slagsmål om loven

På Christiansborg er der allerede inden vedtagelsen modstand mod den ny lov. Loven har sit flertal og vil blive vedtaget i Folketinget i løbet af foråret af regeringspartierne og Dansk Folkeparti.

Men Socialdemokratiet siger nu, at de vil rulle loven tilbage, hvis de får flertal efter næste valg.

- Hvis vi vinder regeringsmagten, så har vi tænkt os at annullere den nedsættelse af arveafgiften, som regeringen her lægger op til. Det vil vi gøre, både fordi at det ikke giver vækst og arbejdspladser i Danmark, og fordi vi ikke vil være med til at give dem, der i forvejen har allermest en stor skatterabat, siger Socialdemokratiets ordfører på sagen Lea Wermelin.

Konkret handler forslaget om at sænke arveafgiften for såkaldt familieejede virksomheder fra 15 til fem procent. Den sænkes løbende de næste tre år. Og når den er fuldt gældende, er prisen for statskassen en milliard kroner om året.

- Det handler jo om, at de skal have gode ramme betingelser, så de kan vækste, udvikle sig og ansætte flere medarbejdere og blive på danske hænder i stedet for at blive opkøbt af nogle udlændinge, kapitalfonde og andet og flytte til udlandet, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Den milliard som det koster skal jo tages et sted fra?

- Jamen, det er jo en milliard man kunne vælge at bruge på andre ting, men vi vælger at investere dem i rygraden af dansk erhvervsliv, som er de mange tusinde særligt familieejede virksomheder, siger skatteministeren.

Arvingerne

Ifølge lovforslaget er der 23.000 familieejede virksomheder, der skal overdrages til næste generation i de kommende år. Og som altså kan få gavn af lavere afgift.

Dansk Folkepartis ordfører afviser kritikken fra Socialdemokraterne. Lavere arveafgift vil sikre arbejdspladserne.

- Det gavner jo også de 50 procent af den private beskæftigelse, som arbejder i familieejede virksomheder. De får nu større sikkerhed for, at den virksomhed som de arbejder i, har større chance for at blive og udvikle sig fremadrettet, siger Dennis Flydtkjær.

Næste generation i spidsen for Hvidkilde Gods bliver 20-årige Carl Johan Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. (© DR Nyheder)

Ifølge Lea Wermelin fra Socialdemokratiet er der ingen dokumentation for, at den lavere arveafgift giver flere job.

Men er det ikke i orden, at man som arving kan overtage faderens gods, eller virksomhed ret problemfrit, når det trods alt er noget, der er gået i arv igennem generationer?

- Vi synes også, at man stadig kan overdrage sin virksomhed. Men ligesom man betaler skat, når man hver dag knokler og går på arbejde, så mener vi også, at man skal betale skat af, den arv man får, i stedet for at man kan læne sig tilbage og modtage en stor formue uden at bidrage til fællesskabet, siger Lea Wermelin.

I skoven

Ude i skovene omkring Hvidkilde Gods forklarer Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, at det vil skade godset, hvis arveafgiften ikke bliver sænket.

- Den tager jo penge ud af virksomheden. Den fjerner jo grundlaget for at have råd til at udvikle virksomheden, siger Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.

Men er det ikke bare et udtryk for, at Carl Johan arver lidt mindre, bliver lidt mindre rig, end hvis der ikke var nogen afgift?

- Det er der givetvis nogen der føler. Men det er ikke sådan, vi oplever det. Vi oplever det, at det er virksomheden man tager pengene fra. Det er virksomheden, der bliver mindre.